Socialisme, anarkisme og georgisme
Den industrielle revolution i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet førte til store teknologiske og økonomiske fremskridt, men også til social ulighed. Befolkningen voksede hurtigere end antallet af arbejdspladser, hvilket betød, at fabriksejerne kunne presse lønningerne i bund, mens de selv opbyggede store formuer. Dette førte til en voksende debat om retfærdighed og fordeling af samfundets ressourcer.
De tidlige socialistiske ideer
Økonomer som Adam Smith mente, at samfundets velstand ville vokse til gavn for alle, selvom rigdommen ikke blev ligeligt fordelt. Imidlertid blev det tydeligt, at arbejderklassen ikke nød godt af denne vækst. Flere tænkte derfor i socialistiske baner og ønskede en mere retfærdig fordeling af rigdommen.
Utopiske socialister
En af de første, der introducerede socialistiske tanker, var den franske revolutionær François Babeuf, men han blev henrettet i 1797 for sin modstand mod magthaverne. Senere fulgte tænkere som Henri de Saint-Simon og Louis Blanc, der foreslog systemer, hvor arbejderne kunne beholde frugten af deres arbejde.
Den britiske industrimand Robert Owen forsøgte i praksis at indføre socialistiske reformer på sin bomuldsfabrik i New Lanark ved Glasgow. Han forbedrede arbejdsforholdene, reducerede arbejdstiden og sørgede for uddannelse af arbejdernes børn. Hans eksperimenter var inspirerende, men de blev aldrig en model for samfundets udvikling.
Karl Marx og hans teori om klassekampen
Den tyske filosof Karl Marx udviklede en teori om, at historien var drevet af klassekamp mellem undertrykkere og undertrykte. Ifølge Marx havde denne kamp tidligere stået mellem adel og bønder, men i den industrielle tidsalder var den blevet en kamp mellem kapitalister og arbejdere, som han kaldte proletariatet.
Marx’ analyse af kapitalismen
Marx mente, at kapitalisterne ejede produktionsmidlerne – fabrikker, maskiner og jord – mens arbejderne kun ejede deres arbejdskraft. Kapitalisterne udnyttede denne situation ved at tage det meste af værdien af arbejdernes arbejde som profit, hvilket Marx kaldte merværdi.
Det Kommunistiske Manifest
I 1848 skrev Marx sammen med Friedrich Engels Det Kommunistiske Manifest, hvor de opfordrede arbejderne til at forene sig for at vælte kapitalismen. De forudså, at arbejderklassen ville vokse og til sidst gøre op med kapitalisterne gennem en revolution.
Kapitalen
Marx’ hovedværk, Kapitalen, udkom i 1867 og analyserede kapitalismens dynamik. Han argumenterede for, at kapitalismen uundgåeligt ville føre til sin egen undergang, fordi arbejderne ville blive stadig mere undertrykte, indtil de til sidst ville gøre oprør og skabe et kommunistisk samfund uden privatejendom.
Striden mellem marxister og anarkister
Anarkismens idéer
Anarkisterne var enige med Marx i, at kapitalismen undertrykte arbejderklassen, men de mente, at staten var roden til undertrykkelsen. De ønskede derfor ikke en socialistisk stat, men et samfund baseret på selvstyrende fællesskaber uden central kontrol.
Pierre-Joseph Proudhon
Den franske filosof Pierre-Joseph Proudhon foreslog et økonomisk system, hvor arbejderne dannede produktionsfællesskaber, der byttede varer gennem sociale magasiner. Han mente, at samfundet kunne reformeres uden en revolution.
Bakunin og den revolutionære anarkisme
Den russiske anarkist Mikhail Bakunin var mere radikal. Han mente, at staten og kapitalismen skulle væltes gennem en social revolution, hvor arbejderne overtog produktionsmidlerne. Bakunin var stærkt kritisk over for Marx’ idé om et “proletariatets diktatur” og advarede om, at en sådan stat blot ville føre til ny undertrykkelse.
Første Internationale og splittelsen
I 1864 blev Første Internationale dannet for at samle arbejderbevægelsen, men i 1872 blev Bakunin og anarkisterne ekskluderet efter en konflikt med Marx. Internationale blev opløst i 1876, og arbejderbevægelsen blev splittet mellem marxister og anarkister.
Henry George og georgismen
Den amerikanske økonom Henry George udviklede en alternativ teori, hvor han pegede på jorden som den primære kilde til ulighed. I sin bog Fremskridt og fattigdom (1879) argumenterede han for, at al værdistigning på jord burde tilfalde samfundet i stedet for private jordejere.
Georgismens løsninger
- George foreslog en jordværdiskat, hvor samfundet beskattede jordejerne for værdistigninger.
- Han var imod monopol på jernbaner og naturressourcer og ønskede fri konkurrence.
- Hans idéer blev populære i USA, England og Irland, hvor mange fattige bønder led under godsejernes kontrol over jorden.
Splittelsen mellem socialdemokrater og kommunister
Efter Marx’ død i 1883 blev hans teorier videreført af arbejderbevægelser i Europa, men ikke alle var enige i hans strategi.
Eduard Bernstein og revisionismen
I 1899 skrev den tyske politiker Eduard Bernstein bogen Socialismens forudsætninger og Socialdemokratiets opgaver. Han argumenterede for, at revolutionen ikke var nødvendig, da samfundet kunne reformeres gennem demokratiske midler.
Bernsteins tanker skabte en splittelse mellem:
- Socialdemokrater, der ønskede gradvise reformer inden for demokratiet.
- Kommunister, der fortsat troede på revolutionær omvæltning.
Arbejderbevægelsens fremtid
Socialdemokratiet blev dominerende i Vesteuropa, især i England, Tyskland og Norden, hvor de kæmpede for bedre arbejdsforhold gennem lovgivning. Kommunisterne forblev stærke i Rusland, hvor deres revolutionære tilgang førte til Oktoberrevolutionen i 1917.
Tidslinje
- 1840: Proudhon skriver Hvad er ejendom?
- 1848: Marx og Engels udgiver Det Kommunistiske Manifest.
- 1849: Marx flytter til London og begynder at skrive Kapitalen.
- 1864: Første Internationale stiftes.
- 1871: Pariserkommunen opstår.
- 1876: Første Internationale opløses.
- 1879: Henry George udgiver Fremskridt og fattigdom.
- 1883: Karl Marx dør.
- 1899: Eduard Bernstein lancerer revisionismen og skaber splittelse i arbejderbevægelsen.
De socialistiske, anarkistiske og georgistiske idéer opstod som reaktion på den industrielle revolutions sociale uligheder. Mens kommunisterne søgte revolution, arbejdede socialdemokraterne for gradvise reformer. Anarkisterne ønskede et samfund uden stat, og georgisterne ville beskatte jorden for at mindske ulighed. Disse ideologiske strømninger har haft en varig indflydelse på verdenshistorien og arbejderbevægelsen.
