På få år erobrede Alexander den Store hele det vældige persiske rige. Dette gjorde græsk til et verdenssprog i over tusind år, hvilket havde stor betydning for kulturens udvikling og var en væsentlig årsag til, at kristendommen senere kunne sprede sig hurtigt.
Makedonerne – Grækernes Sejrherre
De græske bystater mistede til sidst deres selvstændighed, men ikke til perserne – det var i stedet makedonerne, som levede nord for det område, grækerne traditionelt betragtede som deres eget. Selvom de makedonske konger betragtede sig selv som grækere og talte græsk, anså grækerne dem som barbarer, fordi deres sprog var lidt anderledes.
Filip 2. – Makedoniens Store Hærfører
I 360 f.Kr. fik Makedonien en stærk konge i Filip 2., som blev oplært i militærstrategi under feltherren Epaminondas. Filip erobrede gradvist hele Grækenland, og i 338 f.Kr. besejrede han en hær fra Athen og Theben i slaget ved Chaironeia.
Alexander Bliver Konge
Filip 2. planlagde at føre grækerne i krig mod Persien, men blev myrdet i 336 f.Kr., muligvis med sin søn Alexanders medvirken. Alexander overtog tronen og viste sig som en dygtig, men brutal leder. Hans tidligere lærer Aristoteles havde givet ham interesse for videnskab, og derfor havde han forskere med på sine felttog.
Da Theben gjorde oprør, lod Alexander byen storme, 6.000 blev dræbt, og 30.000 blev solgt som slaver. I 334 f.Kr. invaderede han Persien med 40.000 mand – et risikabelt foretagende, da perserkongen havde langt flere ressourcer.
Slagene mod Persien
- 334 f.Kr.: Alexander vinder sin første sejr ved Granikos-floden.
- 333 f.Kr.: Han besejrer Dareios 3. ved Issos. Perserkongen flygter, og Alexander tager hans familie til fange.
- 332 f.Kr.: Efter en otte måneders belejring indtager Alexander den fønikiske by Tyrus.
- 331 f.Kr.: Det afgørende slag ved Gaugamela, hvor Alexander endnu en gang slår Dareios og tager kontrol over hele Persien.
Mosaik fra Pompeji, som viser Alexander den Store i kamp mod Dareios ved slaget ved Issos, 333 f.Kr. (Museo Archeologico Nazionale, Napoli)
Felttoget til Indien
Selv efter at have erobret Persien ville Alexander fortsætte. Han førte sin hær mod øst og krydsede floden Indus. I 326 f.Kr. mødte han den indiske fyrste Poros ved floden Jhelum. Poros’ hær havde næsten hundrede elefanter, hvilket skræmte Alexanders heste, men gennem taktisk snilde vandt han slaget.
Alexander ønskede at fortsætte til havet, men hans soldater nægtede at gå længere. Modvilligt måtte han vende om og foretage en farlig tilbagerejse gennem ørkenerne langs Den Persiske Bugt. Undervejs mistede han tusindvis af mænd, og han selv blev alvorligt såret.
Alexander den Stores Død
Efter sin tilbagekomst til Babylon blev Alexander svækket af sår og sygdomme. I 323 f.Kr. døde han af feber i en alder af kun 32 år. Han efterlod sig intet klart arvefølge, og hans rige blev hurtigt splittet.
Den Hellenistiske Kultur
Selvom hans imperium ikke overlevede, efterlod Alexander en kulturel arv. Hans erobringer spredte græsk sprog og kultur over et enormt område, og en række byer, inklusive Alexandria i Ægypten, blev vigtige centre for videnskab og handel.
Hans indflydelse gjorde også græsk til et af de vigtigste sprog i Romerriget, hvilket hjalp med udbredelsen af Kristendommen. Først i 600-tallet blev græsk fortrængt som verdenssprog af arabisk.
Tidslinje
- 360 f.Kr.: Filip 2. bliver konge af Makedonien.
- 338 f.Kr.: Filip besejrer Athen og Theben ved Chaironeia.
- 333 f.Kr.: Alexander besejrer Dareios ved Issos.
- 331 f.Kr.: Slaget ved Gaugamela – Alexander erobrer hele Persien.
- 326 f.Kr.: Alexander besejrer Poros i Indien.
- 323 f.Kr.: Alexander dør i Babylon.
