Forside » Romerriget

Romerriget

Romerriget – Vejen til en stormagt

Rom brugte mange hundrede år på at blive en stormagt. Undervejs led romerne mange nederlag, men de lærte af deres fejl og var dygtige til at splitte deres modstandere. Strategien “Del og hersk” blev deres vej til magten.

Pompeji – En tidskapsel fra Romerriget

Takket være et ødelæggende vulkanudbrud kan Pompeji stadig give os et unikt indblik i, hvordan en romersk by så ud. Romerne var dygtige vejbyggere, og riget blev i sin storhedstid holdt sammen af et omfattende vejnet, der muliggjorde hurtig transport af militær og tunge vogne.

Romerrigets storhed

Det romerske rige var det største rige, der nogensinde har eksisteret i Europa. På sit højdepunkt omfattede det store dele af Mellemøsten og Nordafrika. I modsætning til Alexander den Stores rige, som faldt sammen efter hans død, bestod Romerriget i over 400 år. Den østlige del af riget fortsatte endda i yderligere 1000 år.

Fra bystat til imperium

I begyndelsen var Rom blot en lille by i det mellemste Italien, ofte overskygget af mægtigere nabobyer. Først efter mange kampe fik Rom magten i Italien, og det tog endnu længere tid, før byen blev en stormagt. Rom blev i sandhed ikke bygget på én dag.

Rom – Grundlagt af etruskere?

Romerne mente selv, at deres by blev grundlagt i år 753 f.Kr., men først omkring 600 f.Kr. var der tale om en egentlig by. Rom lå strategisk placeret ved Tiberen, den vigtigste flod i det vestlige Italien, men alligevel var byen længe underlagt etruskiske herskere.

Omdannelsen til republik

Først i 510-509 f.Kr. fordrev romerne den sidste etruskiske konge og etablerede en republik. Dette var et afgørende skridt mod den ekspansion, der skulle følge.

Vejen til magten i Italien

Kampen mod etruskerne

Efter at have befriet sig fra etruskerne måtte romerne kæmpe for at sikre deres overherredømme i Italien. I 396 f.Kr. erobrede de den etruskiske by Veji, men kun ni år senere blev Rom angrebet af gallerne, som erobrede og besatte byen. Kun Capitol-højen forblev under romersk kontrol.

Romernes lange vej til sejr

Romerne lærte af deres nederlag og byggede en stærk forsvarsmur omkring byen. I løbet af lidt over 100 år fik de magten i hele Italien – bortset fra Po-dalen i nord.

En ydmygende sejr

Under en krig mod samnitterne i 321 f.Kr. blev en stor romersk hær fanget i et baghold og tvunget til at “gå under åget” – en dybt ydmygende militærnederlag.

Pyrrhos og den berømte pyrrhussejr

For at beskytte sig mod Rom hyrede den græske koloni Tarentum den berømte feltherre Pyrrhos. Han besejrede romerne i to store slag i 280 og 279 f.Kr., men tabene var så store, at han skulle have sagt: “Endnu en sådan sejr, og jeg er fortabt.” I 272 f.Kr. sejrede romerne endeligt over Tarentum og sikrede sig magten i Italien.

Romernes stærke organisation

Romerne var hverken rigere eller stærkere end deres fjender, men de var bedre organiserede. De lod ofte erobrede folk beholde deres frihed mod, at de betalte afgifter og leverede soldater.

Dividende et impera – “Del og hersk”

Romerne anvendte strategien “Divide et impera” for at skabe splid blandt deres fjender og sikre sig loyalitet blandt deres forbundsfæller.

De puniske krige – Kampen mod Kartago

Første Puniske Krig

I 264 f.Kr. begyndte den første af tre krige mod Kartago. Kampene varede i mange år og førte til, at romerne erobrede Sicilien, Sardinien og Korsika.

Hannibals felttog

Angrebet på Rom

Den karthagiske general Hannibal iværksatte et dristigt angreb i 218 f.Kr. og førte sin hær over Alperne til Italien. Han vandt store sejre, blandt andet ved Trasimenersøen i 217 f.Kr. og ved Cannæ i 216 f.Kr.

Slaget ved Zama

Selvom Hannibal var en dygtig strateg, lykkedes det romerne at vende krigen. I 202 f.Kr. besejrede Scipio Hannibal i slaget ved Zama. Kartago blev tvunget til at afstå sine landområder og opløse sin flåde.

Romersk ekspansion mod øst

Sejr over Makedonien

I 197 f.Kr. besejrede romerne den makedonske konge Filip 5., hvilket gav dem kontrol over Balkan.

Ødelæggelsen af Korinth og Kartago

I 146 f.Kr. ødelagde romerne både Korinth og Kartago, selvom Kartago ikke længere var en reel trussel mod Rom.

Marcus Porcius Cato og Kartagos skæbne

Den romerske senator Marcus Porcius Cato afsluttede konsekvent sine taler med ordene: “I øvrigt mener jeg, at Kartago bør ødelægges!” Dette vedholdende pres siges at have bidraget til, at Rom endeligt udslettede Kartago i 146 f.Kr.

De gådefulde etruskere

Selvom etruskerne blev besejret af romerne, havde de en enorm indflydelse på romersk kultur. De var dygtige håndværkere, bygningsmestre og smede. De introducerede også romerne for alfabetet, religiøse ritualer og arkitektoniske teknikker.