Den Russiske Revolution i 1917 markerede begyndelsen på en ny æra i verdenshistorien. Tsarens fald, bolsjevikkernes magtovertagelse og den efterfølgende borgerkrig ændrede Rusland for altid. Kommunisterne, ledet af Lenin, indførte et nyt regime, men vejen til Sovjetunionens stabilitet var præget af vold, hungersnød og brutal undertrykkelse, især under Josef Stalins styre.
Baggrunden for revolutionen
Rusland var et af Europas mest tilbagestående lande i begyndelsen af det 20. århundrede. Det var styret af en enevældig kejser, tsaren, og økonomien var hovedsageligt landbrugsbaseret. De fleste russere levede i dyb fattigdom, mens en lille elite nød rigdom og privilegier.
Første Verdenskrigs katastrofale konsekvenser
Da Rusland trådte ind i Første Verdenskrig i 1914, blev landets svagheder blotlagt. Krigen gik dårligt for Rusland, millioner af soldater døde, og befolkningen sultede. I marts 1917 (februar efter den julianske kalender, som Rusland dengang brugte) blev tsaren tvunget til at abdicere efter store demonstrationer i Petrograd (Sankt Petersborg).
Den provisoriske regering og bolsjevikkerne
Efter tsarens fald blev der dannet en provisorisk regering, men den var svag og upopulær, da den fortsatte krigen. Bolsjevikkerne, en revolutionær socialistisk gruppe ledet af Vladimir Lenin, udnyttede situationen til at vinde magt gennem arbejderråd (sovjetter).
Oktoberrevolutionen 1917
Den 7. november 1917 (25. oktober efter den gamle kalender) væltede bolsjevikkerne den provisoriske regering i Petrograd. Revolutionen foregik næsten uden kamp, og de bolsjevikiske styrker indtog Vinterpaladset, hvor regeringen holdt til.
Lenin udråbte herefter en ny socialistisk regering, hvor al magt blev samlet i bolsjevikkernes hænder. En af deres første handlinger var at slutte fred med Tyskland.
Den ydmygende fred i Brest-Litovsk
For at trække Rusland ud af Første Verdenskrig indgik Lenin en fredsaftale med Tyskland i marts 1918, kendt som Brest-Litovsk-traktaten. Aftalen var en enorm ydmygelse for Rusland:
- Store landområder, herunder Ukraine, Hviderusland, og Baltikum, blev afstået til Tyskland.
- Rusland mistede en stor del af sin industri og landbrugsproduktion.
- Den russiske befolkning følte sig forrådt af den nye regering.
Den russiske borgerkrig (1918-1920)
Bolsjevikkerne stod over for massiv modstand fra forskellige grupper, herunder tsartilhængere (De Hvide), socialister og udenlandske magter. Dette udløste en brutal borgerkrig, hvor millioner af mennesker døde.
De Hvide mod De Røde
De Hvide var en løs sammenslutning af anti-bolsjevikiske kræfter, støttet af Storbritannien, Frankrig, Japan og USA. De kæmpede mod Den Røde Hær, som var organiseret af bolsjevikkerne og ledet af Lev Trotskij.
Kejserfamiliens henrettelse
For at forhindre, at tsaren blev et samlingspunkt for modstandere, besluttede bolsjevikkerne at henrette ham. Den 16.-17. juli 1918 blev Nikolaj 2. og hele hans familie myrdet i Jekaterinburg.
Bolsjevikisk sejr og hungersnød
I november 1920 var borgerkrigen vundet af bolsjevikkerne. Men krigen havde ødelagt økonomien, og en voldsom hungersnød i 1921-1922 kostede millioner af mennesker livet. Internationale organisationer, herunder Røde Kors, forsøgte at sende hjælp, men skaderne var enorme.
Den Nye Økonomiske Politik (NEP)
Lenin erkendte, at den strenge kommunistiske politik havde ødelagt økonomien. I 1921 introducerede han NEP, som tillod en vis privat handel og små virksomheder, mens staten beholdt kontrollen over de store industrier.
NEP førte til økonomisk genopretning, men mange kommunister mente, at den gik imod socialismens idealer.
Lenins død og Stalins magtovertagelse
Lenin fik et slagtilfælde i 1922 og døde i 1924. Hans død udløste en magtkamp i kommunistpartiet. Lev Trotskij, der havde været en central skikkelse under revolutionen, blev forvist i 1929, og Josef Stalin tog gradvist magten.
Stalins brutale styre
Stalin ønskede at gøre Sovjetunionen til en industriel stormagt og gennemførte en række drastiske reformer.
Kollektivisering af landbruget
I slutningen af 1920’erne tvang Stalin bønderne til at opgive deres private gårde og blive en del af store statskontrollerede landbrug (kolkhoser). Mange bønder nægtede, hvilket førte til tvangsdeportationer og massedrab.
Den store hungersnød (1932-1933)
Som følge af kollektiviseringen opstod der en katastrofal hungersnød, især i Ukraine, hvor millioner døde af sult. Stalin nægtede at sende hjælp og beordrede tvangsinddrivelse af korn.
Femårsplanerne
For at industrialisere landet indførte Stalin i 1929 en række femårsplaner, hvor staten kontrollerede økonomien og satte ambitiøse produktionsmål for stål, kul og maskiner.
Planerne gjorde Sovjetunionen til en industrination, men de kom med en enorm menneskelig omkostning, da millioner af arbejdere døde i tvangsarbejdslejre (Gulag).
Den store udrensning (1936-1938)
I midten af 1930’erne begyndte Stalin at eliminere alle potentielle rivaler. Tusindvis af militære ledere, politikere og almindelige borgere blev arresteret, tortureret og henrettet under de såkaldte Moskva-processer.
Trotskijs død
Trotskij, der var blevet forvist fra Sovjetunionen, blev myrdet i Mexico i 1940 på ordre fra Stalin.
Tidslinje: Den Russiske Revolution og dens eftervirkninger
- 1917: Bolsjevikkerne tager magten i oktoberrevolutionen.
- 1918: Parlamentet opløses. Freden i Brest-Litovsk. Kejserfamilien myrdes. Borgerkrig begynder.
- 1920: Kommunisterne vinder borgerkrigen.
- 1921: NEP-politikken indføres for at stabilisere økonomien.
- 1922: Lenin får et slagtilfælde. Stalin bliver generalsekretær.
- 1924: Lenin dør, Stalin styrker sin magt.
- 1929: Stalin tvangskollektiviserer landbruget. Første femårsplan.
- 1932: Stor hungersnød i Ukraine.
- 1936: Moskva-processerne begynder.
- 1940: Trotskij myrdes i Mexico.
Den Russiske Revolution førte til etableringen af Sovjetunionen, men omkostningerne var enorme. Fra borgerkrigens kaos til Stalins brutale undertrykkelse led millioner af mennesker under kommunistregimet. Selvom revolutionen ændrede verden, blev dens løfter om frihed og retfærdighed hurtigt overskygget af diktatur og terror.
