SkoleABC.dk
    ← Blog

    Af SkoleABC-redaktionen · Redaktionelle principper

    Girafsprog i specialområdet, når ordene ikke rækker

    Et barn står i døren og kan ikke komme ind i lokalet. Den voksne kender modellen og siger, langsomt og venligt, alle fire trin. Barnet slår hænderne for ørerne. Sætningerne var rigtige. Mængden var for stor.

    I specialområdet, og for mange børn i den almene klasse, er girafsprog ikke en remse. Det er et hensyn til, hvor meget sprog situationen kan bære. Færre ord kan være mere respekt end en korrekt formular.

    Hjælp kommer først

    Girafsprog må ikke blive adgangsbilletten. Et barn, der ikke kan sige “jeg blev ked af det, fordi jeg havde brug for forudsigelighed”, skal stadig have hjælp, ro og en voksen, der bliver. Modellen er et læringsredskab. Den er ikke en betingelse.

    Når noget er farligt, gælder den samme rækkefølge som alle andre steder. Beskyt. Færre ord. Tal om følelser, når kroppen kan være i det. Vi har skrevet om den timing i følelsesregulering hos børn.

    Start under sætningen

    De fire trin kan skrues ned, uden at ideen forsvinder.

    • Se kan være et foto, en tegning eller din hånd, der peger på stolen, jakken, døren. “Jakke på gulvet.” To ord.
    • Mærk kan være to billeder: rolig og urolig. Eller en skala med hånden på brystet: lidt, meget. Glad, sur og ked af det er ikke altid de ord, der passer. Urolig, stram, varm og tung er også følelser.
    • Find kan være tre faste behov på et kort, I bruger hver dag: pause, hjælp, være med. Ikke tyve.
    • Bed kan være et valg mellem to handlinger, begge i orden. “Pause på puden, eller pause ved vinduet.”

    Hvis barnet bruger tegn, pegning eller et kommunikationshjælpemiddel, er det girafsprog, når det peger på det, der skete, og på det, der er vigtigt. Den talte sætning er ikke finere.

    Gæt, som kan afvises

    “Er det for højt?” Barnet må ryste på hovedet, skubbe kortet væk eller sige nej. Det nej er ikke manglende samarbejde. Det er modellen, der virker. Du gættede. Barnet rettede. Prøv ét andet gæt, ikke fem.

    Undgå at kræve øjenkontakt for at “vise, at du lytter”. Mange børn lytter bedre, når de ikke skal holde blikket. Sid skråt ved siden af. Tal langsommere, end du synes er nødvendigt. Stop før du selv er færdig med at forklare.

    Når handlingen er skadelig

    Et barn kan have et tydeligt behov og en handling, der ikke kan fortsætte. Behovet for at komme væk fra støj er ægte. At kaste stolen er det ikke. Sig begge dele, med få ord, når det kan høres.

    “For højt. Stol bliver. Pause her.”

    Senere, måske en anden dag: “Der var larm. Du ville væk. Stolen må blive stående. Næste gang kan du pege på pausekortet.”

    Personalets sprog om barnet hører med. “Han gør det for at styre os” er en dom. Den lukker nysgerrigheden. “Når vi skifter lokale uden varsel, råber han og går ud. Det ligner, at skiftet kommer for hurtigt” er en observation med et forsigtigt gæt. Den kan I planlægge ud fra.

    Forudsigelighed er også girafsprog

    En visuel rækkefølge, et varsel før skift og det samme kort til pause er ikke en erstatning for samtalen. De er samtalen, gjort til noget, man kan se, før ordene skal bære det hele. Et barn, der ved, hvad der sker, har mindre brug for at råbe behovet.

    Brug de samme ord i teamet. Hvis den ene voksen siger “mærk”, den anden siger “følelse”, og den tredje siger “brug dine ord”, er det tre systemer. Vælg ét, og skriv det på indersiden af skabet.

    Hvad I ikke skal træne midt i en nedsmeltning

    Ikke de fire fulde sætninger. Ikke perspektivet på den andens følelser. Ikke en undskyldning. Ikke en forklaring på, hvorfor reglen findes. Det kan være god undervisning klokken ti om tirsdagen. Det er for meget, når barnet allerede er over kapacitet.

    Tirsdagen er til gengæld et godt tidspunkt. Brug en sag, der er kold. To billeder. Ét behov. Ét valg. Ros ikke barnet for at “tale pænt”. Læg mærke til, når et ord virkede, og brug det igen.

    Et eget ark med færre ord er ikke lagt op endnu. Indtil da kan I pege på hjulet og bruge de fire kort i materialet til 0.–2. klasse. Vejledningen dér siger det samme, som I allerede gør: piktogram, pegning eller tegning tæller, og eleven må sige pas. Følelserne i det ark er fire: glad, ked af det, vred og bange.

    Læs videre