Grækenland lå centralt i Middelhavet og spillede en vigtig rolle i handelen. På trods af, at landet var opdelt i mange bystater, fik det stor betydning for udviklingen af kunsten og filosofien. Dette skyldtes den frihed, der fandtes i byerne.
Grækenlands geografiske betydning
Grækenland har en ideel beliggenhed for handel, omgivet af Middelhavet og med mange øer, bugter og fjorde. De mange bjerge gjorde landet let at forsvare, men den magre jord tvang grækerne til at importere fødevarer.
Fra Mykene til græske bystater
Først Kreta og senere Mykene spillede en central rolle i Middelhavshandelen. Men omkring 1100 f.Kr. ophørte det mykenske rige, og i de følgende fire hundrede år vides næsten intet om, hvad der skete i Grækenland. Fra omkring 700 f.Kr. begyndte grækerne at genvinde deres styrke og overtog i de følgende 300 år store dele af Middelhavets handel.
De græske bystater
Til forskel fra persere og ægyptere, som var samlet under én konge, bestod Grækenland af en række uafhængige bystater. Disse byer vogtede nidkært over deres selvstændighed, men kunne i perioder samarbejde.
Fra kongedømmer til demokrati
Oprindeligt var de græske byer små kongedømmer, men med tiden blev de fleste konger afsat og erstattet af mere demokratiske styreformer. Denne udvikling gav en frihed, der gjorde det muligt for kunstnere, filosoffer og digtere at udfolde sig på en hidtil uset måde.
Grækernes udbredelse
Grækerne boede i et langt større område end i dag. Ud over fastlandet boede de i kystegnene i Lilleasien, hvor byer som Efesos, Milet og Halikarnassos spillede en stor rolle. På øerne var Samos, Lesbos, Naxos, Euboia og Aigina vigtige centre.
Athen og Sparta
De to vigtigste byer i Grækenland var Athen og Sparta, som var utroligt forskellige i både kultur og styreform.
Sparta – en militærstat
Sparta var en militærstat på halvøen Peloponnes. Mændenes vigtigste opgave var at forsvare byen og sikre herredømmet over de øvrige beboere, som skulle forsyne Sparta med levnedsmidler og penge.
Det spartanske militærsystem
Spartanske drenge blev fra femårsalderen opdraget til at leve i militære fællesskaber under voksne spartaneres ledelse. Sparta havde en stående hær på 5000 veluddannede soldater, hvilket gjorde den til den stærkeste landmagt i Grækenland. På grund af denne militære styrke var Sparta ikke befæstet, da ingen fjende vovede at angribe byen.
Athen – en handelsmagt
Athen udviklede sig helt anderledes end Sparta, primært fordi byen var afhængig af handel. Området Attika var langt mindre end Peloponnes og kunne kun levere en tredjedel af det korn, som Athen havde brug for.
Flåden og demokratiet
Athen havde derfor brug for en stor handelsflåde og en stærk flåde af krigsskibe til at beskytte handelen. De athenske krigsskibe, triererne, blev drevet af 170 roere. Roerne kom fra samfundets fattigste lag, men da de var frie mænd, måtte lovene tage hensyn til dem. Dette påvirkede den demokratiske udvikling i Athen.
Indførelsen af demokratiet
Selvom både Sparta og Athen havde en overklasse af rige familier, var Athens samfund mere varieret. En voksende mellemklasse af håndværkere og handelsmænd fik større indflydelse.
Solons reformer
Omkring 600 f.Kr. blev det klart, at Athen havde brug for love, der tog hensyn til alle byens grupper. Derfor fik filosoffen Solon i 594 f.Kr. mandat til at skrive nye love.
Solons ændringer
Solon ønskede at bryde de riges monopol på magten og bestemte, at de ledende mænd, arkonterne, skulle vælges blandt alle med en vis formue. Dermed kunne nye, dygtige folk få magt, ikke kun de, der arvede rigdom.
Folkeforsamlingen og demagoger
Folkeforsamlingen i Athen fik med årene stigende betydning. Politikere måtte vinde borgernes støtte, hvilket kunne give stor magt til veltalende, men hensynsløse politikere.
Demagogers indflydelse
Ordet demagog betyder egentlig “folkefører”, men fik over tid en negativ betydning. Et eksempel på en demagog var Kleon, der i 427 f.Kr. fik Folkeforsamlingen til at vedtage massakren på alle mænd i Mytilene. Beslutningen blev dog omgjort i sidste øjeblik, og en ny ordre blev sendt afsted, som forhindrede katastrofen.
Demokratiet genindføres
Athen blev i en periode styret af diktatoren Peisistratos og hans sønner. I 509 f.Kr. lykkedes det politikeren Kleisthenes at få støtte fra Sparta, så diktaturet kunne vælte.
Demokratiets arv
Det athenske demokrati viste, at et samfund kunne styres af mange mennesker uden en konge. Træk fra det athenske demokrati ses stadig i moderne styreformer, selvom vælgerne sjældent har en så direkte indflydelse, som de havde i Athen.
De olympiske lege
På trods af indbyrdes krige havde grækerne fælles traditioner, blandt andet de olympiske lege, der blev afholdt hvert fjerde år fra 776 f.Kr. i Olympia på Peloponnes.
Fælles traditioner
Legene var hellige, og al krig i området blev midlertidigt forbudt under stævnerne. Kun græske mænd kunne deltage, og vinderne blev fejret med en olivenkrans fra Zeus’ hellige lund.
Genoplivningen af legene
Efter Grækenlands erobring af romerne i 146 f.Kr. mistede legene deres betydning og blev forbudt i 393 e.Kr. af kejser Theodosius. Først i 1896 blev de genoptaget af den franske baron Pierre de Coubertin, og de moderne olympiske lege er siden blevet afholdt hvert fjerde år.
Tidslinje
- 1100 f.Kr. – Det mykenske rige ophører.
- 776 f.Kr. – De første olympiske lege afholdes.
- 594 f.Kr. – Solon skriver love for Athen.
- 561 f.Kr. – Peisistratos tager magten i Athen.
- 510-508 f.Kr. – Demokratiet genindføres i Athen med hjælp fra Sparta.
- 146 f.Kr. – Romerne erobrer Grækenland.
