Følelsesregulering hos børn – hvorfor vi ikke bare kan bede dem om at falde til ro

Hvad er følelsesregulering?

Følelsesregulering handler om at kunne registrere, forstå og påvirke sine følelsesmæssige reaktioner, så man kan handle hensigtsmæssigt i forskellige situationer.

Det betyder ikke, at barnet skal undgå at blive vredt, ked af det eller frustreret.

Alle følelser er en del af livet. Vrede kan fortælle os, at en grænse er overskredet. Skuffelse kan opstå, når noget betydningsfuldt ikke lykkes. Jalousi kan handle om usikkerhed eller frygten for at miste en relation.

Følelsesregulering handler om, hvad vi gør med følelserne, og hvordan vi kommer videre, når de bliver overvældende.

Et barn med voksende følelsesregulerende færdigheder kan eksempelvis lære at:

• Genkende, når det begynder at blive frustreret.
• Sætte ord på følelser og behov.
• Bede om hjælp, før situationen udvikler sig.
• Tage en passende pause eller anvende en beroligende strategi.
• Genoptage en samtale, når det er faldet mere til ro.
• Håndtere skuffelse uden at skade sig selv eller andre.

Disse færdigheder udvikles forskelligt fra barn til barn og påvirkes blandt andet af alder, erfaring, relationer og den konkrete situation.

Hvorfor bliver det sværere at tænke under stærke følelser?

Forestil dig et barn, der oplever at blive uretfærdigt behandlet i en leg.

Barnet bliver vredt, hæver stemmen og begynder at græde.

Den voksne siger: “Nu skal du tænke dig om og fortælle mig, hvad du kunne have gjort anderledes.”

Det kan lyde som et fornuftigt spørgsmål. Men timingen er ikke nødvendigvis god.

Stærk følelsesmæssig aktivering kan gøre det vanskeligere at fastholde opmærksomheden, hæmme impulser og overveje forskellige handlemuligheder.

Derfor kan et barn have svært ved at huske eller bruge en strategi, det ellers godt kender.

Det betyder ikke, at barnets tænkende hjerne bogstaveligt talt er slukket. Den populære forestilling om, at bestemte dele af hjernen helt overtager eller lukker ned, er en forenkling.

Men det grundlæggende pædagogiske princip er relevant: Når barnet er stærkt følelsesmæssigt påvirket, kan det have brug for hjælp til at finde ro, før det kan reflektere og løse problemer.

Vi kræver ofte refleksion af barnet på det tidspunkt, hvor refleksion er sværest.

Samregulering: Børn lærer at finde ro sammen med voksne

Et centralt begreb i arbejdet med børns følelsesmæssige udvikling er samregulering.

Samregulering betyder, at en voksen støtter barnet i at håndtere følelser gennem et trygt, opmærksomt og tilpasset samspil.

Det kan være en rolig stemme, passende fysisk afstand, tydelige rammer eller hjælp til at forstå, hvad der skete.

Det kan også være, at den voksne bliver siddende i nærheden uden at kræve, at barnet straks skal tale.

Det afgørende er ikke én bestemt teknik, men at hjælpen tilpasses barnet og situationen.

Harvard Health beskriver samregulering som en proces, hvor voksne gennem lydhør støtte og egne reguleringsfærdigheder hjælper børn med gradvist at udvikle selvregulering.

Forskningsgrundlaget varierer dog mellem aldersgrupper, og der er endnu begrænset forskning i effekten af specifikke samreguleringsindsatser hos ældre børn og unge.

Kilde: Harvard Health – Co-regulation: Helping children and teens navigate big emotions.

Den voksnes ro er også et pædagogisk redskab

Børn lærer ikke kun af de strategier, vi fortæller dem om. De lærer også af den måde, vi selv reagerer på.

Hvis den voksne bliver skarp i stemmen, stiller mange krav eller går ind i en magtkamp, kan det gøre en allerede vanskelig situation mere belastende.

En voksen, der derimod formår at bevare overblikket, kan hjælpe med at skabe bedre betingelser for, at barnet falder til ro.

Det betyder ikke, at voksne aldrig må blive frustrerede. Men det betyder, at vores egen følelsesregulering er en del af arbejdet.

Derfor virker “slap af” ikke nødvendigvis

Når vi siger “slap af” til et vredt barn, fortæller vi barnet, hvad vi ønsker skal ske.

