Trediveårskrigen (1618-1648)
Trediveårskrigen var en af de mest ødelæggende konflikter i Europas historie. Den begyndte som en religionskrig mellem protestanter og katolikker, men udviklede sig hurtigt til en magtkamp om kontrollen over det tysk-romerske rige. Krigen førte til store lidelser, især i Tyskland, og endte med Den Westfalske Fred i 1648, der ændrede magtbalancen i Europa.
Årsager til krigen
Selvom religiøse spændinger spillede en vigtig rolle, var Trediveårskrigen også drevet af politiske ambitioner:
- Den katolske modreformation og jesuitternes forsøg på at genvinde tabte områder.
- Det tysk-romerske kejserdømmes kamp for at bevare sin autoritet over de tyske fyrster.
- Frankrigs frygt for Habsburgernes voksende magt i både Tyskland og Spanien.
- Sveriges og Danmarks ambitioner om at styrke deres indflydelse i Nordtyskland.
Opstanden i Bøhmen (1618)
Krigen begyndte i Bøhmen (nutidens Tjekkiet), da den katolske kejser Matthias udpegede den stærkt katolske Ferdinand af Steiermark som sin efterfølger. Protestanterne frygtede, at deres religionsfrihed ville blive undertrykt og gjorde oprør.
Ved den berømte Defenestration i Prag i 1618 smed oprørske protestanter to kejserlige embedsmænd ud af et vindue. Dette udløste en bredere konflikt, hvor protestanterne i Bøhmen valgte kurfyrste Frederik af Pfalz som deres konge.
Slaget ved Det Hvide Bjerg (1620)
Frederik af Pfalz blev hurtigt besejret af den katolske general Tilly i Slaget ved Det Hvide Bjerg. Bøhmen blev genkatoliceret, og protestantiske ledere blev henrettet eller forvist. Kejser Ferdinand beslaglagde store landområder og gav dem til sine loyale støtter, herunder den magtfulde general Wallenstein.
Danmarks indblanding (1625-1629)
Den danske konge Christian 4. var lutheraner og frygtede, at kejserens voksende magt ville true protestanterne i Nordtyskland. Han gik derfor ind i krigen med støtte fra England og Holland.
Nederlaget ved Lutter am Barenberge (1626)
Christian 4. led et knusende nederlag mod Tillys tropper i Slaget ved Lutter am Barenberge i 1626. Herefter blev Jylland besat af kejserens hær, og kun Danmarks stærke flåde forhindrede en total erobring.
Ved Freden i Lübeck i 1629 trak kejseren sig tilbage fra Danmark, men kun mod løfte om, at Christian 4. ikke længere ville blande sig i tyske anliggender.
Sveriges indblanding (1630-1632)
Den svenske konge Gustav 2. Adolf gik ind i krigen i 1630, støttet økonomisk af Frankrig. Han var en dygtig feltherre og ønskede at sikre svensk kontrol over Østersøområdet.
Slaget ved Breitenfeld (1631)
I 1631 besejrede Gustav Adolf Tilly i Slaget ved Breitenfeld. Det var en af krigens vigtigste sejre og sikrede svensk kontrol over store dele af Tyskland.
Gustav Adolfs død ved Lützen (1632)
Den svenske konge fortsatte sin fremmarch, men i Slaget ved Lützen i 1632 faldt han i kamp. Selvom svenskerne vandt slaget, mistede de deres stærkeste leder, og deres fremmarch blev bremset.
Frankrig træder ind i krigen (1635-1648)
Efter Gustav Adolfs død overtog den franske kardinal Richelieu initiativet. Frankrig, der selv var katolsk, frygtede Habsburgernes magt og gik i krig mod kejseren og Spanien.
Slaget ved Rocroi (1643)
I Slaget ved Rocroi i 1643 besejrede franskmændene den spanske hær, hvilket markerede begyndelsen på Spaniens tilbagegang som stormagt.
Den Westfalske Fred (1648)
Efter 30 års ødelæggelser blev freden forhandlet i Münster og Osnabrück. Fredsaftalen fik store konsekvenser:
- Den tyske kejser mistede magt, og de tyske fyrster fik større selvstændighed.
- Calvinismen blev anerkendt som en officiel religion på lige fod med lutheranisme og katolicisme.
- Sverige fik områderne Bremen, Verden, Vorpommern og dele af Hinterpommern.
- Frankrig fik store dele af Alsace og Lothringen.
- Holland og Schweiz blev anerkendt som selvstændige stater.
Konsekvenser af krigen
Trediveårskrigen havde katastrofale konsekvenser for Tyskland:
- Omkring en tredjedel af befolkningen i Tyskland døde af krig, sult og sygdom.
- Mange landsbyer og byer blev ødelagt.
- Handelen og økonomien i Tyskland blev alvorligt svækket.
Til gengæld blev Frankrig den nye dominerende magt i Europa, mens Sverige blev en vigtig aktør i Nordeuropa.
Tidslinje
- 1618: Kejserens guvernører smides ud af vinduet i Prag.
- 1620: Kejserens hær besejrer protestanterne i Slaget ved Det Hvide Bjerg.
- 1626: Christian 4. taber Slaget ved Lutter am Barenberge.
- 1631: Gustav Adolf vinder Slaget ved Breitenfeld.
- 1632: Gustav Adolf falder i Slaget ved Lützen.
- 1634: Sverige lider nederlag ved Nördlingen.
- 1643: Frankrig vinder en stor sejr over Spanien i Slaget ved Rocroi.
- 1648: Freden i Osnabrück og Münster afslutter Trediveårskrigen.
Trediveårskrigen ændrede Europas politiske landskab og afsluttede de ødelæggende religionskrige. Den fastslog principper om staters suverænitet og magtbalance, som blev afgørende for den moderne europæiske orden.