Mobning i skolen og løsningsstrategier

Hvad er mobning i skolen?

Mobning er et komplekst socialt fænomen, der kan opstå i grupper, hvor børn mister deres oplevelse af tryghed, tilhørsforhold og ligeværd.

I international forskning beskrives mobning typisk som uønsket aggressiv adfærd, der indebærer en reel eller oplevet magtubalance, og som gentages eller med stor sandsynlighed vil blive gentaget.

I dansk pædagogisk sammenhæng lægges der desuden stor vægt på mobning som et gruppefænomen. Det handler ikke blot om et enkelt barns adfærd, men også om de sociale mønstre, der udvikler sig i fællesskabet.

Undervisningsministeriet beskriver mobning som en adfærd, der kan udspringe af en utryg kultur i større eller mindre grupper. Tilskuere, medløbere og de normer, der accepteres i gruppen, kan være med til at fastholde mobningen.

Det betyder, at et barn kan blive mobbet, selv om ikke alle klassens elever aktivt deltager i de krænkende handlinger.

Nogle børn mobber direkte. Andre griner med, accepterer udelukkelsen eller undlader at reagere af frygt for selv at blive udsat.

Mobning handler ikke kun om, hvad enkelte børn gør. Den handler også om, hvad fællesskabet accepterer.

Kilder: Undervisningsministeriet – antimobbestrategier og National Academies – forskning i mobning.

Forskellige former for mobning i skolen

Mobning kan komme til udtryk på mange måder. Nogle former er tydelige for de voksne. Andre kræver større opmærksomhed på børnenes relationer.

Fysisk mobning

Fysisk mobning kan omfatte slag, spark, skub, fastholdelse, ødelæggelse af ejendele eller andre fysiske krænkelser.

Fysiske overgreb kræver øjeblikkelig voksenindgriben, uanset om der allerede er konstateret et mobbemønster.

Verbal mobning

Verbal mobning kan bestå af gentagne nedværdigende kommentarer, ydmygelser, trusler eller øgenavne, der bruges til at udstille et barn.

Et barn kan godt opleve noget som sårende, selv om den anden siger, at det bare var for sjov.

Social mobning og udelukkelse

Social mobning kan være vanskeligere at opdage. Den kan eksempelvis komme til udtryk ved, at et barn konsekvent bliver ignoreret, holdt udenfor eller udsat for rygter.

Et barn behøver ikke få at vide, at det er uønsket. Det kan blive tydeligt gennem gruppens handlinger.

Læs mere om social eksklusion blandt børn, og hvordan udelukkelse kan blive en del af mobning.

Digital mobning

Digital mobning foregår gennem eksempelvis sociale medier, beskedtjenester, spil eller digitale fællesskaber.

Den kan omfatte deling af ydmygende billeder, krænkende beskeder, rygter, udelukkelse fra gruppechats eller oprettelse af profiler med det formål at nedværdige andre.

Digital mobning er særlig vanskelig, fordi den kan fortsætte efter skoletid og sprede sig til et stort publikum.

Derfor bør skolens antimobbestrategi også omfatte digital mobning.

Hvornår bliver en almindelig konflikt til mobning?

To elever bliver uenige om reglerne i en fodboldkamp. Begge protesterer, og diskussionen bliver højlydt.

Det er ikke nødvendigvis mobning.

En konflikt kan være en almindelig uenighed, hvor børnene har forskellige ønsker eller oplevelser.

Forestil dig derimod en elev, som gennem længere tid bliver udelukket fra fodboldkampene. De andre bestemmer, at eleven aldrig må være med. Protester bliver mødt med latterliggørelse eller nye afvisninger.

Her bør de voksne undersøge, om der er tale om mobning eller mobbelignende forhold.

Forskellen ligger blandt andet i relationen, gentagelsen, magtbalancen og barnets mulighed for at ændre sin situation.

Et vigtigt princip er, at børn ikke skal vente på gentagne krænkelser, før de voksne reagerer. Også enkeltstående alvorlige episoder kræver handling.

