Kvinders rolle i samfundet har gennem historien været præget af begrænsninger og langsomme fremskridt mod ligestilling. Fra at være begrænset til hjemmet og huslige pligter fik kvinder i slutningen af 1800-tallet flere uddannelses- og erhvervsmuligheder. Dog tog det lang tid, før de opnåede fuld valgret i de fleste lande. Kvindernes kamp for rettigheder fortsatte gennem hele det 20. århundrede og blev afgørende for deres nuværende position i samfundet.
Kvindens historiske rolle
Gennem næsten hele historien har kvinder været underordnet mænd. De havde begrænset adgang til magt og indflydelse og var ofte henvist til hjemmet. Dog er der eksempler på stærke kvinder, der i særlige situationer har spillet vigtige roller, som f.eks. den danske dronning Margrete 1., Englands Elizabeth 1. og Østrigs Maria Theresia.
Opfattelsen af kvinder i Oplysningstiden
Selv i Oplysningstiden, hvor idéer om frihed og ligestilling blomstrede, blev kvinder stadig betragtet som bedst egnede til huslige pligter. Den franske filosof Rousseau argumenterede for, at kvinder skulle forblive i hjemmet. Trods dette blev mange kvinder inspireret af tidens tanker om frihed og begyndte at stille spørgsmål ved deres egen underordnede position.
Indtog på arbejdsmarkedet
I 1800-tallet skete en stor forandring. Kvinder begyndte i stigende grad at arbejde uden for hjemmet, især i England, hvor industrialiseringen skabte en efterspørgsel efter billig arbejdskraft. Tekstilindustrien var blandt de første til at ansætte kvinder i stort antal.
Fabrikker og lave lønninger
Kvinderne blev primært ansat i lavtlønnede stillinger, mens mændene besad de bedst betalte og mest ansvarskrævende jobs. Arbejdsgivere begrundede den lave løn med, at kvinders “rigtige” plads var i hjemmet, og at højere løn ville trække flere kvinder ud på arbejdsmarkedet.
Nye erhvervsmuligheder
Efterhånden fik kvinder adgang til flere erhverv. De blev i stigende grad ansat som:
- Sygeplejersker
- Lærere
- Kontorassistenter
- Postarbejdere
Især Florence Nightingale spillede en afgørende rolle i at professionalisere sygeplejen og åbne døren for kvinder inden for sundhedssektoren.
Kvindebevægelsens opståen
Den franske revolution (1789) satte gang i diskussioner om ligestilling, men kvinder blev stadig nægtet borgerrettigheder. Filosoffer som Charles Fourier og Victor Hugo forudså dog, at kvindernes rettigheder ville blive en af de store kampe i 1800-tallet.
John Stuart Mill og kampen for valgret
En af de vigtigste fortalere for kvinders rettigheder var den britiske filosof John Stuart Mill. Han blev i 1865 valgt ind i det engelske parlament og forsøgte i 1867 at ændre lovgivningen, så kvinder fik stemmeret. Forslaget blev afvist, men det satte gang i en international bevægelse for kvinders valgret.
Internationale organisationer
I slutningen af 1800-tallet blev kvindekampen organiseret internationalt:
- 1888: Det Internationale Kvinderåd blev oprettet.
- 1894: Den Internationale Alliance for Kvindelig Valgret blev stiftet.
Kvinders vej til stemmeret
De første lande, hvor kvinder fik valgret, var pionerer i ligestillingskampen. Nogle af de vigtigste tidspunkter i denne kamp var:
- 1869: Wyoming-territoriet i USA giver kvinder valgret.
- 1893: New Zealand bliver det første selvstændige land med kvindelig valgret.
- 1906: Finland giver kvinder stemmeret.
- 1915: Danmark indfører kvindelig valgret.
- 1918-1921: De fleste europæiske lande følger trop.
Suffragetterne og den militante kamp
I England opstod der en mere militant bevægelse af kvinder, de såkaldte suffragetter, som kæmpede for stemmeret. De brugte voldelige metoder som at kaste sten, ødelægge ejendom og endda sultestrejke i fængslerne. Disse aktioner delte befolkningen og førte til, at kvinder først fik fuld valgret i 1928.
Kvinder i krisetider
Verdenskrisen i 1930’erne og politiske omvæltninger medførte en modreaktion mod kvinders frihed. Mange mente, at kvinder burde forlade arbejdsmarkedet for at give plads til mændene, som var hårdt ramt af arbejdsløshed.
Kvinder under fascismen
- Italien: Mussolini opfordrede kvinder til at blive i hjemmet og få flere børn.
- Tyskland: Hitler begrænsede kvinders adgang til uddannelse og erhverv.
- Frankrig: Der blev indført økonomiske belønninger for store børnefamilier.
I Sverige gik man dog en anden vej. Her kæmpede Alva og Gunnar Myrdal for en velfærdspolitik, der sikrede økonomisk støtte til familier med mange børn i stedet for at tvinge kvinder ud af arbejdsmarkedet.
Anden Verdenskrigs betydning
Under Anden Verdenskrig blev kvinder igen en uundværlig del af arbejdsstyrken. Mens mændene var i krig, blev kvinder ansat på fabrikker, i militæret og i sundhedssektoren. Efter krigen forlod mange kvinder arbejdsmarkedet, men fra slutningen af 1950’erne blev kvinders erhvervsdeltagelse stigende – især i de nordiske lande.
Nordens rolle i kvinders frigørelse
De nordiske lande var blandt de første til at sikre kvinder ligestilling på arbejdsmarkedet. Forskel mellem kvinders og mænds erhvervsdeltagelse blev stort set udlignet, bortset fra perioder med barsel.
Tidslinje: Kvindens kamp for ligestilling
- 1860: Florence Nightingale grundlægger sin sygeplejeskole.
- 1869: John Stuart Mill skriver Kvindernes Underkuelse.
- 1869: Kvinder får valgret i Wyoming, USA.
- 1893: New Zealand giver kvinder stemmeret.
- 1906-1907: Finland og Norge indfører kvindelig valgret.
- 1918-1921: Kvinder får stemmeret i de fleste europæiske lande og USA.
- 1944: Frankrig indfører kvindelig valgret.
- 1971: Schweiz giver kvinder stemmeret.
Kvindernes kamp for rettigheder har været en lang og ofte hård proces. Fra at være begrænset til hjemmet har kvinder i dag fuld adgang til både uddannelse, erhvervsliv og politik. Dog er der stadig udfordringer, som fortsat debatteres – såsom ligeløn, barselsforhold og repræsentation i topledelse. Kampen for ligestilling er dermed stadig i gang.
