SkoleABC.dk
    ← Blog

    Af SkoleABC-redaktionen · Redaktionelle principper

    Børneadfærdsforstyrrelser og andre diagnoser – Lær hvad ADHD, ODD, CD, angst og tics er

    Adfærdsforstyrrelser og andre diagnoser hos børn: Forståelse, diagnose og behandling

    Børns adfærd er en kompleks blanding af biologiske, psykologiske og sociale faktorer. De fleste børn oplever perioder med udfordrende adfærd, men nogle børn har vanskeligheder, der kræver særlig opmærksomhed og hjælp. Adfærdsforstyrrelser som oppositionel adfærdsforstyrrelse (ODD) og egentlig adfærdsforstyrrelse (CD) nævnes ofte sammen med ADHD, angst, depression, autisme og tics – men de hører til forskellige diagnosegrupper. I denne blogartikel gennemgår vi, hvad de forskellige diagnoser er, hvor hyppige de er, og hvilken hjælp der findes.

    Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder (ADHD)

    ADHD er den hyppigste børnepsykiatriske diagnose. ADHD er en medfødt udviklingsforstyrrelse og hører ikke til adfærdsforstyrrelserne, men ses ofte sammen med dem. Børn med ADHD har vanskeligheder med opmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet. Symptomerne skal være til stede i mindst to forskellige sammenhænge – fx både i skolen og hjemme – og give betydelige problemer i hverdagen. Ifølge sundhed.dk er 3-4 % af danske børn og unge i behandling for ADHD, og ca. 5 % har symptomer i et omfang, der giver problemer i hverdagen. Årsagen er overvejende arvelig (ADHD-foreningen). Behandlingen tilpasses det enkelte barn og består typisk af viden om ADHD (psykoedukation), pædagogisk støtte og forældretræning. Medicin kan indgå i behandlingen efter lægelig vurdering, jf. Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinje.

    Hvad er ODD?

    Oppositionel adfærdsforstyrrelse (ODD)

    Oppositionel adfærdsforstyrrelse (Oppositional Defiant Disorder, ODD) er kendetegnet ved et vedvarende mønster af trods, ulydighed, vrede og provokerende adfærd, som ligger ud over det, der er normalt for barnets alder. Før man taler om en adfærdsforstyrrelse, skal adfærden have stået på i mere end 6 måneder. ODD ses ofte sammen med ADHD. Ifølge sundhed.dk vil 1-4 % af alle børn kunne opfylde kriterierne for en adfærdsforstyrrelse, og det ses omkring dobbelt så ofte hos drenge som hos piger. Forældretræning, støtte i skolen og træning af sociale færdigheder er centrale dele af hjælpen.

    Adfærdsforstyrrelse (Conduct Disorder, CD)

    Adfærdsforstyrrelse (Conduct Disorder, CD) er en mere alvorlig form, hvor børn og unge vedvarende viser aggressiv og dyssocial adfærd. Det kan fx være vold, hærværk, tyveri eller alvorlige overtrædelser af andres rettigheder. Ifølge sundhed.dk har cirka ét barn i hver skoleklasse en adfærdsforstyrrelse. Behandlingen retter sig især mod forældretræning og støtte i hjem og skole. Medicin bruges kun i meget svære tilfælde og i kort tid, eller hvis barnet har en anden lidelse som fx ADHD.

    Andre diagnoser, som ikke er adfærdsforstyrrelser: Angst, depression, autisme og tics bliver ofte nævnt i samme åndedrag som adfærdsforstyrrelser, men de hører til andre diagnosegrupper. Angst og depression er følelsesmæssige lidelser, autisme er en gennemgribende udviklingsforstyrrelse, og tics er ufrivillige bevægelser eller lyde. De kan dog optræde samtidig med ADHD og adfærdsforstyrrelser.

    Generaliseret angst (GAD)

    Generaliseret angst er en angstlidelse – ikke en adfærdsforstyrrelse – og kan ses i alle aldre, også hos børn. Børn med generaliseret angst oplever vedvarende og overdreven bekymring om mange forskellige ting i hverdagen. Angstlidelser er blandt de hyppigste psykiske vanskeligheder hos børn og unge: Ifølge sundhed.dk anslås det, at 15-20 % af alle unge har haft en angstlidelse, når de fylder 18 år (alle typer angst samlet). Kognitiv adfærdsterapi er førstevalg i behandlingen. Medicin bruges kun, hvis terapi ikke hjælper tilstrækkeligt, og efter vurdering hos en speciallæge.

