England bliver stormagt
England udviklede sig i 1500- og 1600-tallet til en af verdens førende stormagter. Sejren over Spanien, økonomisk vækst og politiske reformer skabte et stærkt fundament for Englands senere dominans. Samtidig førte interne stridigheder og borgerkrige til en omformning af det politiske system, hvor parlamentet fik en stadig større magt.
Henrik 8. og Englands brud med paven
Henrik 8. var en af Englands mest markante konger. Han ønskede en mandlig arving, men da hans første hustru, Katarina af Aragonien, kun fødte ham en datter, søgte han skilsmisse. Paven nægtede dog at give sin tilladelse, hvilket fik Henrik til at bryde med den katolske kirke og oprette den anglikanske kirke i 1534.
Henrik blev gift seks gange i sin jagt på en søn:
- Katarina af Aragonien – ægteskabet blev annulleret.
- Anne Boleyn – mor til Elizabeth 1., henrettet for utroskab.
- Jane Seymour – mor til Edward 6., døde i barselsseng.
- Anne af Cleves – skilsmisse.
- Katarina Howard – henrettet for utroskab.
- Katarina Parr – overlevede Henrik 8.
Stridigheder efter Henrik 8.
Efter Henriks død i 1547 blev hans søn Edward 6. konge, men han døde allerede som 16-årig i 1553. Derefter kom Maria 1. (kendt som “Maria den Blodige”) til magten. Hun forsøgte at genindføre katolicismen og forfulgte protestanter, hvilket gjorde hende upopulær. Hun døde i 1558, og hendes halvsøster Elizabeth 1. blev dronning.
Elizabeth 1. og Englands storhedstid
Elizabeths regeringstid (1558-1603) markerede begyndelsen på Englands storhedstid. Hun styrkede økonomien, opbyggede flåden og lagde grunden for Englands koloniale ekspansion.
Henrettelsen af Maria Stuart
Maria Stuart, dronning af Skotland, var en nær slægtning til Elizabeth og blev af mange katolikker anset som den retmæssige arving til Englands trone. Hun blev holdt fanget i England i næsten 20 år, da hun gentagne gange blev involveret i sammensværgelser mod Elizabeth. I 1587 blev hun dømt for forræderi og henrettet.
Sejren over den spanske armada (1588)
Henrettelsen af Maria Stuart førte til krig mellem England og Spanien. Filip 2. af Spanien sendte i 1588 en mægtig flåde, den uovervindelige armada, mod England. Men de engelske skibe var hurtigere og mere manøvredygtige, og en kombination af engelsk strategi og en voldsom storm i Nordsøen ødelagde den spanske flåde. Nederlaget svækkede Spanien og styrkede Englands status som sømagt.
Englands økonomiske udvikling
Mens Spanien blev svækket af dyre krige og afhængighed af sølv fra Amerika, var England bedre til at investere sine rigdomme:
- Handlen voksede, især med Amerika og Asien.
- De første engelske kolonier blev grundlagt i Nordamerika.
- Englands flåde blev styrket, hvilket gav landet en dominerende position på havene.
Politiske kriser og borgerkrig
Efter Elizabeths død i 1603 blev Jakob 1., søn af Maria Stuart, konge af England. Han forsøgte at styre landet som en enevældig konge, hvilket førte til konflikter med parlamentet. Hans søn, Karl 1., fortsatte denne linje, hvilket resulterede i den engelske borgerkrig (1642-1649) mellem kongens tilhængere (royalister) og parlamentets hær (puritanere).
Henrettelsen af Karl 1.
Parlamentets styrker, anført af Oliver Cromwell, vandt borgerkrigen, og i 1649 blev Karl 1. henrettet. England blev herefter en republik under Cromwell.
Oliver Cromwells styre
Cromwell regerede som Lord Protector fra 1653 til sin død i 1658. Hans styre var præget af:
- Strenge religiøse love baseret på puritanisme.
- Undertrykkelse af katolikker i Irland og Skotland.
- Indførelse af Navigationsloven (1651), der sikrede, at Englands handel kun måtte foregå på engelske skibe.
Efter Cromwells død blev monarkiet genindført, og Karl 2. blev konge i 1660.
Parlamentet tager magten
I 1685 blev Karl 2. efterfulgt af sin bror, Jakob 2., der var katolik. Hans forsøg på at favorisere katolikkerne førte til stor modstand. I 1688 blev han afsat i den såkaldte Glorious Revolution, hvor Vilhelm 3. af Oranien blev konge.
Bill of Rights (1689)
Vilhelm måtte acceptere Bill of Rights, som sikrede parlamentets magt:
- Kongen kunne ikke indføre skatter uden parlamentets godkendelse.
- En stående hær krævede parlamentets samtykke.
- Borgerne fik beskyttelse mod kongeligt magtmisbrug.
Dette lagde grundlaget for det moderne britiske demokrati.
Englands koloniale ekspansion
Mens religiøse konflikter svækkede andre europæiske lande, styrkede de England. Mange religiøse flygtninge udvandrede til Englands kolonier i Amerika, hvilket lagde grunden for Englands fremtidige dominans i Nordamerika.
Englands voksende handelsflåde og kontrol over vigtige kolonier gjorde landet til en af verdens førende magter i de følgende århundreder.
Tidslinje
- 1547: Henrik 8. dør.
- 1553: Maria 1. (“den Blodige”) bliver dronning.
- 1558: Elizabeth 1. bliver dronning.
- 1587: Maria Stuart henrettes.
- 1588: England besejrer den spanske armada.
- 1603: Jakob 1. bliver konge af England.
- 1649: Karl 1. henrettes.
- 1658: Oliver Cromwell dør.
- 1688: Jakob 2. flygter under Glorious Revolution.
- 1689: Bill of Rights begrænser kongens magt.
Englands vej til stormagtstatus var præget af interne konflikter, men også af økonomisk vækst og en stærk flåde. Sejren over Spanien og udviklingen af en handelsbaseret økonomi skabte grundlaget for Englands senere verdensherredømme.
