Den Store Franske Revolution
Den Franske Revolution (1789-1799) var en af de mest skelsættende begivenheder i Europas historie. Den væltede monarkiet, afskaffede adelens privilegier og indførte demokratiske reformer. Men revolutionen udviklede sig også til en blodig periode med massehenrettelser og intern splittelse.
Årsager til Revolutionen
Økonomisk Krise
Frankrig var et rigt land, men staten var i dyb gæld, blandt andet på grund af deltagelsen i Den Amerikanske Uafhængighedskrig (1775-1783). Adelen og kirken var fritaget for skat, hvilket betød, at byrden primært lå på borgerskabet og bønderne.
Et Handlingslammet Styre
Kong Ludvig 16. var svag og ubeslutsom. Han havde ikke evnen til at reformere økonomien og imødekomme folkets krav. Hans dronning, Marie-Antoinette, var upopulær og kendt for sin ekstravagante livsstil.
Revolutionens Udbrud
Indkaldelsen af Stænderforsamlingen
For første gang siden 1614 blev stænderforsamlingen indkaldt i maj 1789. Den bestod af:
- Førstestanden: Gejstligheden (biskopper og præster).
- Andenstanden: Adelen.
- Tredjestanden: Borgerskabet og almindelige borgere.
Tredjestanden krævede større indflydelse og dannede i juni 1789 en Nationalforsamling, hvor de erklærede, at de alene repræsenterede folket.
Stormen på Bastillen
Den 14. juli 1789 angreb folkemængder Bastillen – en fæstning, der symboliserede kongens magt. Dette markerede revolutionens begyndelse.
Nationalforsamlingens Reformarbejde
I august 1789 vedtog forsamlingen en række love:
- Afskaffelse af adelens privilegier – ingen særrettigheder baseret på fødsel.
- Menneskerettighedserklæringen – erklærede alle borgere lige for loven.
- Kirkens ejendom blev nationaliseret – en af de største reformer.
Kongen og Dronningen Under Pres
Kongens Flugtforsøg
I juni 1791 forsøgte Ludvig 16. og Marie-Antoinette at flygte til Østrig, men de blev fanget i byen Varennes og ført tilbage til Paris. Dette ødelagde al tillid til kongen.
Republikkens Proklamation
Den 21. september 1792 blev monarkiet afskaffet, og Den Franske Republik blev oprettet.
Den Radikale Fase – Rædselsperioden
Henrettelsen af Kongen
Den 21. januar 1793 blev Ludvig 16. henrettet i guillotinen, efterfulgt af Marie-Antoinette senere samme år.
Robespierre og Terrorstyret
Under ledelse af Maximilien Robespierre indførte Velfærdsudvalget en brutal udrensning af fjender af revolutionen. Mellem 16.000 og 40.000 mennesker blev henrettet, herunder:
- Girondinerne – en mere moderat politisk gruppe.
- Danton – en tidligere allieret af Robespierre.
- Marie-Antoinette – den tidligere dronning.
Septembermyrderierne
I september 1792 dræbte revolutionære tusindvis af fængslede aristokrater og præster, da frygt for et kontrarevolutionært oprør spredte sig.
Robespierres Fald
Efter et år med terror vendte stemningen sig mod Robespierre. Den 28. juli 1794 blev han arresteret og selv henrettet.
Revolutionens Resultater
Sociale og Politiske Ændringer
- Monarkiet blev afskaffet – Frankrig blev en republik.
- Menneskerettigheder blev indført – dog uden fuld demokrati.
- Kirkens magt blev svækket – statens kontrol over religion voksede.
- Juridiske og økonomiske reformer – metersystemet blev indført.
Napoleons Fremkomst
Efter revolutionen var Frankrig politisk ustabilt. Dette banede vejen for Napoleon Bonaparte, der i 1799 overtog magten og blev enehersker.
Den Franske Revolution skabte store forandringer i Europa. Selvom den førte til terror og ustabilitet, var den et afgørende skridt mod moderne demokrati og menneskerettigheder.
Tidslinje
- 1789: Stænderforsamlingen mødes. Bastillens fald.
- 1791: Kongens flugtforsøg mislykkes.
- 1792: Monarkiet afskaffes. Septembermyrderierne.
- 1793: Ludvig 16. henrettes. Rædselsperioden begynder.
- 1794: Robespierre henrettes. Terrorstyret afsluttes.
- 1799: Napoleon overtager magten.