Efter Første Verdenskrig blev det Osmanniske Rige splittet op, og Tyrkiet stod over for en national krise. Den brutale fredsaftale i Sèvres i 1920 lagde grunden til en national opstand ledet af Mustafa Kemal, senere kendt som Atatürk. Han sikrede, at Tyrkiet beholdt Lilleasien og moderniserede landet, hvilket lagde grunden for det moderne Tyrkiet.
Den hårde fred i Sèvres
Den 10. august 1920 blev fredsaftalen i Sèvres underskrevet mellem de allierede og det besejrede Osmanniske Rige. Aftalen var den hårdeste af de fem fredstraktater efter Første Verdenskrig og medførte store territoriale tab for Tyrkiet:
- Storbritannien overtog Cypern, Palæstina, Irak og Ægypten.
- Frankrig fik Syrien og Kilikien i det sydlige Tyrkiet.
- Grækenland fik det østlige Thrakien og Smyrna (Izmir).
- Italien overtog de Dodekanesiske Øer samt Libyen.
- Der skulle oprettes en selvstændig armensk stat og et kurdisk selvstyre i det østlige Tyrkiet.
Disse betingelser blev betragtet som en national ydmygelse af mange tyrkere, især da Konstantinopel blev sat under international kontrol.
Mustafa Kemal og modstanden mod Sèvres-traktaten
Sultanen i Konstantinopel underskrev traktaten, men den tyrkiske nationalforsamling og store dele af befolkningen nægtede at acceptere betingelserne. Mustafa Kemal, en respekteret officer fra krigen, organiserede en national bevægelse for at modstå de allieredes krav.
Han indkaldte en nationalforsamling i Ankara i april 1920, hvor han etablerede en midlertidig regering. Mens sultanen i Konstantinopel var svækket og afhængig af de allierede, samlede Kemal støtte fra hele Tyrkiet.
Den græske invasion og krigen mod Kemals styrker
Grækenland så en mulighed for at udvide sit territorium og iværksatte et angreb mod Ankara i 1920. De græske styrker rykkede dybt ind i Anatolien og truede den tyrkiske nationalregering.
Men Kemals hær reorganiserede sig, og i 1922 lykkedes det at besejre grækerne i det afgørende slag ved Dumlupınar. Smyrna blev tilbageerobret, og 400.000 grækere flygtede fra regionen. Samtidig blev den græske konge tvunget til at abdicere.
Lausanne-traktaten og Tyrkiets nye grænser
Efter den tyrkiske sejr blev Lausanne-konferencen indkaldt i 1923, hvor en ny fredstraktat blev underskrevet, som erstattede Sèvres-aftalen. Lausanne-traktaten sikrede Tyrkiet følgende:
- Lilleasien forblev tyrkisk – alle planer om et armensk og kurdisk selvstyre blev droppet.
- Grækenland mistede Smyrna og Thrakien – de græske områder blev genindlemmet i Tyrkiet.
- En folkeudveksling – 400.000 tyrkere fra Grækenland blev sendt til Tyrkiet, mens 1,4 millioner grækere fra Tyrkiet blev deporteret til Grækenland.
Lausanne-traktaten markerede afslutningen på den tyrkiske uafhængighedskrig og skabte de moderne grænser for Tyrkiet, som vi kender i dag.
Sultanens fald og den tyrkiske republik
Med sin store sejr over de allierede styrker havde Mustafa Kemal sikret sin position som Tyrkiets leder. Han udnyttede momentum til at afskaffe sultanatet den 1. november 1922, hvilket endegyldigt afskaffede den osmanniske styreform.
Den 29. oktober 1923 blev Tyrkiet officielt erklæret som en republik, og Mustafa Kemal blev landets første præsident.
Afskaffelsen af kalifatet
Selvom sultanen var blevet afsat, havde han stadig titlen som kalif – den øverste religiøse leder for muslimerne. I marts 1924 afskaffede Kemal også dette embede for at sikre en sekulær stat.
Atatürks reformer og modernisering af Tyrkiet
Mustafa Kemal, der senere tog navnet Atatürk (”Tyrkernes fader”), gennemførte en række reformer for at modernisere Tyrkiet:
- Skolesystemet blev reformeret – den osmanniske undervisning blev afskaffet til fordel for et moderne, vestligt inspireret uddannelsessystem.
- Religiøs indflydelse blev reduceret – sharia-lovgivningen blev afskaffet, og kirker og moskéer blev adskilt fra staten.
- Det latinske alfabet blev indført – tyrkisk gik fra det arabiske alfabet til det latinske i 1928 for at forbedre læsefærdigheder.
- Vestlig tøjstil blev fremmet – fez og turban blev forbudt, mens vestligt tøj blev normen.
- Kvinders rettigheder blev styrket – kvinder fik adgang til uddannelse og ret til skilsmisse.
Økonomiske reformer
Atatürk indførte også økonomiske reformer for at gøre Tyrkiet selvforsynende:
- Der blev oprettet statslige virksomheder inden for industri og transport.
- Landbrugssektoren blev moderniseret med bedre infrastruktur.
- Fremmed investering blev begrænset for at beskytte Tyrkiets økonomi.
Konsekvenser af reformerne
Selvom reformerne moderniserede Tyrkiet, var de også kontroversielle. Mange religiøse grupper modsatte sig sekulariseringen, og der var flere oprør mod regeringen i 1920’erne og 1930’erne.
Til trods for modstanden formede Atatürks reformer det moderne Tyrkiet og adskilte landet fra det gamle Osmanniske Rige.
Tidslinje over Tyrkiets genrejsning
- 1918: Tyrkiet overgiver sig efter Første Verdenskrig.
- 1920: Mustafa Kemal udnævnes til præsident. Fredsaftalen i Sèvres underskrives.
- 1922: Tyrkiske styrker besejrer Grækenland, og sultanen afsættes.
- 1923: Lausanne-traktaten sikrer Tyrkiets moderne grænser. Tyrkiet bliver en republik.
- 1924: Kalifatet afskaffes.
- 1928: Tyrkisk grundlov ændres – landet bliver officielt sekulært.
- 1938: Mustafa Kemal Atatürk dør.
Genopbygningen af Tyrkiet efter Første Verdenskrig var en af de mest bemærkelsesværdige transformationer i moderne historie. Atatürks reformer skabte en sekulær og moderne nation, men hans hårde linje skabte også splittelse i befolkningen. Tyrkiet blev en stærk nationalstat, men arven fra Osmannerriget og de etniske spændinger lever videre den dag i dag.