Men vi fortæller ikke nødvendigvis barnet, hvordan det skal komme dertil.

Det svarer lidt til at bede et barn, der endnu ikke har lært at svømme, om bare at holde sig oven vande.

Ønsket kan være forståeligt. Men det erstatter ikke den færdighed, barnet mangler.

Et barn kan endda opleve beskeden som en afvisning af den følelse, der fylder.

Hvis barnet er vredt over en oplevet uretfærdighed, kan “slap af” blive forstået som: “Din reaktion er forkert, og jeg vil ikke høre om den.”

Det er ikke nødvendigvis den voksnes hensigt, men det kan være barnets oplevelse.

En mere støttende formulering kan være:

“Jeg kan se, at det her betyder meget for dig. Jeg hjælper dig med at finde ro, og så kan vi tale om, hvad der skete.”

Det anerkender følelsen uden på forhånd at afgøre, hvem der har ret.

Følelser er tilladte – men ikke alle handlinger er det

Et vigtigt princip i følelsesregulering er at skelne mellem følelsen og den handling, barnet vælger.

Et barn må gerne blive rasende over at tabe et spil.

Men barnet må ikke slå de andre deltagere.

Et barn må gerne blive ked af, at en ven vælger en anden legekammerat.

Men barnet må ikke true vennen til at ændre beslutningen.

Den voksne kan godt anerkende barnets oplevelse og samtidig sætte tydelige grænser.

Eksempelvis:

“Jeg kan forstå, at du er virkelig vred. Men jeg kan ikke lade dig slå. Jeg hjælper dig med at finde en anden måde at vise det på.”

Her bliver både følelsen og grænsen taget alvorligt.

At anerkende en følelse er ikke det samme som at acceptere enhver handling.

Fem trin til at hjælpe et barn gennem en konflikt

1. Skab sikkerhed og overblik

Stop handlinger, der kan skade barnet eller andre. Undgå samtidig unødvendig offentlig konfrontation, hvis situationen kan håndteres mere diskret.

2. Reducer krav og stimuli

Et overvældet barn har ikke nødvendigvis brug for flere forklaringer. Nogle gange er færre ord, mindre publikum eller en kort pause mere hjælpsomt.

3. Anerkend barnets oplevelse

Brug enkle, åbne udsagn som: “Jeg kan se, at du blev meget ked af det.”

Undgå at gætte skråsikkert på, hvad barnet føler. Giv plads til, at barnet kan korrigere den voksnes forståelse.

4. Hjælp barnet med at vælge en strategi

Afhængigt af barnet kan det være relevant med bevægelse, en rolig aktivitet, afstand til konflikten, en tryg voksen eller hjælp til at sætte ord på oplevelsen.

Beroligende teknikker bør øves på tidspunkter, hvor barnet er modtageligt. De skal ikke introduceres som endnu et krav midt i en ophedet situation.

5. Vend tilbage til konflikten, når barnet er klar

Når barnet er faldet mere til ro, kan I undersøge, hvad der skete, hvad der blev svært, og hvilke muligheder barnet har næste gang.

Her bliver konflikten en anledning til læring frem for blot en situation, der skal bringes til ophør.

Hvordan underviser vi i følelsesregulering?

Følelsesregulering skal ikke kun være noget, vi taler om, når et barn allerede er vredt.

Det kan være en del af den almindelige pædagogiske praksis i klassen, børnehaven og SFO’en.

Udvid børnenes følelsessprog

Arbejd med forskellen mellem eksempelvis vrede, skuffelse, jalousi, bekymring og frustration.

Jo mere præcist et barn kan beskrive sin oplevelse, jo flere muligheder får den voksne for at hjælpe.

Brug fortællinger og cases

Lad børnene arbejde med fiktive situationer: Hvordan mon personen føler? Hvad kan være årsagen? Hvilke handlemuligheder findes der?

Det giver mulighed for at øve perspektivtagning uden at udstille konkrete børn.

Øv strategier i rolige situationer

Lad børnene afprøve forskellige strategier og tale om, hvornår de kan være hjælpsomme.

Det er ikke sikkert, at den samme strategi virker for alle børn.

Arbejd med problemløsning

Hjælp børnene med at skelne mellem følelsen, handlingen og det problem, der skal løses.

