Hvordan lærer Drenge og Piger?

Er alder den rette målestok for læring?

Det moderne skolesystem er baseret på en grundlæggende antagelse: at børn bør inddeles efter deres alder og følge et fastlagt læringsskema. Men børn udvikler sig i forskelligt tempo, og det kan skabe forskelle – også mellem drenge og piger. Hvordan lærer drenge og piger egentlig? Mange piger udvikler i gennemsnit visse færdigheder, fx sprog og finmotorik, tidligere end drenge, men forskellene mellem de enkelte børn er store. Det kan give nogle børn en fordel i skolen, når læringsmål og færdigheder er aldersbestemte.

Allerede i begyndelsen af det 20. århundrede opdagede Maria Montessori og Alfred Binet, at børn udvikler sig individuelt og i forskelligt tempo. De fandt, at forskellen i færdigheder og parathed til læring kan variere med op til plus/minus to år og i visse tilfælde endnu mere. Dette betyder, at nogle børn mestrer en færdighed allerede som femårige, mens andre først tilegner sig den som niårige. Problemet opstår, når vi insisterer på, at alle børn skal lære det samme på det samme tidspunkt – en tilgang, der især rammer drenge negativt.

Pige tegner med farveblyanter

Læringsvinduer: Den afgørende periode for læring

Børn lærer ikke alt på én gang, men i såkaldte læringsvinduer, hvor de er særligt modtagelige for at tilegne sig en given færdighed. Disse vinduer er biologisk betingede, og hvis de overses eller ignoreres, kan det føre til læringsvanskeligheder eller unødig frustration. Hvordan lærer drenge og piger?

Maria Montessori opdagede, at børn spontant interesserer sig for bestemte aktiviteter, når deres hjerne er klar til at lære dem. I hendes skoler kunne børn arbejde i deres eget tempo, uden at blive presset til at følge et fastlagt skema. Det afgørende er, at børn ikke tvinges til at lære noget, de ikke er parate til, da dette kan føre til unødig stress og lav motivation.

Hvorfor drenge har et større behov for bevægelse

Mange oplever, at drenge og piger i gennemsnit har forskellige behov og interesser, når det gælder bevægelse. Mange drenge søger især grovmotoriske aktiviteter (løb, spring, boldspil), mens finmotoriske færdigheder (skrivning, håndarbejde, præcise bevægelser) for nogle drenge udvikles lidt senere end hos jævnaldrende piger. Forskellene er dog gennemsnitlige, og der er stor variation fra barn til barn.

Dette har en direkte betydning for, hvordan drenge og piger trives i skolen. Mange skoler lægger vægt på finmotoriske færdigheder som pænt skrift og stille koncentration – færdigheder, som mange piger udvikler tidligere end drenge. Når drenge kæmper med disse krav, bliver de ofte opfattet som urolige eller ukoncentrerede, men for mange handler det om, hvor de er i deres udvikling.

Hvordan lærer Drenge og piger?

Fysiske behov og manglende forståelse i skolesystemet

Alle børn har brug for bevægelse, og mange drenge har en udtalt bevægelsestrang. Hvis den undertrykkes, kan det føre til uro, koncentrationsproblemer og i nogle tilfælde problematisk adfærd.

Problemet er, at det moderne skolesystem ignorerer drenges biologiske behov. I stedet for at give dem mulighed for at bevæge sig, bliver de bedt om at sidde stille i timevis, hvilket strider imod deres naturlige udvikling. I tidligere tider tilbragte drenge store dele af dagen med fysisk aktivitet – de løb, klatrede, spillede bold og udforskede deres omgivelser. I dag tilbringer de det meste af tiden indendørs, ofte foran en skærm, og deres naturlige bevægelsestrang bliver undertrykt.

De negative konsekvenser af manglende bevægelse

Undersøgelser har vist, at når børn ikke får mulighed for at bevæge sig, kan det have alvorlige konsekvenser:

De bliver rastløse og ukoncentrerede i skolen.
De udvikler dårlig motorisk kontrol og koordination.
De har større risiko for overvægt og livsstilssygdomme.
De får sværere ved at udvikle sociale færdigheder gennem leg og fysisk interaktion.

Det er vigtigt at forstå, at fysisk aktivitet ikke kun handler om fysisk sundhed – det spiller også en afgørende rolle for kognitiv udvikling. Fysisk aktivitet kan understøtte koncentration og læring, og bevægelse i undervisningen kan give variation og motivation.

Hvad betyder skolens rammer for børn med og uden ADHD?

I de senere år er der sket en markant stigning i antallet af ADHD-diagnoser. Uro, impulsivitet og koncentrationsbesvær kan have mange årsager, og skolens rammer har betydning for alle børns trivsel – også for børn med ADHD. ADHD er dog ikke noget, skolen skaber. Ifølge sundhed.dk er ADHD en medfødt udviklingsforstyrrelse, hvor arv spiller en stor rolle, og symptomerne skal være til stede i mindst to forskellige sammenhænge – fx både i skolen og hjemme – før diagnosen kan stilles. Diagnosen stilles efter en grundig udredning hos en speciallæge.

Behandlingen af ADHD tilpasses det enkelte barn. Ifølge Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinje indgår bl.a. viden om ADHD, pædagogisk støtte og forældretræning, og medicin – fx methylphenidat – kan indgå i behandlingen efter lægelig vurdering, når barnet har betydelige vanskeligheder i hverdagen. Uanset diagnose kan gode rammer i skolen – med pauser, bevægelse og tydelig struktur – gøre en forskel for mange børn. Læs mere om årsager til ADHD hos ADHD-foreningen.

Elever i skolen – ADHD og skolens rammer

En nødvendig ændring i skolesystemet

For at give alle børn de bedste læringsbetingelser skal skolesystemet tilpasses børns naturlige udvikling. Dette betyder blandt andet:

Flere pauser og mulighed for fysisk aktivitet i skoletiden.
En mere fleksibel tilgang til læringsmål, så børn kan udvikle sig i deres eget tempo.
Inddragelse af bevægelse i undervisningen, f.eks. gennem læringsspil og praktiske øvelser.
Mere opmærksomhed på de biologiske forskelle mellem drenge og piger, når undervisningsmetoder udformes.

Lad børn udvikle sig naturligt

Vores skolesystem er i mange henseender designet til piger, da det stiller krav til tidlig finmotorik og evnen til at sidde stille i lange perioder. Drenge, der ikke passer ind i denne model, risikerer at blive betragtet som problematiske. Derfor er det vigtigt, at skolen tilpasser rammerne til alle børn, og at en eventuel udredning bygger på en grundig vurdering af barnet i flere sammenhænge.
Hvis vi i stedet skaber et læringsmiljø, der respekterer børns naturlige udvikling og læringsvinduer, vil vi opleve, at både drenge og piger trives bedre. Bevægelse bør være en integreret del af undervisningen, og børn bør have mulighed for at lære i deres eget tempo.
En ændring af skolesystemet er nødvendig, hvis vi ønsker at sikre, at alle børn får de bedste forudsætninger for at lære og udvikle sig.

Kilder

Indholdet er generel information og erstatter ikke faglig rådgivning. Er du bekymret for et barns udvikling eller trivsel, så tal med barnets læge eller PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning).