Girafsprog hjemme og mellem voksne

Klokken er halv syv. Den ene vil have ro til at høre, hvordan dagen var. Den anden vil have skærmen slukket og mad på bordet. Et barn siger, at det er uretfærdigt, at søskenden fik lov først. Der er ikke en pædagog i rummet. Der er en familie, og de samme sætninger som i skolen, bare med flere år i stemmen.

Girafsprog er ikke et skoleprojekt, man lægger i tasken. Det er en måde at blive i en relation på, når man er uenig. Den virker hjemme og mellem voksne af den samme grund, som den virker i en klasse: begges behov tæller, ellers begynder den ene at kæmpe eller at tie.

Tavshed er ikke enighed

Hvis kun den enes løsning gælder, sker der noget forudsigeligt. Den anden protesterer, eller holder op med at sige, hvad der er vigtigt. Protesten ligner trods. Tavsheden ligner fred. Ingen af delene er en løst sag.

Det er derfor, girafsprog ikke er en teknik til at få sin vilje i pænere ord. Hvis du bruger de fire trin til at vinde, hører den anden det. Modellen dur, når du faktisk er villig til at høre et behov, der ikke er dit, og til at lede efter en tredje mulighed.

Et eksempel fra køkkenet. “Du er altid på den telefon.” Oversat: “Da jeg spurgte til din dag, kiggede du på telefonen. Jeg blev ked af det. Jeg har brug for at mærke, at du er her. Vil du lægge den, mens vi spiser?”

Den anden kan have et behov, der også er ægte. Træthed. Et arbejde, der ikke er færdigt. Så er næste sætning ikke en sejr. Den er: “Du er træt, og du vil gerne have det færdigt. Jeg vil gerne have tyve minutter uden telefon. Kan de tyve minutter være nu, og skærmen bagefter?”

En grænse kan siges uden et angreb

Mange voksne tror, at girafsprog betyder, at man skal blive i en samtale, der allerede er råb. Det skal man ikke.

Jeg vil ikke tale om det, mens der bliver råbt. Jeg vil gerne tale om det om ti minutter. Jeg er her i køkkenet.

Det er observation, følelse og et konkret ønske, selv om følelsen kun ligger i handlingen: jeg bliver. Du har sagt, hvad du ikke vil, og hvad du vil i stedet. Barnet, eller partneren, behøver ikke gætte.

Det samme mellem kolleger. “Du respekterer aldrig mine pauser” kan blive: “Da jeg havde sat mig med kaffen, blev jeg spurgt om tre børn med det samme. Jeg blev irriteret. Jeg har brug for de ti minutter, vi aftalte. Vil du vente, til jeg kommer ind igen, medmindre nogen er ved at komme til skade?”

Søskende

Du skal ikke være mægler i hver eneste pude, der flyver. Du skal være den, der standser slag, og den, der en gang imellem hjælper en sætning på vej.

“Hun får altid lov.” Se: hvem fik lov til hvad, i dag, ikke i hele barndommen. Mærk: uretfærdighed føles ofte som vrede. Find: lige vilkår, eller bare at blive set. Bed: “Vil du have den samme tid med mig bagefter?” kan være et ja. “Du skal holde op med at forkæle hende” kan ikke.

Sig højt, når du ikke så starten. Børn har en skarp hørelse for voksne, der dømmer på halvdelen.

Når du selv sagde det grimt

Du kommer til det. Modellen er ikke en personlighed, man har eller mangler. Sig det, når du kan, uden at barnet skal sige, at det er i orden.

“Jeg sagde, at du aldrig hører efter. Det passer ikke. Jeg blev utålmodig, fordi jeg havde sagt skoene to gange. Jeg har brug for, at vi kommer af sted. Skoene skal på. Vil du tage dem på nu, så går jeg med ud?”

Kort. Ingen lang undskyldning, der handler om din dag. Barnet skal ikke bære den.

Mødet, hvor I taler om et barn

Ulvesprog i personalerummet smitter ud i klasseværelset. “Hun gør det for at ødelægge det for de andre” får alle til at lede efter bevis. Prøv at beskrive det, I så, og det, I gætter på, at barnet havde brug for, og hold gættet som et gæt.

“Tre gange i dag gik hun fra gruppearbejdet, da de andre grinede. Jeg gætter på, at det blev for meget, og at hun havde brug for at være med uden at blive grint af. Vil vi prøve en fast plads og en aftale om, at grin tages udenfor?”

Hvis I ikke ved det, så sig, at I ikke ved det. Et ærligt hul er bedre end en smart forklaring.

Hvad du kan øve i aften

Vælg én sætning, du selv siger for ofte. Skriv den. Skriv under den, hvad der plejer at være sket sekunder før. Skriv én følelse, der er din. Skriv, hvad du har brug for, uden at nævne den anden som problemet. Skriv ét spørgsmål, der kan få et nej.

Hvis spørgsmålet ikke kan få et nej, er det et krav. Krav kan være nødvendige, når der er fare. De skal bare ikke forklædes.

Sedlen til voksne er ikke lagt op endnu. Du kan starte på en lap papir i aften. Hjulet kan hænge hjemme, hvis I vil have et billede at pege på sammen med børnene. De to lektioner i materialet til 0.–2. klasse kan I også læse ved køkkenbordet, én side ad gangen.

Læs videre

• Girafsprog og ulvesprog.
• Flere oversættelser, også dem, voksne siger.
• De fire trin.
• Når et barn holdes ude, hvis sagen derhjemme egentlig handler om det, der sker i skolen.