Forside » Napoleonkrigene

Napoleonkrigene

Napoleonskrigene

Napoleon Bonaparte var en af verdenshistoriens mest geniale militære ledere. Hans evne til at føre hurtige og overraskende felttog gjorde ham nærmest uovervindelig i mange år. Men hans ambitioner var for store, og langvarige krige blev hans undergang. I 1812 led han et katastrofalt nederlag i Rusland, og i 1815 blev han endeligt besejret ved Waterloo.

Napoleons Tidlige Triumfer

Fra Korsika til Magten i Frankrig

Napoleon blev født på Korsika i 1769, netop da øen var blevet en del af Frankrig. Han voksede op i en familie med nationalistiske ambitioner, men fik en fransk militæruddannelse. Den franske revolution gav ham mulighed for at avancere hurtigt i hæren.

De Første Militære Sejre

1793: Napoleon vandt sin første store sejr ved at generobre Toulon fra englænderne.
1795: Han knuste et kongeligt oprør i Paris.
1796-1797: Som øverstkommanderende i Italien besejrede han Østrig og sikrede fransk kontrol over Norditalien.

Napoleons Felttog i Ægypten

I 1798 forsøgte Napoleon at svække England ved at erobre Ægypten. Han vandt slaget ved pyramiderne, men hans flåde blev knust af den britiske admiral Nelson ved Abukir. Ekspeditionen endte som en fiasko, men førte til fundet af Rosettesten, der hjalp med at dechifrere de egyptiske hieroglyffer.

Napoleon Bliver Frankrigs Hersker

Kuppet i 1799

I 1799 vendte Napoleon tilbage til Frankrig og gennemførte et militærkup. Han blev førstekonsul og indførte en stærkt centraliseret styreform.

Kroningen til Kejser

I 1804 kronede han sig selv som kejser i Notre-Dame i Paris – en symbolsk handling, der markerede, at han ikke var underlagt pavens autoritet. Samtidig gennemførte han store reformer:

Code Napoleon: En ensartet lovgivning for hele Frankrig, der stadig har indflydelse i dag.
Uddannelsesreformer: Skabelse af eliteskoler for at sikre dygtige embedsmænd.
Centralisering: Alle beslutninger blev truffet i Paris og ført ud af loyale præfekter.

Napoleonskrigene og Europas Omvæltning

Frankrigs Rivalisering med England

England var Napoleons mest vedholdende modstander. Han forsøgte at invadere landet, men den britiske flåde besejrede ham afgørende ved Slaget ved Trafalgar i 1805. Admiral Nelson døde i slaget, men sikrede britisk herredømme over verdenshavene.

Sejrene på Fastlandet

Selvom han tabte på havet, var Napoleon uovervindelig på land:

Slaget ved Austerlitz (1805): Napoleon besejrede Østrig og Rusland.
Slaget ved Jena (1806): Han knuste Preussen.
Slaget ved Friedland (1807): Rusland blev tvunget til fred.

Fastlandsspærringen og Oprøret i Spanien

Efter sejrene indførte Napoleon Fastlandsspærringen, der forbød handel med England. Men blokaden virkede ikke, og smugleri florerede.

I 1808 besatte Napoleon Spanien, men spanierne gjorde modstand med guerillakrig. Den britiske general Wellington hjalp spanierne, og i 1813 blev franskmændene tvunget ud af Spanien.

Katastrofen i Rusland

Napoleon angreb Rusland i 1812 med en hær på over 400.000 mand. Men russerne trak sig tilbage og brændte deres egne byer, så franskmændene ikke kunne finde forsyninger.

7. september 1812: Napoleon vandt det blodige slag ved Borodino, men uden at knuse den russiske hær.
14. september 1812: Han indtog Moskva, men byen var øde og blev sat i brand af russerne.
19. oktober 1812: Han trak sig tilbage i den russiske vinter – en katastrofe.

Kun 30.000 af hans soldater overlevede tilbagetoget. Over 100.000 blev taget til fange, mens resten døde af kulde, sult og sygdom.

Napoleons Fald

Slaget ved Leipzig (1813)

Napoleon samlede en ny hær, men i 1813 blev han besejret af en alliance mellem Preussen, Rusland, Østrig og Sverige i det gigantiske Slag ved Leipzig, også kaldet “Folkeslaget”.

Napoleon Abdicerer

Den 31. marts 1814 rykkede de allierede ind i Paris, og Napoleon abdicerede den 6. april 1814. Han blev sendt i eksil på øen Elba i Middelhavet.