Information
Naturfag i skolen handler om langt mere end at lære fakta udenad. Det handler om at give eleverne mulighed for at undersøge, undre sig og forstå den verden, de er en del af. Når en elev for første gang ser plantens celler gennem et mikroskop, mærker to magneter skubbe hinanden væk eller måler temperaturen stige i et forsøg, sker der noget: abstrakt teori bliver til konkret erfaring. På denne side får du et samlet overblik over naturfag fra indskoling til udskoling – og en guide til de læremidler, der gør undervisningen levende, undersøgende og fagligt stærk.
I den danske folkeskole er naturfag en samlebetegnelse for de fag, der beskæftiger sig med den fysiske og levende verden. I indskolingen og på mellemtrinnet møder eleverne faget natur/teknologi, der lægger grunden med undren, observation og enkle forsøg. I udskolingen deler faget sig op i de tre selvstændige fag fysik/kemi, biologi og geografi, der til sidst samles i den fælles naturfaglige prøve i 9. klasse.
Fælles for fagene er, at de bygger på fire naturfaglige kompetenceområder: undersøgelse, modellering, perspektivering og kommunikation. Gode læremidler understøtter alle fire – de inviterer eleverne til selv at gøre, bygge, forklare og sætte i sammenhæng. Du finder hele sortimentet i kategorien naturvidenskab, og du kan bladre på tværs af fag via vores oversigt over læremidler efter skolefag.
Natur/teknologi er elevernes første systematiske møde med naturvidenskab. Her er nysgerrighed drivkraften: Hvorfor flyder nogle ting, mens andre synker? Hvordan vokser en plante? Hvad sker der med vand, når det fryser? Faget lever bedst, når eleverne selv undersøger, og derfor er konkrete eksperiment- og forskningskits uvurderlige. De giver struktur til de små forsøg og hjælper eleverne med at formulere hypoteser, observere og drage konklusioner.
I fysik/kemi arbejder eleverne med kræfter, energi, lyd, lys, stof og reaktioner. Det er et fag, hvor det konkrete forsøg er kernen i forståelsen. Magnetisme er et oplagt sted at begynde, fordi effekterne er umiddelbare og synlige – læg gerne ud med magneter og jernpulver, så eleverne kan gøre de usynlige felter synlige. Når processerne skal være tydelige, hjælper godt fysikudstyr som målebægre, pipetter og termometre eleverne med at måle, sammenligne og dokumentere. Få konkret inspiration i vores artikel om engagerende undervisning i fysik/kemi.
Biologi handler om livet i alle dets former – fra celler og planter til dyr, økosystemer og kroppen. Faget bliver levende, når eleverne kommer tæt på materialet. Et mikroskop eller en lup åbner en hel verden, som ellers er usynlig, og lader eleverne studere blade, insekter og smådyr i detaljer. Suppler med konkrete forsøg som spiring og plantevækst, så biologien forbindes med elevernes egne observationer over tid. Se hele udvalget til biologi.
Geografi giver eleverne det store overblik: kontinenter, klima, vejr, befolkning og de naturkræfter, der former Jorden. En globus eller et kort er stadig et af de stærkeste læremidler, fordi det gør abstrakte rumlige sammenhænge håndgribelige. Kombiner med modeller af solsystemet og enkle vejr- og energiforsøg, så eleverne kan arbejde undersøgende med fænomener som årstider, vind og bæredygtig energi. Find materialerne under geografi.
Et godt læremiddel møder eleverne dér, hvor de er. Det, der fascinerer en elev i 1. klasse, ser anderledes ud end det, der udfordrer en elev i 8. klasse. Herunder får du en konkret vej gennem naturfaget – fra de første undrende forsøg i indskolingen til den mere systematiske, modellerende tilgang i udskolingen.
Gør naturfagsundervisningen mere undersøgende, praktisk og levende med konkrete materialer, eleverne selv kan bruge.
Lad eleverne undersøge celler, blade, insekter og små detaljer helt tæt på.
Se udvalget →Gør magnetisme, poler og usynlige felter konkrete og lette at forstå.
Se udvalget →Færdige forsøg, der gør det nemt at arbejde med hypoteser og undersøgelser.