Vi har skrevet en selvstændig artikel om forskellen på mobning og konflikter mellem børn, hvor vi går nærmere ind i de pædagogiske forskelle.

Hvorfor opstår mobning i skolen?

Det er fristende at forklare mobning med, at nogle børn er onde, aggressive eller mangler empati.

Men en sådan forklaring er ofte utilstrækkelig.

Børns adfærd udvikler sig i samspil med deres omgivelser. Derfor kan gruppens normer, sociale hierarkier, utryghed og adgang til fællesskabet være afgørende for, hvordan mobning opstår og udvikler sig.

Sociale hierarkier

Nogle børn har større indflydelse end andre på gruppens regler, aktiviteter og sociale relationer.

Hvis enkelte børn får magt til at afgøre, hvem der må deltage, kan andre børn få en meget usikker position.

Frygten for selv at blive udelukket

Et barn kan deltage i mobning eller undlade at gribe ind, fordi det frygter at miste sin egen plads i fællesskabet.

Det betyder ikke, at barnet er uden ansvar. Men det viser, hvorfor arbejdet med mobning også skal omfatte gruppens sociale normer.

Mangel på trygge fællesskaber

Hvis gruppen er præget af utryghed, hårde sociale spilleregler eller en lav tolerance over for forskellighed, kan eksklusion blive en måde at skabe fælles identitet på.

Voksnes reaktioner

Voksne har stor betydning for, hvordan konflikter og sociale relationer håndteres.

Hvis gentagne krænkelser bagatelliseres som almindeligt drilleri, kan det bidrage til, at mønsteret fortsætter.

Omvendt kan tydelig klasseledelse, trygge relationer og systematisk opfølgning være med til at ændre gruppens normer.

Hvis vi kun forsøger at ændre barnet, der mobber, risikerer vi at overse det fællesskab, der holder mobningen i gang.

Hvordan opdager man mobning? Tegn hos børn

Mobning er ikke altid synlig. Nogle børn fortæller åbent om deres oplevelser, mens andre forsøger at skjule dem.

Tegn på mistrivsel kan blandt andet være:

• Barnet har ofte ondt i maven eller hovedet før skole.
• Barnet bliver mere tilbageholdende eller isoleret.
• Barnet fortæller, at det ikke har nogen at være sammen med.
• Barnet undgår bestemte timer, pauser eller aktiviteter.
• Barnet giver udtryk for, at ingen kan lide det.
• Barnet virker usædvanligt trist, vredt eller ængsteligt.
• Barnet begynder at have mere fravær eller modstand mod at komme i skole.
• Barnet mister lysten til aktiviteter, det tidligere var glad for.

Ingen af disse tegn beviser i sig selv, at et barn bliver mobbet. De kan have mange forskellige årsager.

Men de er anledning til nysgerrighed og samtale.

Spørg ikke kun barnet, om nogen mobber det. Spørg også, hvordan barnet har det i klassen, hvem det er sammen med, og hvornår skoledagen er sværest.

Et barn skal ikke kunne bevise, at det bliver mobbet, før voksne tager dets mistrivsel alvorligt.

Hvilke konsekvenser kan mobning have?

Mobning kan påvirke barnets psykiske trivsel, sociale relationer og skolegang.

Forskning forbinder mobning med blandt andet øget risiko for angst, depressive symptomer, ensomhed og problemer med skoletrivsel. Sammenhængene varierer, og mobning er ikke nødvendigvis den eneste årsag til et barns vanskeligheder.

For nogle børn kan mobning også føre til, at skolen bliver forbundet med utryghed frem for læring og fællesskab.

Hvis barnet gentagne gange oplever at blive afvist eller ydmyget, kan det begynde at forvente nye negative oplevelser.

Mobning er derfor ikke blot et problem, der skal håndteres i frikvartererne.

Det er et problem, som kan påvirke barnets samlede udvikling og muligheder for at deltage i skolen.

Kilde: National Academies – Preventing Bullying Through Science, Policy, and Practice.

Hvorfor det ikke er nok at lære børn at sige STOP

I mange skoler og daginstitutioner lærer børn at række hånden frem og sige STOP, når deres grænser bliver overskredet.

