Omkring år 1100 f.Kr. ophørte det mykenske rige i Grækenland med at eksistere. Det gav plads til fønikerne, der boede i et område svarende til det nuværende Libanon samt en del af Syrien. Fønikerne blev kendt for deres handel, søfart og skriftudvikling.
Navnet og purpurproduktionen
Fønikernes navn stammer fra et græsk ord, der betyder ”purpur”. Purpur var et vigtigt handelsprodukt for fønikerne, da det var et kostbart farvestof udvundet af en særlig art af snegle. Da hver snegl kun gav få dråber farve, var prisen høj, og farven blev forbundet med rigdom og pragt.
Byggematerialer til templer
Fra Fønikien kom også de berømte søjler af cedertræ, der blev brugt i Salomons tempel i Jerusalem.
Fønikerne. Dygtige søfolk
Fønikerne spillede en central rolle som handelsfolk og skaffede varer til rigerne i Mesopotamien, der manglede råstoffer. De oprettede handelspladser langs Middelhavets kyster for at skaffe forsyninger.
Kartago – den vigtigste handelsby
Den mest betydningsfulde fønikiske handelsby blev Kartago, som lå nær det nuværende Tunis. Omkring år 400 f.Kr. havde Kartago udviklet sig til en stormagt, der overskyggede Fønikiens oprindelige byer.
Fønikiske skibe
Fønikernes skibe var blandt de bedste på deres tid. De var 20-30 meter lange og 6-7 meter brede og havde normalt en besætning på 20 mand. Med disse skibe sejlede de langs Afrikas kyst og nåede så langt som til Azorerne. Andre fønikiske skibe nåede England og Irland.
Udviklede skriften
Fønikerne talte et semitisk sprog og var nært beslægtet med kanaanæerne, der omtales i Det Gamle Testamente. De dyrkede guden Baal, hvis navn betyder ”Herren”. Navnet Hannibal betyder eksempelvis ”den, i hvem Herren har velbehag”.
Forbindelsen til Ægypten
I 1785 f.Kr. tog kanaanæiske konger magten i Ægypten i omkring 200 år. Denne forbindelse til Ægypten førte til en videreudvikling af de ægyptiske hieroglyffer.
Grundlaget for vores alfabet
Fønikerne udviklede en egentlig bogstavskrift med 22 tegn, hvor hvert bogstav repræsenterede en lyd. Denne skrift blev grundlaget for de græske, russiske og latinske alfabeter.
Knust af Alexander
Fønikerne mistede en del af deres betydning efter 500 f.Kr., da grækerne begyndte at dominere Middelhavet. Det endelige slag kom i 332 f.Kr., da Alexander den Store belejrede og ødelagde den fønikiske hovedby, Tyrus, efter otte måneders kamp.
Fønikisk sprog forsvinder
Efter Alexanders erobring kom Fønikien under græsk indflydelse, og det fønikiske sprog blev gradvist afløst af græsk. I 600-tallet blev området erobret af araberne.
Tidslinje
- 1100 f.Kr. – Det mykenske rige går til grunde. Første spor af fønikiske byer i det vestlige Middelhavs-område.
- 800 f.Kr. – Fønikiens storhedstid. Handelspladser grundlægges overalt i Middelhavsområdet, heriblandt Kartago.
- 700 f.Kr. – De fønikiske byer erobres af Assyrien.
- 500 f.Kr. – Grækerne begynder at udkonkurrere fønikerne som handelsfolk.
- 332 f.Kr. – Alexander den Store indtager og ødelægger den vigtigste fønikiske by, Tyrus.
- 146 f.Kr. – Romerne ødelægger Kartago.