En elev kan eksempelvis lære at sige: “Jeg blev frustreret, fordi jeg ikke blev hørt. Næste gang vil jeg prøve at bede om en tur.”

Education Endowment Foundation anbefaler netop eksplicit undervisning i følelsessprog, selvregulering, perspektivtagning, kommunikation og problemløsning.

Kilde: EEF – Improving Social and Emotional Learning in Primary Schools.

Når STOP bliver endnu et krav til et barn i affekt

Der er en vigtig forbindelse mellem følelsesregulering og den almindelige praksis med at lære børn at sige STOP.

Vi forventer ofte, at børn midt i en konflikt kan huske en bestemt strategi, udføre den korrekt og håndtere den anden parts reaktion.

Men hvis barnet er stærkt følelsesmæssigt påvirket, kan alle tre ting være vanskelige.

Et STOP kan markere en vigtig grænse. Men det giver ikke nødvendigvis barnet redskaber til at bearbejde skuffelsen, uretfærdigheden eller vreden.

Og det giver heller ikke automatisk det andet barn de færdigheder, der skal til for at forstå og håndtere situationen.

Derfor bør vi ikke reducere børns konflikthåndtering til en enkelt indlært kommando.

Læs mere i artiklen Hvorfor STOP ikke virker – og hvad vi bør lære børn i stedet.

Hvornår har et barn brug for mere støtte?

Alle børn oplever perioder med stærke følelser og konflikter.

Men hvis et barn ofte bliver så overvældet, at det har svært ved at fungere i hverdagen, eller hvis konflikterne medfører gentagen skade på barnet selv eller andre, kan der være behov for en mere målrettet indsats.

Det kan være relevant at undersøge belastninger i barnets miljø, krav, relationer og mulige individuelle støttebehov.

Forældre og fagpersoner kan efter behov samarbejde med eksempelvis skolens ressourcepersoner, PPR eller relevante sundhedsfaglige tilbud.

Følelsesregulering bør ikke bruges som en forklaring, der automatisk placerer ansvaret hos barnet. Nogle gange er det omgivelserne, der skal ændres.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad betyder følelsesregulering hos børn?

Det handler om barnets gradvise evne til at forstå, håndtere og påvirke egne følelsesmæssige reaktioner. Færdighederne udvikles gennem erfaring, modenhed og støtte fra omgivelserne.

Hvordan hjælper man et vredt barn med at falde til ro?

Start med at skabe tryghed og sætte nødvendige grænser. Tal roligt, reducer unødvendige krav, og tilpas støtten til barnet. Når barnet er klar, kan I tale om situationen og øve strategier til næste gang.

Hvad er samregulering?

Samregulering er en proces, hvor en voksen gennem lydhørt samspil hjælper barnet med at håndtere følelser og gradvist udvikle større selvstændig regulering.

Er vrede et tegn på dårlig opdragelse?

Nej. Vrede er en almindelig menneskelig følelse. Det afgørende er, hvordan barnet støttes i at udtrykke og håndtere følelsen uden at skade sig selv eller andre.

Kan man undervise børn i følelsesregulering?

Ja. Børn kan arbejde med følelsessprog, problemløsning, selvberoligende strategier og perspektivtagning gennem undervisning, samtaler, fortællinger og praktiske øvelser.

Konklusion: Ro er ikke en kommando. Det er en kompetence.

Når vi beder et barn om at falde til ro, ønsker vi som regel at hjælpe situationen videre.

Men vi må huske, at følelsesregulering ikke opstår, fordi vi stiller et krav.

Den udvikles gennem trygge relationer, erfaringer, gentagelser og passende støtte.

Vi skal lære børn, at alle følelser er tilladte, men at handlinger har konsekvenser, og at der findes forskellige måder at håndtere det svære på.

Vi skal ikke bare standse den synlige reaktion.

Vi skal hjælpe barnet med at forstå, hvad der sker, og hvordan det kan komme videre.

For målet er ikke, at børn aldrig bliver vrede. Målet er, at de gradvist lærer, hvad de kan gøre med deres vrede.

Kilder og faglig baggrund

1. Harvard Health Publishing (2024): Co-regulation: Helping children and teens navigate big emotions.
2. Education Endowment Foundation (2019): Improving Social and Emotional Learning in Primary Schools.
3. Center on the Developing Child, Harvard University: Three Principles to Improve Outcomes for Children and Families.