Social eksklusion blandt børn – når ingen siger noget, men alle forstår det

Hvad er social eksklusion?

Social eksklusion betyder, at et menneske bliver holdt udenfor eller får begrænset adgang til sociale relationer, aktiviteter eller fællesskaber.

Blandt børn kan det vise sig ved, at bestemte elever sjældent bliver valgt, inviteret, lyttet til eller regnet med.

Det er vigtigt at skelne mellem en enkelt afvisning og et vedvarende mønster.

Børn har ret til at vælge, hvem de vil lege med. De behøver ikke have samme interesser eller være nære venner med alle.

Men når det samme barn konsekvent mister muligheder for at deltage, og især når en gruppe aktivt fastholder barnet udenfor, har de voksne grund til at undersøge situationen.

Social eksklusion kan være en del af mobning, men ikke enhver oplevelse af at stå udenfor er nødvendigvis mobning.

Eksempler på social eksklusion

• Et barn bliver systematisk fravalgt i lege og gruppearbejde.
• En gruppe har uskrevne regler for, hvem der må være med.
• Børn laver fælles aftaler, men udelader konsekvent én bestemt klassekammerat.
• En elevs kommentarer ignoreres, mens andres bliver taget alvorligt.
• En gruppe bruger rygter eller sociale sanktioner til at holde bestemte børn udenfor.
• Et barn får kun lov til at deltage på betingelser, der er ydmygende eller urimelige.

Den usynlige mobning: Når ingen behøver sige nej

Forestil dig en klasse, hvor en gruppe elever sidder sammen i frikvartererne.

En elev forsøger flere gange at være med. Hver gang bliver samtalen kortere, de andre kigger væk, eller nogen finder en undskyldning for at gå.

Ingen siger direkte, at eleven ikke er velkommen.

Hvis en voksen spørger, hvad der foregår, svarer gruppen måske: “Vi har jo ikke gjort noget.”

Og i en snæver forståelse har de måske ret. Der var ingen skældsord eller tydelig konflikt.

Men den sociale virkning kan stadig være betydelig.

Den udelukkede elev mærker, at vedkommende ikke har adgang til de samme relationer som andre.

Det mest sårende er ikke altid det, børn siger til hinanden. Nogle gange er det det, ingen siger.

Netop derfor bør voksne ikke gøre fraværet af synlige konflikter til et mål for trivsel.

En klasse kan være stille og velordnet, samtidig med at enkelte elever oplever alvorlig social isolation.

Social status og hierarkier i børnegruppen

Børns fællesskaber er ikke altid ligeværdige. Nogle børn har stor indflydelse på, hvilke aktiviteter der vælges, hvem der inviteres, og hvilke normer gruppen følger.

Andre børn forsøger at bevare deres plads ved at tilpasse sig gruppens forventninger.

Det kan betyde, at et barn undlader at invitere en bestemt klassekammerat med, selv om barnet egentlig gerne vil.

Frygten for selv at miste status kan gøre det svært at bryde et etableret mønster.

Hvis voksne kun taler med det enkelte barn, der holder nogen udenfor, kan vi overse, at adfærden også bliver understøttet af gruppen.

En indsats mod social eksklusion bør derfor ikke alene handle om personlige egenskaber, men også om gruppens normer, roller og deltagelsesmuligheder.

Den internationale forskningsrapport Preventing Bullying Through Science, Policy, and Practice fremhæver blandt andet betydningen af relationer mellem jævnaldrende, social kontekst og tilskuernes rolle i mobning.

Kilde: National Academies – forskning om mobning.

Hvorfor “du må bare spørge, om du må være med” ikke altid hjælper

Når et barn fortæller, at det står udenfor fællesskabet, er et velment råd ofte:

“Har du prøvet at spørge, om du må være med?”

Det er ikke nødvendigvis et dårligt råd i en almindelig situation, hvor barnet blot er usikkert på, hvordan det kan deltage.

Men hvis barnet allerede har forsøgt gentagne gange, eller hvis gruppen aktivt fastholder udelukkelsen, er rådet utilstrækkeligt.

Vi risikerer at placere hele ansvaret hos det barn, der i forvejen har mindst indflydelse.

Barnet skal igen og igen tage initiativ, acceptere risikoen for afvisning og forsøge at overvinde et problem, som fællesskabet er med til at skabe.

Det kan være nødvendigt at støtte barnets sociale initiativer. Men det må ikke blive en erstatning for at arbejde med gruppens adfærd og de voksnes ansvar.

Hvis et barn igen og igen står udenfor fællesskabet, er løsningen ikke altid at lære barnet at banke hårdere på døren.

Nogle gange skal vi undersøge, hvorfor døren bliver holdt lukket.

Hvornår bliver social eksklusion til mobning?

Social eksklusion kan indgå i et mobbemønster, når udelukkelsen er gentagen eller sandsynligvis vil gentage sig, og når en magtubalance gør det svært for barnet at ændre situationen.

Det kan være særligt bekymrende, hvis en hel gruppe kontrollerer barnets muligheder for at deltage.

Her er det vigtigt, at voksne ikke alene fokuserer på, om børnene har sagt noget grimt.

Vi skal også undersøge, om barnet reelt har mulighed for at deltage i klassens sociale liv.

Læs også vores artikel om forskellen på mobning og almindelige konflikter mellem børn.

Hvordan opdager vi børn, der står udenfor?

Social eksklusion kræver ofte aktiv opmærksomhed fra voksne.

