Det stærke Frankrig
Frankrig var i 1600- og 1700-tallet en af Europas mest magtfulde nationer. Landet var rigt, havde et stærkt erhvervsliv og var militært overlegen. Den franske kultur og det franske sprog dominerede i store dele af Europa. Men Ludvig 14.s ekstravagante hof og hans mange kostbare krige svækkede Frankrig økonomisk og førte på sigt til problemer, som hverken han eller hans efterfølgere kunne løse.
Frankrigs styrke efter Trediveårskrigen
Frankrig kom styrket ud af Trediveårskrigen (1618-1648), hvor landet fik kontrol over Elsass og store dele af Lothringen. I modsætning til Tyskland var Frankrig en samlet stat, og landets frugtbare jord og veludviklede erhvervsliv gjorde det til Europas økonomiske centrum.
Jean-Baptiste Colbert og merkantilismen
Frankrigs økonomi blev i høj grad formet af Jean-Baptiste Colbert, som var finansminister fra 1665 til 1683. Han udviklede en økonomisk politik, der byggede på merkantilismen, hvor målet var at eksportere mere, end man importerede. For at styrke Frankrigs økonomi:
- Grundlagde han statslige virksomheder, der producerede luksusvarer som gobeliner, spejle og porcelæn.
- Nedsatte han tolden mellem de franske provinser for at fremme den interne handel.
- Anlagde han Canal du Midi for at forbinde Atlanterhavet og Middelhavet.
- Udvidede han Frankrigs handelsflåde og oprettede franske kolonier i Canada, Louisiana og Vestindien.
Solkongen og hans ekstravagance
Colbert gjorde meget for at styrke Frankrigs økonomi, men han kunne ikke styre kongens udgifter. Ludvig 14. (Solkongen) regerede fra 1661 og samlede al magt i sine egne hænder. Han er kendt for sin berømte udtalelse: “L’état, c’est moi” (Staten, det er mig). Han udvidede jagtslottet i Versailles til et af Europas mest overdådige slotte, hvor han samlede adelen for at kontrollere dem.
Byggeriet af Versailles beskæftigede 36.000 arbejdere og kostede enorme summer – omkring 60 % af statens indtægter. Endnu dyrere var dog hans mange krige.
Ludvig 14.s krige
Frankrigs store hær (fra 70.000 til 300.000 mand) gjorde landet til Europas militære stormagt. Ludvig 14. førte flere krige for at udvide Frankrigs territorium:
De første krige (1667-1678)
- I 1667-1668 erobrede Ludvig dele af Belgien, som dengang var spansk.
- I 1672 angreb han Holland, men blev stoppet, da hollænderne åbnede digerne og oversvømmede landet.
- Ved freden i Nijmegen (1678) måtte Spanien afstå flere områder til Frankrig, herunder Franche-Comté.
Den spanske arvefølgekrig (1701-1714)
Den største konflikt opstod, da den spanske konge Karl 2. døde uden arvinger i 1700. Ludvig 14. ville have sin sønnesøn Filip 5. som konge af Spanien, men England, Holland og Østrig frygtede en fransk-spansk union og gik i krig.
Krigen endte med freden i Utrecht i 1713:
- Filip 5. blev konge af Spanien, men måtte love, at Frankrig og Spanien aldrig ville forenes.
- Frankrig måtte afstå Newfoundland og Nova Scotia til England.
- Spanien mistede Gibraltar til England.
Frankrigs økonomiske problemer
Krigen efterlod Frankrig med en enorm gæld, seks gange større end statens årlige skatteindtægter. Ludvig 14. var ikke i stand til at tvinge adelen til at betale skat, og dette problem blev aldrig løst, hvilket bidrog til Frankrigs senere revolution.
Frankrigs rolle efter 1713
Selvom Frankrigs militære magt svækkedes, var landet stadig en økonomisk og kulturel stormagt. Efter Ludvig 14.s død i 1715 fulgte en periode med fred, hvor Frankrigs økonomi genopbyggede sig selv. Men nye konflikter ventede.
Kolonikrigene mod England
Frankrigs konkurrence med England førte til flere koloniale konflikter:
- Syvårskrigen (1756-1763): Frankrig kæmpede mod England i Amerika og Indien, men led nederlag og måtte afstå Canada og store dele af Nordamerika.
- Den amerikanske uafhængighedskrig (1775-1783): Frankrig støttede de amerikanske kolonier i deres kamp mod England. Ved freden i 1783 fik Frankrig Tobago og Senegal samt handelsstationer i Indien tilbage.
Fransk kultur dominerer Europa
Selvom Frankrig mistede militær og politisk indflydelse i 1700-tallet, blev landets kulturelle indflydelse større end nogensinde. Fransk sprog, mode og kunst blev normen i Europas kongehuse. Franske arkitekter, malere og billedhuggere dominerede, og fransk blev det foretrukne diplomatiske sprog frem til midten af 1900-tallet.
Tidslinje
- 1648: Efter Trediveårskrigen får Frankrig Elsass og store dele af Lothringen.
- 1661: Mazarin dør, og Ludvig 14. tager magten.
- 1678: Freden i Nijmegen giver Frankrig flere områder.
- 1713: Freden i Utrecht markerer slutningen på Frankrigs tid som stormagt.
- 1763: Frankrig mister Canada og de centrale dele af det nuværende USA.
- 1783: Frankrig får Tobago og Senegal efter at have støttet USA i uafhængighedskrigen.
Frankrig var Europas stærkeste nation under Ludvig 14., men hans krige og enorme udgifter førte til økonomiske problemer. Selvom Frankrig mistede militær magt i 1700-tallet, forblev det centrum for europæisk kultur, sprog og kunst.
