Verdenskrisen, der startede i oktober 1929, blev en af de mest omfattende økonomiske katastrofer i moderne tid. Aktiemarkedets kollaps i USA sendte chokbølger gennem verdensøkonomien og ramte især Tyskland hårdt. Krisen førte til arbejdsløshed, fattigdom og politisk uro, hvilket skabte grobund for radikale ideologier og banede vejen for Hitler og nazismens fremkomst.
Opgangstiden i 1920’erne
USA oplevede en kraftig økonomisk vækst i 1920’erne. Industrialiseringen tog fart, og befolkningen nød godt af stabile priser og stigende beskæftigelse. Lønningerne steg kun lidt, men købekraften voksede, og optimismen var stor.
Aktiemarkedets ekstreme vækst
En af de tydeligste indikationer på den økonomiske optimisme var aktiemarkedet i New York. I maj 1924 havde aktierne en gennemsnitlig værdi på 106, men ved juletid 1927 var de steget til 245 – mere end en fordobling. I årene op til 1929 steg kurserne yderligere og nåede svimlende højder.
Spekulation og lånefinansiering
Den voldsomme aktievækst var ikke kun drevet af økonomisk vækst, men også af spekulation. Mange investorer købte aktier på kredit i forventning om, at kurserne ville fortsætte med at stige. Banker lånte villigt penge ud til spekulanter, hvilket gjorde situationen endnu mere ustabil.
Børskraket i 1929
Den 24. oktober 1929, kendt som “sorte torsdag”, begyndte aktiekurserne at falde drastisk. Panik bredte sig blandt investorer, og mange solgte deres aktier i et desperat forsøg på at begrænse deres tab. Situationen forværredes den 29. oktober – “sorte tirsdag” – hvor kurserne styrtdykkede, og milliarder af dollars gik tabt.
Konsekvenser af børskraket
- Banker krævede tilbagebetaling af lån, hvilket skabte likviditetskrise.
- Mange virksomheder gik konkurs, og millioner mistede deres arbejde.
- Efterspørgslen faldt drastisk, hvilket yderligere forværrede recessionen.
Den økonomiske dominoeffekt
Da bankerne begyndte at kollapse, mistede mange amerikanere deres opsparinger. Det førte til en kraftig nedgang i forbruget, hvilket påvirkede virksomhederne, der måtte fyre endnu flere medarbejdere. Arbejdsløsheden eksploderede, og den amerikanske økonomi blev kastet ud i en dyb depression.
Krisens spredning til Europa
USA’s økonomiske krise havde alvorlige konsekvenser for resten af verden. Mange europæiske lande var afhængige af amerikanske investeringer og lån, især Tyskland, der brugte amerikanske penge til at betale sin krigsskadeserstatning.
Tysklands sårbare økonomi
Tyskland var særligt hårdt ramt, da landet i høj grad var afhængigt af lån fra USA. Da disse lån blev trukket tilbage, blev det umuligt for Tyskland at betale sin gæld. Eksporten faldt drastisk, og den industrielle produktion styrtdykkede.
Politisk ustabilitet i Tyskland
- Arbejdsløsheden steg til over seks millioner.
- Mange tyskere mistede tilliden til den demokratiske regering.
- Ekstreme politiske bevægelser som nazismen vandt frem.
Hitler og nazisterne udnyttede situationen og lovede økonomisk genopretning og national stolthed. Krisen blev dermed en afgørende faktor i Hitlers vej til magten.
Reaktioner på krisen
De fleste regeringer reagerede med traditionelle økonomiske metoder som at skære ned på offentlige udgifter for at balancere budgettet. Dette forværrede imidlertid situationen, da det reducerede efterspørgslen yderligere.
USA’s fejlslagne politik
Den republikanske præsident Herbert Hoover mente, at økonomien ville rette sig selv, men hans politik gjorde krisen værre. Nedskæringer i de offentlige udgifter førte til stigende arbejdsløshed og endnu mindre forbrug.
Roosevelts “New Deal”
Da Franklin D. Roosevelt blev valgt som præsident i 1932, lancerede han et omfattende økonomisk program kendt som “New Deal”. Det indeholdt:
- Offentlige beskæftigelsesprogrammer.
- Bankreformer og statslige garantier for opsparinger.
- Økonomisk støtte til landmænd og små virksomheder.
Selvom “New Deal” hjalp med at stabilisere økonomien, blev arbejdsløsheden først for alvor reduceret med Anden Verdenskrigs begyndelse.
John Maynard Keynes og den nye økonomiske teori
Den britiske økonom John Maynard Keynes udviklede en teori, der revolutionerede den økonomiske tænkning. Han argumenterede for, at staten aktivt burde stimulere økonomien i nedgangstider ved at øge de offentlige udgifter og investere i infrastruktur.
Keynes’ økonomiske principper
- Under kriser skal staten øge udgifterne for at skabe jobs.
- I opgangstider bør staten spare op for at undgå inflation.
- Markedet kan ikke altid regulere sig selv uden statslig indgriben.
Keynes’ idéer blev først mødt med skepsis, men efter Anden Verdenskrig blev de grundlaget for den økonomiske politik i mange vestlige lande.
Verdenskrisens betydning
Verdenskrisen ændrede det globale økonomiske landskab og skabte en forståelse for, at økonomier ikke altid kan regulere sig selv. Den førte til politiske omvæltninger, sociale protester og i sidste ende Anden Verdenskrig.
Langsigtede konsekvenser
- USA’s økonomiske politik blev mere aktivistisk.
- Tyskland og Japan satsede på militær oprustning som løsning.
- Økonomisk protektionisme blev mere udbredt.
Tidslinje: Verdenskrisen
- 1927: Aktiespekulationen i USA begynder.
- 1929: Børskraket i New York udløser global økonomisk krise.
- 1930: Råvarepriser og landbrugsindtægter falder drastisk.
- 1931: Lande hæver toldsatser og indfører handelsrestriktioner.
- 1932: Roosevelt vælges til præsident i USA.
- 1933: Roosevelt lancerer “New Deal” for at bekæmpe krisen.
- 1936: Keynes udgiver sit hovedværk om økonomisk politik.
Verdenskrisen viste, hvor sårbart det globale økonomiske system var, og hvordan en krise i én del af verden hurtigt kunne sprede sig. Den førte til vigtige reformer, men dens sociale og politiske konsekvenser var enorme – ikke mindst i Tyskland, hvor den bidrog til nazismens fremmarch. Den økonomiske lære fra krisen påvirker stadig moderne politik i dag.
