Modreformationen
Reformationen var et chok for den katolske kirke, men i stedet for at acceptere nederlaget begyndte kirken en omfattende modoffensiv. Denne kamp for at vinde tabte områder tilbage blev kendt som Modreformationen. Den førte til en reform af kirken, en stærkere paveautoritet og en ny missionsindsats, især ført an af jesuitterne. Samtidig skabte perioden barokken, en kunstnerisk stil, som både katolikker og protestanter tog til sig.
Tridentinerkoncilet – Den katolske kirkes reform
I 1545 indkaldte paven til et stort kirkemøde i Trient (Trento) for at drøfte den krise, Reformationen havde skabt. Dette møde, Tridentinerkoncilet, varede med afbrydelser i 18 år og resulterede i omfattende reformer:
- Handlen med afladsbreve blev afskaffet.
- Præsternes uddannelse blev forbedret.
- Kirken fastholdt de syv sakramenter og afviste Luthers og Calvins lære.
- Indekset over forbudte bøger (Index Librorum Prohibitorum) blev oprettet for at censurere protestantiske og kritiske skrifter.
Tridentinerkoncilet skærpede konflikten mellem katolikker og protestanter, da forsoning ikke var målet – i stedet ville kirken genvinde tabte områder.
Jesuitterne – Katolicismens soldater
En af de vigtigste aktører i Modreformationen var den nye munkeorden Jesu Selskab, bedre kendt som jesuitterne. Ordenen blev grundlagt i 1540 af den spanske adelsmand Ignatius de Loyola. Jesuitterne adskilte sig fra andre munkeordener:
- De aflagde fattigdoms-, lydigheds- og kyskhedsløfter, men boede ikke i klostre.
- De var aktive missionærer og drev skoler og universiteter.
- De aflagde et særligt løfte om lydighed over for paven.
Jesuitternes mission
Jesuitterne var særligt aktive i missionsarbejde:
- Europa: De arbejdede for at vinde protestantiske områder tilbage, især i Sydtyskland og Frankrig.
- Amerika: De kristnede og beskyttede indianere mod spanske og portugisiske overgreb.
- Asien: De missionerede i Indien, Kina og Japan og tilpassede sig lokale traditioner.
Jesuitterne opnåede stor magt og indflydelse, men blev også frygtet og forfulgt. I 1773 blev ordenen opløst af paven under pres fra europæiske konger, men den blev genskabt i 1814.
Katolicismens fremgang i Europa
Modreformationen havde flere succeser:
- Sydtyskland: Området var tæt på at blive protestantisk, men blev vundet tilbage til katolicismen.
- Frankrig: De reformerte (huguenotterne) blev svækket, og i 1685 forbød Ludvig 14. den calvinistiske tro.
- Belgien: Protestanter blev hårdt undertrykt af den spanske konge Filip 2., hvilket tvang mange til at flygte til Holland.
Selvom protestanterne beholdt magten i Nordeuropa, voksede den katolske kirke i Spanien, Portugal og deres kolonier. I Amerika vandt kirken millioner af nye medlemmer.
Barokken – Modreformationens kunst
Tridentinerkoncilet bestemte, at kirkelig kunst skulle være dramatisk og følelsesladet for at styrke troen. Dette førte til barokken, en stil præget af:
- Store og rigt dekorerede kirker, fx Peterskirken i Rom.
- Monumentale malerier med stærke lys- og skyggekontraster, som ses i værker af Caravaggio og Rubens.
- Musikalske mesterværker af Vivaldi, Bach og Händel.
Barokken bredte sig også til protestantiske lande, hvor den dog var mere afdæmpet. I Danmark ses den i Fredensborg Slot og Vor Frelsers Kirke.
Tidslinje
- 1540: Jesuiterordenen godkendes af paven.
- 1545: Tridentinerkoncilet indkaldes.
- 1563: Tridentinerkoncilet afsluttes med omfattende reformer.
- 1685: Huguenotterne mister deres trosfrihed i Frankrig.
- 1773: Jesuiterordenen opløses.
- 1814: Jesuiterordenen genoprettes.
Modreformationen forhindrede en total protestantisk sejr i Europa og sikrede katolicismens fortsatte dominans i Sydeuropa og Latinamerika. Samtidig førte bevægelsen til reformer inden for kirken, en stærkere paveautoritet og udviklingen af barokkens kunst og arkitektur. Selvom den religiøse splittelse forblev, var katolicismen langt fra svækket – tværtimod voksede den i kolonierne og genvandt indflydelse i flere europæiske lande.