Se på mønstre i frikvartererne

Hvem står ofte alene? Hvem forsøger gentagne gange at komme med i lege uden at lykkes? Hvem bevæger sig fra gruppe til gruppe uden at finde en plads?

Undersøg gruppearbejdet

Hvem bliver sjældent valgt? Hvem får kun en passiv rolle? Er der elever, som andre åbent protesterer imod at skulle arbejde sammen med?

Lyt til barnets beskrivelser

Udsagn som “ingen kan lide mig” eller “jeg har aldrig nogen at være sammen med” skal tages alvorligt, også selv om den voksne ikke umiddelbart har observeret noget usædvanligt.

Undersøg de digitale fællesskaber

Relationer i skolen fortsætter ofte i beskedgrupper og på sociale medier. Udelukkelse fra digitale fællesskaber kan få betydning for barnets oplevelse af tilhørsforhold i skolen.

Observationer bør kombineres med samtaler og en undersøgelse af konteksten. At et barn er alene i et frikvarter, betyder ikke automatisk, at det er ensomt eller udelukket.

Seks konkrete måder at arbejde mod social eksklusion

1. Skab fællesskaber, der ikke afhænger af popularitet

Planlæg aktiviteter og samarbejdsformer, hvor børn mødes på tværs af faste grupperinger, og hvor alle får en meningsfuld rolle.

2. Brug ikke altid frit gruppevalg

Hvis de samme børn gentagne gange bliver fravalgt, bør voksne tage ansvar for gruppedannelsen. Grupperne skal sammensættes med omtanke, ikke som en offentlig markering af, hvem der er udenfor.

3. Undersøg børnegruppens uskrevne regler

Hvem bestemmer, hvem der kan være med? Er der aktiviteter, som bestemte børn reelt ikke har adgang til? Hvad sker der, hvis nogen bryder gruppens normer?

4. Arbejd med tilskuernes rolle

Børn, der ikke selv udelukker andre, kan stadig have betydning for gruppens normer. Skab trygge muligheder for, at børn kan invitere andre ind og bede voksne om hjælp uden selv at blive udsat.

5. Tal med barnet uden at gøre det til problemet

Spørg, hvad barnet oplever, og hvilke relationer det gerne vil styrke. Undgå at fokusere ensidigt på, hvad barnet skal ændre ved sig selv.

6. Følg op på reel deltagelse

Det er ikke nok, at barnet er blevet placeret i en gruppe. Undersøg, om barnet faktisk bliver lyttet til, får mulighed for at bidrage og oplever sig som en del af fællesskabet.

Hvad siger reglerne, hvis social eksklusion bliver til mobning?

Danske grundskoler og ungdomsuddannelser har pligt til at arbejde med det psykiske undervisningsmiljø og have en antimobbestrategi.

Hvis ledelsen konstaterer problemer med det psykiske undervisningsmiljø i form af mobning eller lignende, skal der udarbejdes en handlingsplan. Kravet gælder også i visse situationer, hvor elevens bekymrende tilstand eller adfærd gør en handlingsplan nødvendig.

Handlingsplanen skal være udarbejdet senest 10 arbejdsdage efter, at oplysningerne om problemerne er modtaget.

Den skal beskrive problemet og de kort- og langsigtede foranstaltninger, der er nødvendige. Ved behov skal der også iværksættes midlertidige tiltag for at beskytte barnet.

Det understreger, at mobning og alvorlig social eksklusion ikke blot er private uenigheder, som børnene selv skal finde ud af.

Kilde: Undervisningsministeriet – regler om handlingsplan ved mobning.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er social eksklusion blandt børn?

Social eksklusion er, når børn bliver holdt udenfor eller får begrænset adgang til sociale fællesskaber, aktiviteter og relationer. Det kan ske direkte eller gennem mere subtile sociale mønstre.

Er det mobning, hvis et barn ikke må være med i en leg?

Ikke nødvendigvis. En enkelt afvisning er ikke automatisk mobning. Gentagen, systematisk udelukkelse kombineret med en magtubalance kan derimod være et tegn på mobning.

Skal alle børn lege med alle?

Nej. Børn må gerne have forskellige venner og præferencer. Men voksne skal skabe trygge fællesskaber og gribe ind, hvis bestemte børn systematisk bliver udelukket eller krænket.

Hvordan hjælper man et barn, der står udenfor?

Tag barnets oplevelse alvorligt, undersøg relationerne i gruppen, skab konkrete deltagelsesmuligheder og følg op. Hjælpen skal rettes både mod barnets behov og mod fællesskabets sociale forhold.

Konklusion: Tilhørsforhold kan ikke løses med en enkelt invitation

Social eksklusion er ikke altid synlig. Den kan finde sted midt i en travl skolegård, i en velfungerende klasse eller under en leg, hvor ingen tilsyneladende gør noget forkert.

Derfor er det ikke nok at spørge, om barnet har nogen at lege med.

Vi må også interessere os for, om barnet oplever at være ønsket, anerkendt og betydningsfuldt i fællesskabet.

Vi kan ikke bestemme, at alle børn skal være venner.

Men vi kan tage ansvar for de rammer og normer, der afgør, hvem der får mulighed for at høre til.

Et trygt fællesskab er ikke bare et sted, hvor ingen siger nej. Det er et sted, hvor alle har en reel mulighed for at høre til.

Kilder og faglig baggrund

1. National Academies (2016): Preventing Bullying Through Science, Policy, and Practice.
2. Undervisningsministeriet: Undervisningsmiljøloven og regler om antimobbestrategier.
3. Undervisningsministeriet: Handlingsplan ved mobning eller lignende.