Fascisme og nazisme opstod i kølvandet på Første Verdenskrig som en reaktion på økonomiske og politiske kriser. Skuffelsen over krigens resultater i Italien og de økonomiske byrder i Tyskland skabte grobund for diktatoriske bevægelser, der lovede stabilitet og national storhed. Benito Mussolini i Italien og Adolf Hitler i Tyskland udnyttede utilfredsheden i befolkningen til at tage magten og opbygge totalitære regimer.
Fascismens og nazismens opståen
Efter Første Verdenskrig blev flere kongeriger og kejserriger afskaffet og erstattet af republikker. Dog blev demokrati kun et stabilt styre i få lande som Tjekkoslovakiet og Finland. I mange andre lande overtog stærke mænd magten og afskaffede demokratiet, ofte med støtte fra militæret og nationalistiske bevægelser. Dette skete især i Italien og Tyskland, hvor fascisme og nazisme voksede frem som folkelige bevægelser.
Italien: Skuffelsen efter krigen
Selvom Italien var blandt sejrherrerne i Første Verdenskrig, følte mange italienere sig snydt ved fredsforhandlingerne. De fik tildelt områder som Trento, Sydtyrol og Trieste, men ikke de territorier, de havde håbet på. Samtidig var landet økonomisk presset, og sociale uroligheder opstod.
Mussolinis vej til magten
I 1919 blev partiet Fasci d’Italiani di Combattimento (Det Italienske Kampforbund) stiftet. Partiets medlemmer blev kaldt fascister. Partiet havde i starten begrænset opbakning, men voksede i styrke, da Benito Mussolini tilsluttede sig.
- Mussolini var oprindeligt socialist, men blev ekskluderet fra partiet i 1914, da han støttede Italiens deltagelse i krigen.
- Han var en karismatisk taler og blev hurtigt en populær leder.
- Ved valget i 1921 opnåede fascisterne syv procent af stemmerne og fik 35 mandater.
Den 28. oktober 1922 marcherede Mussolini og 25.000 fascister mod Rom og truede med at tage magten med magt. Kong Victor Emanuel 3. undlod at standse dem og udpegede i stedet Mussolini til statsminister. Tre år senere erklærede Mussolini demokratiet for afskaffet.
Mussolinis styre
Mussolini etablerede en korporativ stat, hvor han samlede fagforeninger og arbejdsgivere i såkaldte “korporationer” for at sikre fascistisk kontrol over økonomien. Han indgik også en aftale med Vatikanet i 1929, der anerkendte Vatikanstaten som en selvstændig enhed og gav den katolske kirke fordele i Italien.
Italiens ekspansion
Mussolini ønskede at gøre Italien til en stormagt:
- I 1924 annekterede Italien havnebyen Fiume (nu Rijeka i Kroatien).
- I 1935 angreb han Abessinien (Etiopien) og erobrede landet efter et års kampe.
Selvom Folkeforbundet fordømte invasionen, gjorde England og Frankrig intet for at stoppe Italien, da de ønskede Mussolini som modvægt til Hitler.
Nazismen i Tyskland
Mens Mussolini opbyggede et fascistisk styre i Italien, voksede nazismen i Tyskland som en reaktion på Versailles-traktaten og Verdenskrisen i 1929.
Weimar-republikken og politiske opstande
Efter krigen blev Tyskland en republik med en demokratisk grundlov vedtaget i Weimar i 1919. De første år var præget af uro:
- 1919: Kommunistiske opstande i Berlin og Bayern blev slået ned.
- 1920: Højreradikale forsøgte et kup i Berlin (Kapp-kuppet), men det mislykkedes.
- 1923: Adolf Hitler og nazisterne forsøgte at tage magten i München ved “Ølstuekuppet”, men blev stoppet, og Hitler blev fængslet.
Hitlers vej til magten
Mens Hitler sad fængslet, skrev han bogen Mein Kampf, hvor han beskrev sin ideologi:
- Afskaffelse af demokratiet
- Antisemitisme og fordrivelse af jøderne
- Erobring af nye områder i Østeuropa
- Den ariske races overlegenhed
Ved valget i 1924 fik nazisterne kun tre procent af stemmerne, men da Verdenskrisen ramte i 1929, ændrede situationen sig.
Verdenskrisen og nazismens fremgang
Verdenskrisen førte til massearbejdsløshed i Tyskland. Den siddende regering under kansler Heinrich Brüning gennemførte nedskæringer, hvilket gjorde situationen værre. Ved valget i 1930 fik nazisterne 18 procent af stemmerne.
Hitler bliver kansler
Situationen blev kaotisk, og præsident Hindenburg måtte skifte kanslere flere gange. Til sidst indgik den konservative Franz von Papen en alliance med Hitler, og den 30. januar 1933 blev Hitler udnævnt til rigskansler.
Hitlers vej til diktatur
- 27. februar 1933: Rigsdagens bygning brænder – Hitler beskylder kommunisterne.
- 5. marts 1933: Valg – nazisterne får 44 procent af stemmerne.
- 23. marts 1933: Hitler får Rigsdagen til at give ham diktatorisk magt.
- 2. august 1934: Præsident Hindenburg dør – Hitler overtager magten som “Führer”.
Udrensning af modstandere
Efter at have taget magten fjernede Hitler sine fjender:
- Politiske modstandere blev sendt i koncentrationslejre.
- Jøder mistede deres jobs og virksomheder.
- I 1934 myrdede Hitler SA-lederen Ernst Röhm i “De Lange Knives Nat”.
Derudover blev Gestapo (det hemmelige politi) og SS (Schutzstaffel) styrket som redskaber til at kontrollere befolkningen.
Propaganda og militær oprustning
Hitler brugte propaganda og økonomiske reformer til at styrke sin popularitet:
- Arbejdsløsheden blev reduceret gennem store infrastrukturprojekter som motorvejsbyggeri.
- Industrien blev omlagt til militærproduktion i strid med Versailles-traktaten.
- Joseph Goebbels kontrollerede medierne og brugte radio og film til nazistisk propaganda.
Fascisme og nazisme opstod som svar på sociale og økonomiske kriser. Mussolini og Hitler brugte propaganda, vold og nationalisme til at sikre deres magt. Selvom de begge hævdede at ville genrejse deres nationer, førte deres styre til undertrykkelse, krig og menneskelig lidelse. Nazismen kulminerede i Anden Verdenskrig og Holocaust, mens fascismen i Italien mistede sin betydning efter Mussolinis fald i 1943.