Det er vigtigt, at børn lærer at sige fra. Ingen børn skal acceptere vold, trusler eller andre krænkelser.

Men der er forskel på at lære børn at sætte en grænse og at lære dem at løse konflikter.

Og ved mobning bliver forskellen særligt vigtig.

Et barn, der bliver systematisk holdt udenfor et fællesskab, har ikke nødvendigvis mulighed for at ændre situationen ved at sige STOP.

Hvis vi alligevel gør STOP til hovedstrategien, risikerer vi at placere et urealistisk ansvar hos netop det barn, der har mindst magt.

Det er derfor de voksnes opgave at gribe ind, undersøge relationerne og ændre de sociale forhold, der gør mobningen mulig.

Læs vores kritiske artikel Hvorfor STOP ikke virker – og hvad vi bør lære børn i stedet.

Artiklen undersøger blandt andet, hvorfor et STOP-signal kan være utilstrækkeligt, når konflikter handler om følelser, behov, status og oplevet uretfærdighed.

Et barn kan lære at sige STOP. Men det er stadig de voksnes ansvar at stoppe mobning.

Hvad gør man, når et barn bliver mobbet? Syv konkrete skridt

1. Lyt til barnet og tag oplevelsen alvorligt

Lad barnet fortælle i sit eget tempo. Undgå at bagatellisere situationen eller straks forsøge at forklare de andre børns handlinger.

2. Skab tryghed med det samme

Barnet skal opleve, at de voksne handler. Det kan eksempelvis indebære øget voksentilstedeværelse eller klare aftaler om, hvem barnet kan kontakte.

3. Undersøg hele fællesskabet

Tal med relevante elever og voksne, undersøg gentagelser, og vær opmærksom på sociale relationer og gruppedynamikker.

4. Undgå automatisk at gøre det til en konflikt mellem to børn

Hvis der er en magtubalance, kan almindelig konfliktmægling eller krav om gensidige undskyldninger være uhensigtsmæssige.

5. Lav konkrete aftaler og fordel ansvar

Hvem gør hvad? Hvornår følges der op? Hvordan sikres barnets tryghed i undervisningen og frikvartererne?

6. Involver skoleledelse og forældre

Mobning kræver ofte en koordineret indsats. Forældre og relevante medarbejdere bør inddrages på en måde, der beskytter børnene.

7. Følg op, indtil situationen faktisk er forbedret

En enkelt samtale eller et kortvarigt ophør af krænkelser er ikke nødvendigvis tegn på, at mobningen er stoppet.

Følg op på både de konkrete handlinger, barnets oplevelse af tryghed og deltagelsen i fællesskabet.

Forebyggelse af mobning: Hvad kan lærere og pædagoger gøre?

Forebyggelse af mobning bør være en del af den almindelige pædagogiske praksis, ikke kun noget skolen arbejder med, når en alvorlig sag allerede er opstået.

Skab deltagelsesmuligheder for alle

Undersøg, om bestemte børn ofte bliver fravalgt i lege eller gruppearbejde. Tag ansvar for gruppedannelse og organisering, hvor det er nødvendigt.

Arbejd med sociale normer

Tal om, hvordan elever kan bidrage til et trygt klassemiljø, og hvordan man reagerer, hvis nogen bliver holdt udenfor.

Giv børnene et nuanceret følelsessprog

Børn har brug for at forstå deres egne og andres følelser. De skal lære at håndtere vrede, skuffelse og frustration uden at skade hinanden.

Læs vores artikel om følelsesregulering hos børn.

Arbejd med konflikthåndtering, før konflikterne opstår

Øv perspektivtagning, aktiv lytning, forhandling og problemløsning gennem undervisning, samtaler og fiktive situationer.

Vær opmærksom på den stille udelukkelse

Mobning kan foregå uden synlige skænderier. Se derfor efter børn, der systematisk mister adgang til sociale fællesskaber.

Inddrag elevernes perspektiver

Eleverne har ofte viden om klassens sociale dynamikker, som voksne ikke umiddelbart kan se. Inddrag dem på en tryg måde, uden at enkelte børn udstilles.