Se udvalget →I indskolingen er det vigtigste at vække nysgerrigheden og lade eleverne sanse og opleve. Materialerne skal være robuste, sikre og enkle at gå til. Her er de helt store favoritter forstørrelsesglas og lupper, magneter med tydelige effekter og enkle forsøg, der kan gennemføres på få minutter. Eleverne skal ikke skrive lange rapporter – de skal gøre, se og fortælle.
På mellemtrinnet bliver eleverne i stand til at arbejde mere systematisk. De kan formulere hypoteser, måle, notere og sammenligne resultater. Det er her, mikroskopet for alvor kommer i spil, og hvor måleudstyr som termometre, målebægre og pipetter giver eleverne sprog for præcision. Forsøgene må gerne strække sig over tid, så eleverne oplever forandring og lærer at dokumentere.
I udskolingen arbejder eleverne hen mod den fælles naturfaglige prøve, hvor fysik/kemi, biologi og geografi spiller sammen. Nu skal eleverne ikke kun udføre forsøg, men også modellere, forklare og perspektivere til store emner som energi, klima, bæredygtighed og sundhed. Materialerne skal kunne bære en faglig samtale: stereomikroskoper med god optik, præcist måleudstyr og forsøg, der lægger op til diskussion og stillingtagen – for eksempel vedvarende energi og klimaforandringer.
Naturfag lærer eleverne en måde at tænke på. Den undersøgende tilgang – hvor eleverne stiller spørgsmål, opstiller hypoteser, indsamler data og argumenterer ud fra det, de finder – styrker kritisk tænkning, problemløsning og samarbejde. Det er præcis den kompetenceorienterede naturfagsundervisning, som Børne- og Undervisningsministeriet sætter fokus på. Du kan læse mere om tankegangen hos EMU – Danmarks læringsportal.
Konkrete læremidler er afgørende for, at den undersøgende undervisning lykkes. Når eleverne selv håndterer udstyret, flyttes læringen fra lærerens forklaring til elevens egen erfaring. Samtidig understøtter de praktiske materialer et inkluderende læringsmiljø, hvor flere elevtyper kan deltage aktivt – også dem, der har svært ved den rent tekstbaserede undervisning. Læs vores tanker om inkluderende læringsmiljøer.
Forskning i naturfagsdidaktik peger igen og igen på det samme: eleverne husker og forstår bedst, når de selv er aktive. Når et begreb først er blevet en kropslig og sanselig erfaring – noget eleven har set, holdt og prøvet – får den efterfølgende teori noget at hænge fast i. Et diagram af et kredsløb giver langt mere mening, efter eleven selv har fået en pære til at lyse. Konkrete materialer skaber med andre ord de mentale knager, som ny viden kan hænges op på.
Praktiske læremidler styrker desuden elevernes naturfaglige sprog. Når eleverne måler, vejer og sammenligner, opstår der et naturligt behov for præcise ord: temperatur, masse, volumen, hypotese og kontrol. Den slags fagsprog læres bedst i situationer, hvor det er nødvendigt – ikke som gloser, der skal læres udenad. Endelig fremmer hands-on arbejde samarbejdet i klassen, fordi forsøg ofte kræver, at eleverne fordeler roller, taler sammen og bliver enige om, hvad de ser.
En af de store styrker ved konkrete naturfagsmaterialer er, at de gør det lettere at differentiere. Det samme udstyr kan bruges til mange niveauer på én gang: nogle elever undersøger og beskriver, mens andre måler systematisk, opstiller hypoteser eller perspektiverer til større sammenhænge. Fordi materialet er fysisk og visuelt, kan elever, der har svært ved tekst, stadig deltage aktivt og bidrage til klassens fælles forståelse.
Når du planlægger et forløb, kan du med fordel tænke i samme materiale – flere opgaver. Et klassesæt af lupper eller et par mikroskoper rækker langt, hvis du varierer spørgsmålene fra trin til trin. På den måde bliver naturfag et fag, hvor alle elever kan opleve at lykkes, uanset hvor de starter.
Det rigtige udstyr behøver hverken at være dyrt eller kompliceret. Det skal være robust, sikkert og let at tage frem – så det rent faktisk bliver brugt. Her er de materialetyper, der giver mest naturfag for pengene.
Her er fire produktområder, der passer særligt godt til naturfag fra indskoling til udskoling.
Intet åbner elevernes øjne som det første kig i et mikroskop. Til indskolingen er en god lup eller et USB-mikroskop ofte nok, mens mellemtrin og udskoling får mest ud af et solidt skole- eller stereomikroskop med LED-lys. Se hele udvalget af mikroskoper og lupper.
Magneter er blandt de mest taknemmelige læremidler i naturfag, fordi effekten er umiddelbar og motiverende. Med jernpulver og forskellige magnettyper kan eleverne undersøge felter, poler og styrke. Find materialerne under magneter.
Færdige eksperimentkits sparer forberedelsestid og sikrer, at forsøget lykkes. De er ideelle til hands-on forløb, hvor eleverne arbejder med hypoteser og små undersøgelser – fra krystaller og kemiske reaktioner til vejr og energi.
Anatomiske modeller, plantemodeller og en god globus gør det abstrakte håndgribeligt, mens måleudstyr som termometre, målebægre og pipetter giver eleverne sprog for præcision og data. Udforsk modeller og brug dem som omdrejningspunkt for klassens fælles samtaler.
Når mange elevhænder skal bruge det samme udstyr, betaler det sig at vælge robuste materialer af god kvalitet. Et solidt skolemikroskop holder i mange år, mens billig optik hurtigt skuffer og slukker for begejstringen. Tænk også sikkerhed ind fra start: vælg forsøg og kemikalier, der er egnede til den aldersgruppe, du underviser, og hav klare rutiner for opbevaring og oprydning. Robuste opbevaringsbokse til magneter, lupper og smådele gør det nemt at holde styr på klassesættet – og sikrer, at materialet rent faktisk er klar, næste gang du skal bruge det.
Du behøver ikke et fuldt udstyret laboratorium for at lave undersøgende naturfag. Start enkelt, og byg samlingen op over tid. Tre råd, der virker i de fleste klasser:
Har du brug for sparring om valg af udstyr til en hel årgang eller et fagteam, er du altid velkommen til at kontakte os pr. mail: kundeservic@skoleabc.dk – vi hjælper gerne med at sammensætte det rigtige til netop jeres undervisning.
Klima, energi og bæredygtighed fylder mere og mere i naturfagene – og med god grund. Det er emner, der både er fagligt rige og dybt relevante for elevernes egen fremtid. Naturfag giver eleverne grundlaget for at forstå den grønne omstilling: Hvordan omdannes vind og sol til energi? Hvorfor stiger temperaturen, når der udledes CO₂? Og hvilke konsekvenser har det for naturen og samfundet?
Med konkrete forsøg bliver de store spørgsmål til noget, eleverne selv kan undersøge. Et vindmølleforsøg kobler fysikkens energibegreb til en aktuel debat, mens arbejde med planter, vand og vejr i biologi og geografi giver eleverne erfaringer at perspektivere ud fra. På den måde bliver naturfag ikke kun et fag om viden, men også et fag, der ruster eleverne til at tage stilling og handle som ansvarlige medborgere.
Vil du i gang med det samme, finder du en lang række arbejdsark og kopiark, du kan downloade og bruge gratis i din undervisning – fra plantedele og solsystemet til enkle kemiforsøg. Hent dem på siden gratis undervisningsmateriale, og kombiner dem med de konkrete materialer fra naturfagskategorien for et færdigt, undersøgende forløb.
Bliv klogere på undervisning i naturfag og de tilstødende fag med vores guides og sider:
Naturfag er fagene, hvor eleverne lærer at undres, undersøge og forstå verden – og hvor de bygger de kompetencer, fremtiden har brug for. Med de rigtige læremidler bliver hver time en lille opdagelsesrejse. Dyk ned i hele sortimentet under naturvidenskab, og giv dine elever den bedste start på deres videnskabelige rejse med SkoleABC.dk.
Vi bruger cookies til at drive butikken, måle trafik og vise relevante tilbud. Du kan acceptere alle, afvise alle ikke-nødvendige cookies, eller tilpasse dine valg. Læs mere i vores privatlivspolitik og cookiepolitik.