Af SkoleABC-redaktionen · Redaktionelle principper
Girafsprog, når børn er i konflikt
To børn og én bold. Den ene siger, at turen ikke er slut. Den anden siger, at den er. Så er der en albue, en høj stemme, og en voksen, der kommer til, netop som begge er sikre på, at de har ret.
Girafsprog kan bruges her. Det kan bare ikke bruges som det første, man gør. Rækkefølgen er sikkerhed, ro, og først derefter ordene.
Når du kommer hen til dem
Hvis der bliver slået, bidt eller skubbet hårdt, er sætningen kort.
Stop. Jeg lader dig ikke slå. Jeg passer på jer begge. Vi taler, når I er mere rolige.
Du behøver ikke forklare modellen, mens armene stadig er oppe. En forklaring i det øjeblik bliver endnu et krav. “Stop” alene er heller ikke en undervisning. Det standser handlingen. Det lærer ikke barnet, hvad det skal gøre næste gang. Den del kommer bagefter, og den har vi også skrevet om i hvorfor stop ikke virker som hele indsatsen.
Giv kroppen noget at gøre, mens ordene venter. Sid ned. To meter mellem dem, hvis det hjælper. Et timeglas på et minut, hvis de kender det. Ingen nye spørgsmål i det minut.
Når der er ro nok til en sætning
Tal med én ad gangen, mens den anden lytter, hvis de kan. Hvis de ikke kan, taler du med dem hver for sig og samler bagefter.
- Se. “Jeg så, at bolden var hos dig, og at den blev taget.” Hold dig til det, du så. Hvis du ikke så starten, så sig det. “Jeg kom, da I allerede råbte. I må fortælle starten.”
- Mærk. “Hvordan var det for dig?” Hvis ordet mangler, så giv to: vred eller ked af det. Lad barnet vælge, eller afvise begge.
- Find. “Hvad var vigtigt? At turen blev færdig? At du kom med i legen?” Gæt kort. Tag imod rettelsen.
- Bed. “Hvad vil du spørge den anden om?” Hjælp spørgsmålet med at blive konkret. “Vil du give mig bolden, når du har skudt én gang mere?” kan besvares. “Du skal lade være med at være tarvelig” kan ikke.
Så den anden vej. Samme fire spørgsmål. Du er ikke dommer i, hvis historie der er den rigtige. Du er den, der sørger for, at begge historier bliver hørt, og at den næste handling er tydelig.
Behovet kan stå, handlingen kan ikke
Et barn, der river bolden til sig, vil ofte have noget forståeligt: en tur, fairness, at være med. Det gør rykket forkert alligevel. Sig begge dele i samme åndedrag, så anerkendelsen ikke bliver en belønning for rykket, og grænsen ikke bliver en afvisning af barnet.
“Du ville have din tur. Den må du bede om. Du må ikke tage bolden ud af hånden på nogen.”
Når det ikke er en konflikt
Girafsprog forudsætter, at begge kan have en sag, og at samtalen er nogenlunde sikker. Det holder ikke, når det samme barn igen og igen bliver holdt ude, grinet af eller truet, og de andre har magten.
Så er det ikke en konflikt, der skal mægles i rundkreds. Den, der bliver ramt, skal ikke øve sig i at sige det pænere for at få fred. De voksne skal gribe ind i mønsteret. Ved mobning blandt børn er det ikke en sag, girafsprog skal løse. Forskellen er beskrevet i konflikt og mobning. Brug den, før du sætter to børn til at “tale giraf” om noget, der har stået på i ugevis.
Dagen efter
Mange forløb dør, fordi samtalen slutter, når bolden er delt. Dagen efter, når ingen er varm i kinderne, kan I bruge to minutter.
Hvad skete der, hvis vi siger det uden navne på, hvem der var slem? Hvilket behov gik igen? Hvad vil vi prøve i den næste leg?
Skriv aftalen, hvor den kan ses. “Én tur ad gangen. Man siger til, når turen er slut.” Aftalen er struktur. Girafsproget var vejen derhen. Strukturen er det, der holder, når I ikke har en voksen stående ved bolden.
Hvis du selv blev skarp
Det sker. Du råbte, eller du sagde “nu stopper I det pjat”. Sig det senere, kort, uden at barnet skal trøste dig.
“Da jeg kom hen, råbte jeg. Jeg blev forskrækket, fordi jeg var bange for, at nogen kom til skade. Jeg vil gerne sige det igen, mere roligt. I må ikke slå. Jeg vil høre, hvad der skete.”
Det er den samme model. Børnene lærer den af den sætning, mere end af plakaten.
Cases, I kan bruge i en time
Når I ikke står midt i det, kan en opdigtet sag være bedre end klassens egen. En kø ved vandhanen. En plads, der blev taget. Et gruppearbejde, hvor én lavede det hele. Lad grupperne finde hændelse, følelse, behov og et spørgsmål, og lad en anden gruppe svare som den anden part.
Til de yngste ligger sagen klar i materialet til 0.–2. klasse: Mira og Ali vil begge have den røde bold. Mira råber, at den er hendes. Ali bliver ked af det. Begge vil gerne lege. Bolden, jakken og gruppearbejde fra denne artikel kan I blive ved med at bruge på mellemtrinnet.