Forebyggelse handler ikke om, at alle børn skal være venner. Det handler om, at alle børn skal kunne være en del af fællesskabet uden frygt for ydmygelse eller systematisk udelukkelse.

Hvad kan forældre gøre, hvis deres barn bliver mobbet?

Hvis et barn fortæller om mobning, kan det være svært som forælder at vide, hvordan man bedst reagerer.

Det første skridt er at lytte og tage barnets oplevelse alvorligt.

Undgå at stille spørgsmål, der utilsigtet kan opleves som skyldplacering, eksempelvis hvorfor barnet ikke bare sagde fra eller gik sin vej.

Spørg i stedet, hvad barnet oplever, hvornår det sker, og hvad barnet har brug for hjælp til.

Kontakt klasselæreren eller skolens ledelse og beskriv situationen så konkret som muligt. Notér relevante hændelser, og gem eventuelle digitale beskeder eller andet materiale.

Bed om at få forklaret, hvordan skolen vil undersøge situationen, hvilke indsatser der bliver iværksat, og hvornår I følger op.

Hvis problemerne fortsætter, er det vigtigt at kontakte skolen igen og fastholde behovet for en konkret indsats.

Det er som regel ikke hensigtsmæssigt at forsøge at løse alvorlig mobning gennem en direkte konfrontation med andre børn.

Forældres opgave er at støtte barnet og samarbejde med skolen. Barnets opgave er ikke selv at løse mobningen.

Hvad siger loven om mobning i skolen?

Danske grundskoler og ungdomsuddannelser er omfattet af regler om undervisningsmiljø, herunder krav om antimobbestrategier.

Skolen skal have en antimobbestrategi

Grundskoler og ungdomsuddannelser skal have en antimobbestrategi, der også omfatter digital mobning.

Strategien skal blandt andet understøtte skolens arbejde med at forebygge og håndtere mobning.

Hvornår skal skolen lave en handlingsplan?

Hvis skoleledelsen konstaterer problemer med det psykiske undervisningsmiljø i form af mobning eller lignende, skal der udarbejdes en handlingsplan.

Pligten gælder også i nærmere bestemte situationer, hvor ledelsen eller elevens forældremyndighedsindehavere vurderer det nødvendigt som følge af elevens bekymrende tilstand eller adfærd på grund af problemer med undervisningsmiljøet.

Handlingsplanen skal være udarbejdet senest 10 arbejdsdage efter, at oplysningerne om problemerne er modtaget.

Den skal beskrive problemet og de kort- og langsigtede foranstaltninger, der vurderes nødvendige.

Hvis situationen kræver det, skal skolen også iværksætte midlertidige indsatser.

Hvad hvis skolen ikke gør nok?

Elever og forældre kan klage over skolens håndtering af mobning eller lignende problemer med undervisningsmiljøet.

Den Nationale Klageinstans mod Mobning behandler klager efter de gældende regler og klageprocedurer.

Du kan læse om både skolens forpligtelser og klagemuligheder hos Undervisningsministeriet.

Kilder:

• Undervisningsministeriet – undervisningsmiljøloven
• Regler om handlingsplaner ved mobning

Gratis undervisningsmaterialer om konflikthåndtering og trivsel

Børns sociale kompetencer udvikles ikke alene gennem regler og beskeder fra voksne.

De har brug for at øve sig i at forstå følelser, håndtere uenigheder og indgå i relationer.

Undervisning om konflikter, respekt og fællesskaber kan være en del af det forebyggende trivselsarbejde i klassen.

På SkoleABC.dk finder du gratis undervisningsmaterialer, der kan indgå i arbejdet med konflikthåndtering og sociale relationer.

Se gratis undervisningsmaterialer om konflikthåndtering.

Materialerne kan anvendes som supplement til samtaler, fælles refleksion og arbejdet med klassens sociale miljø. De kan ikke erstatte en konkret indsats, når der er konstateret mobning.

Få mere viden om mobning, konflikter og trivsel

Mobning er et stort og komplekst område. Derfor har vi samlet flere faglige artikler, der undersøger forskellige aspekter af børns sociale udvikling og konflikter.