    Autisme (autismespektrumforstyrrelse)

    Autisme er en gennemgribende udviklingsforstyrrelse – ikke en adfærdsforstyrrelse – som påvirker socialt samspil, kommunikation og adfærd. Antallet af børn med en autismediagnose har været stigende: Ifølge sundhed.dk viste en dansk registerundersøgelse, at 2,8 % af børn født i 2000-2001 havde fået en autismediagnose, da de fyldte 16 år. Tidlig indsats, specialpædagogisk støtte og tilpassede rammer kan forbedre trivsel og funktion.

    Depression

    Depression er en følelsesmæssig lidelse – ikke en adfærdsforstyrrelse – som også kan ramme børn og unge. Børn med depression kan opleve vedvarende tristhed eller irritabilitet, nedsat lyst og energi samt ændringer i søvn og appetit. Ifølge sundhed.dk har 0,5-1 % af børn og 2-3 % af teenagere depression. Behandlingen består af viden om sygdommen, aflastning, støttende samtaler og psykoterapi. Medicin kan være nødvendig ved svær depression og igangsættes af en speciallæge.

    Tics og Tourettes syndrom

    Tics er pludselige, ufrivillige bevægelser eller lyde, fx øjenblinken, snøften eller rømmen – og tics er ikke en adfærdsforstyrrelse. Når der både er motoriske og vokale tics i mere end et år, kaldes det Tourettes syndrom. Ifølge sundhed.dk har 15-25 % af alle børn i en periode forbigående tics, mens 0,5-1 % har kroniske tics, herunder Tourettes syndrom. Giver tics ikke gener, er behandling ofte ikke nødvendig. Ellers kan der tilbydes adfærdsterapi (tics-træning) eller medicin.

    Det er vigtigt at bemærke, at diagnoser som ADHD, ODD, angst og autisme kun stilles efter en grundig udredning hos en speciallæge. Tidlig hjælp kan gøre en stor forskel for barnets trivsel, og hvilken hjælp der er relevant, afhænger af barnets konkrete vanskeligheder. Ved at øge opmærksomheden om børns psykiske vanskeligheder kan vi arbejde hen imod en mere inkluderende og støttende tilgang til børns mentale sundhed.

    Fakta om adfærdsforstyrrelser hos børn

    Børneadfærdsforstyrrelser er karakteriseret ved gentagen antisocial, aggressiv eller trodsig adfærd hos børn. Denne adfærd ligger ud over, hvad der anses for normalt for deres alder og forventes i sociale sammenhænge. Adfærdsforstyrrelser forekommer hyppigere hos drenge end hos piger og øger risikoen for kriminel adfærd i voksenalderen.

    De typiske symptomer på børneadfærdsforstyrrelser kan omfatte raserianfald, irritabilitet, vredesudbrud, løgne, slagsmål, vold mod dyr eller mennesker samt tyveri og hærværk. Man taler først om en adfærdsforstyrrelse, når adfærden har været vedvarende og alvorlig i mere end 6 måneder – enkeltstående episoder er ikke en diagnose.

    Behandlingen af børneadfærdsforstyrrelser kræver en grundig vurdering af, om barnet eller den unge har en underliggende psykisk lidelse, der kan bidrage til adfærdsproblemerne. Derudover fokuseres der på pædagogisk, familiemæssig og social støtte som en del af behandlingen.

    • Børneadfærdsforstyrrelser ved børn viser sig ved, at de igen og igen opfører sig på en måde, der er antisocial, aggressiv eller trodsig
    • Adfærden skal samtidig ligge ud over det, der er normalt for deres alder, og det der forventes af dem i sociale sammenhænge
    • Adfærdsforstyrrelser ses hyppigere hos drenge end hos piger
    • Adfærdsforstyrrelser øger risikoen for, at man bliver kriminel som voksen
    Følgende liste er hentet fra Sundhed.dk

    Symptomerne kan være:

    • raserianfald
    • irritabilitet
    • vredesudbrud
    • løgne
    • slagsmål
    • vold mod dyr eller mennesker
    • tyveri og hærværk

    Behandling

    • Det er vigtigt at finde ud af, om barnet/den unge har en psykisk lidelse, der kan ligge til grund for adfærdsforstyrrelsen
    • Derudover sætter man ind med pædagogisk, familiemæssig og social hjælp
    Kilder

    Indholdet er generel information og erstatter ikke faglig rådgivning. Er du bekymret for et barns udvikling eller trivsel, så tal med barnets læge eller PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning).