Donald Trump (født 1946)
Donald J. Trump er en af de mest bemærkelsesværdige og omdiskuterede skikkelser i moderne amerikansk historie. Som forretningsmand, tv-personlighed og USA’s 45....
Tag
Udvalgte artikler og inspiration under dette tag.
Donald J. Trump er en af de mest bemærkelsesværdige og omdiskuterede skikkelser i moderne amerikansk historie. Som forretningsmand, tv-personlighed og USA’s 45....
Angela Merkel er en af de mest markante politiske ledere i det 21. århundrede. Som Tysklands første kvindelige forbundskansler og én af...
Nelson Mandela (1918–2013) var en sydafrikansk frihedskæmper, politisk leder og præsident, som med sit liv og virke blev et globalt symbol på...
Winston Churchill (1874–1965) var en britisk statsmand, officer, forfatter og premierminister, der er bedst kendt for sin ledelse af Storbritannien under Anden...
Adolf Hitler (1889–1945) var tysk politiker og diktator, mest kendt som leder af det nazistiske Tyskland fra 1933 til 1945. Han spillede...
Abraham Lincoln (1809–1865) var USA’s 16. præsident og en af de mest ikoniske og beundrede ledere i amerikansk historie. Han er særligt...
Julius Cæsar er en af historiens mest berømte og indflydelsesrige skikkelser. Han var en genial militærstrateg, en dygtig politiker og en mand,...
Den Spanske Borgerkrig (1936-1939) var en brutal konflikt, der kostede en halv million mennesker livet og fungerede som en forløber for Anden...
Fascisme og nazisme opstod i kølvandet på Første Verdenskrig som en reaktion på økonomiske og politiske kriser. Skuffelsen over krigens resultater i...
Verdenskrisen, der startede i oktober 1929, blev en af de mest omfattende økonomiske katastrofer i moderne tid. Aktiemarkedets kollaps i USA sendte...
Efter Første Verdenskrig blev det Osmanniske Rige splittet op, og Tyrkiet stod over for en national krise. Den brutale fredsaftale i Sèvres...
Efter Første Verdenskrig blev der indgået en række fredsaftaler, der skulle forme Europas fremtid. Men i stedet for at sikre en stabil...
Socialisme, anarkisme og georgisme Den industrielle revolution i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet førte til store teknologiske og økonomiske fremskridt,...
Revolutionerne i 1800-tallet Selvom 1800-tallet var præget af relativt få store krige, var det et århundrede med omfattende revolutioner. Disse opstande begyndte...
Den Amerikanske Borgerkrig Den Amerikanske Borgerkrig (1861-1865) var en af de blodigste konflikter i USA’s historie. Krigen opstod på grund af dybe...
Den Store Franske Revolution Den Franske Revolution (1789-1799) var en af de mest skelsættende begivenheder i Europas historie. Den væltede monarkiet, afskaffede...
England bliver stormagt England udviklede sig i 1500- og 1600-tallet til en af verdens førende stormagter. Sejren over Spanien, økonomisk vækst og...
De Store Borgerkrige Kimbrerne og teutonerne fik aldrig erobret Rom. Men deres sejre afslørede, hvor dårligt det republikanske styre fungerede under krig....
Romerriget – Vejen til en stormagt Rom brugte mange hundrede år på at blive en stormagt. Undervejs led romerne mange nederlag, men...
Grækenland lå centralt i Middelhavet og spillede en vigtig rolle i handelen. På trods af, at landet var opdelt i mange bystater,...
Martin Luther King Jr. var en amerikansk borgerrettighedsforkæmper, præst og leder af den amerikanske borgerrettighedsbevægelse i 1950'erne og 1960'erne.
Astrid Lindgrens liv og arbejde er et utroligt eksempel på, hvordan ordene fra en enkelt forfatter kan forme kulturer og inspirere millioner....
demokrati er et centralt emne i SkoleABC.dks faglige univers. Artiklerne her er skrevet til lærere og undervisere, der ønsker at kombinere faglig dybde med klar progression i klassen. Vi lægger vægt på begrebsafklaring, kildekritik og sammenhænge, der gør det lettere for eleverne at forstå både historiske forløb og nutidige debatter.
I undervisningen kan du arbejde med korte tekstuddrag, diskussionsspørgsmål og opgaver, der kræver, at eleverne skelner mellem beskrivelse og fortolkning. Når eleverne skal forklare et fænomen, er det værdifuldt at kræve konkrete eksempler og henvisninger til artiklernes argumenter. Det styrker både læsning og skriftlighed.
Når du underviser i demokrati, er det vigtigt at fastholde historisk og faglig kontekst. Elever møder ofte fragmenteret viden fra sociale medier; artiklerne her giver mulighed for at genopbygge sammenhæng gennem dokumentation og forklaring. Brug tydelige begrebsdefinitioner i starten af forløbet, så diskussionen ikke glider ud i vage associationer.
demokrati kan kobles til andre hubs på sitet, afhængigt af hvilket indhold dine elever allerede kender. Overvej at lade eleverne lave mindmaps, der forbinder personer, institutioner og begivenheder. Det gør abstrakte strukturer synlige og letter differentiation, fordi svage elever får et skema, mens stærke elever kan uddybe årsagsforklaringer.
Emnet relaterer til tværgående kompetencer: kritisk tænkning, multimodal forståelse og evnen til at sammenholde forskellige perspektiver. Jo tydeligere du som lærer markerer læringsmålene for hvert forløb, jo lettere er det for eleverne at se, hvordan enkelttimer hænger sammen i et større forløb.
Afslutningsvis: demokrati er et område, hvor faglighed og dannelse mødes. Når eleverne lærer at forklare kompleksitet uden at opgive præcision, træner de demokratisk deltagelse. Brug arkivets artikler som fælles referenceramme, så klassen kan returnere til samme begreber gennem hele forløbet og bygge varig forståelse.
Arkivsiden her fungerer som hub: den forklarer, hvorfor artiklerne hører sammen, og hvordan du kan kombinere dem med andre temaer på sitet. Brug den som udgangspunkt for intern linking i jeres egne materialer og til at skabe ro i en undervisning, hvor mange kilder konkurrerer om elevernes opmærksomhed.
Når du planlægger et forløb om demokrati, kan du med fordel arbejde med tydelige succeskriterier for både begrebsmæssig forståelse og kildehåndtering. Elever, der skal forklare demokrati for en kammerat, opdager hurtigt huller i deres egen forståelse; den form for peer-instruktion kan derfor indgå som struktureret aktivitet.
Differentiering kan ske gennem opgavetyper: nogle elever får kortere kilder med guidede spørgsmål, andre får komparative opgaver på tværs af to artikler. Fælles er kravet om, at argumenter skal kunne spores tilbage til tekstens udsagn, så meninger ikke flyder frit uden forankring.
Det er også værdifuldt at forbinde emnet til elevernes digitale hverdag: hvordan formidles viden i feeds, og hvilke fortællinger får mest plads? En kort medieanalyse kan derfor afslutte forløbet uden at erstatte fagets kerne, men ved at vise, hvordan samme tema cirkulerer med forskellige rammer.
SkoleABC.dks artikler kan bruges som fælles referenceramme, så eleverne gentager og uddyber begreber over flere lektioner. Gentagelse med variation — gennem nye cases og nye kildetyper — er ofte mere effektivt end én lang gennemgang, fordi arbejdshukommelsen får tid til at konsolidere.
Vurdering kan integreres formativt: korte exit tickets, hvor eleverne skriver tre begreber og én sammenhæng de har lært, giver dig hurtigt feedback på, om kernen er forstået. Det gør det lettere at justere næste lektion uden at vente på stor aflevering.
For læreren er demokrati også et emne, hvor faglig opdatering og didaktisk ro går hånd i hånd. Når du selv er tryg ved begreberne, kan du improvisere bedre på spørgsmål fra klassen og guide diskussionen tilbage til evidens, når den driver mod løse påstande.
Når du planlægger et forløb om demokrati, kan du med fordel arbejde med tydelige succeskriterier for både begrebsmæssig forståelse og kildehåndtering. Elever, der skal forklare demokrati for en kammerat, opdager hurtigt huller i deres egen forståelse; den form for peer-instruktion kan derfor indgå som struktureret aktivitet.