• Hvornår bliver en konflikt til mobning? – om magtubalance, gentagelser og hvorfor almindelig konfliktmægling ikke altid er passende.
• Social eksklusion blandt børn – om den stille udelukkelse, sociale hierarkier og børn, der mister deres plads i fællesskabet.
• Følelsesregulering hos børn – om stærke følelser, samregulering og voksnes støtte.
• Hvorfor STOP ikke virker – et kritisk perspektiv på en udbredt pædagogisk praksis.

Du kan også besøge vores samlede vidensside om mobning blandt børn, forebyggelse og konflikthåndtering.

Ofte stillede spørgsmål om mobning i skolen

Hvad er mobning i skolen?

Mobning er et socialt fænomen, der kan indebære gentagne krænkelser, udelukkelse og en magtubalance. Mobning opstår og udvikler sig ofte i grupper, hvor sociale normer og relationer er med til at fastholde bestemte børn i udsatte positioner.

Hvad er forskellen på mobning og drilleri?

Drilleri kan finde sted mellem børn, der har en nogenlunde ligeværdig relation. Mobning er typisk præget af gentagelse og magtubalance. Drilleri kan dog stadig være sårende og kræve voksenindgriben.

Hvad gør man, hvis ens barn bliver mobbet?

Tag barnets oplevelse alvorligt, dokumentér relevante hændelser, og kontakt skolen. Bed om konkrete tiltag og opfølgning. Barnet skal ikke selv have ansvaret for at stoppe mobningen.

Hvor hurtigt skal skolen reagere på mobning?

Skolen skal handle på problemer med undervisningsmiljøet. Når betingelserne for en handlingsplan er opfyldt, skal planen udarbejdes senest 10 arbejdsdage efter, at oplysningerne er modtaget. Nødvendige midlertidige beskyttelsestiltag må ikke afvente planen.

Kan mobning foregå uden fysisk vold?

Ja. Mobning kan også bestå af gentagen udelukkelse, nedværdigende kommentarer, rygter og digitale krænkelser.

Hvem har ansvaret for at stoppe mobning?

Skolens ledelse og medarbejdere har ansvar for at sikre et forsvarligt undervisningsmiljø og iværksætte relevante indsatser. Børn og forældre kan bidrage, men ansvaret må ikke placeres hos det barn, der bliver udsat for mobning.

Konklusion: Mobning stopper ikke, bare fordi der bliver stille

Mobning i skolen er mere end enkelte børn, der behandler hinanden dårligt.

Det kan være udtryk for sociale mønstre, hvor nogle børn får magt og indflydelse, mens andre mister deres adgang til fællesskabet.

Hvis vi kun reagerer på de synlige handlinger, risikerer vi at overse, hvorfor mobningen bliver ved.

Derfor skal vi ikke blot bede børn om at holde op, sige undskyld eller blive gode venner.

Vi skal undersøge relationerne, tage ansvar for gruppens normer og hjælpe børn med at udvikle de sociale kompetencer, der gør fællesskabet mere trygt.

Det kræver tid, vedholdenhed og voksne, der tør se længere end den enkelte konflikt.

For målet er ikke blot en skole, hvor børnene holder op med at skændes.

Målet er en skole, hvor alle børn har mulighed for at høre til.

Kilder og faglig baggrund

Artiklen bygger på forskning om mobning og sociale fællesskaber samt dansk lovgivning og vejledning om undervisningsmiljø.

1. Undervisningsministeriet. Antimobbestrategi i grundskoler og på ungdomsuddannelser.
2. Undervisningsministeriet. Handlingsplan ved problemer med det psykiske undervisningsmiljø.
3. Undervisningsministeriet. Undervisningsmiljøloven.
4. National Academies of Sciences, Engineering, and Medicine (2016). Preventing Bullying Through Science, Policy, and Practice.
5. Education Endowment Foundation (2019). Improving Social and Emotional Learning in Primary Schools.
6. Børns Vilkår. Viden og indsatser om mobning.