Forside » Latinamerika bliver uafhængig

Latinamerika bliver uafhængig

Latinamerika Bliver Uafhængigt

De latinamerikanske kolonier under Spanien og Portugal havde i århundreder været underlagt europæisk styre. Men i begyndelsen af 1800-tallet skabte Napoleons krige, inspirationen fra den amerikanske revolution og interne spændinger en mulighed for at rive sig løs. Med støtte fra USA og England sikrede regionen sin selvstændighed, men de sociale og økonomiske uligheder bestod.

Baggrund for Uafhængighedsbevægelserne

Kolonialt Styre og Klassestrukturer

Indtil begyndelsen af 1800-tallet var Latinamerika opdelt i koloniale besiddelser:

Spanien kontrollerede store dele af Sydamerika, Mellemamerika og Mexico.
Portugal havde magten over Brasilien.

Befolkningen var opdelt i strenge sociale klasser:

Peninsulares: Europæiskfødte embedsmænd, som styrede kolonierne.
Kreoler: Hvide, født i Latinamerika, men uden politisk magt.
Mestizer: Blanding af europæere og indianere, ofte lavere i hierarkiet.
Indianere og slaver: Udgjorde størstedelen af befolkningen, men var uden rettigheder.

Napoleons Indflydelse

Napoleons invasion af Spanien i 1807 destabiliserede kolonimagten. Den spanske konge Ferdinand VII blev afsat, hvilket skabte en magtvakuum i kolonierne. Kreolerne så deres chance for at gøre op med den europæiske overmagt.

De Første Uafhængighedskampe

Venezuela og Simón Bolívar

I 1810 afsatte de hvide kolonister i Venezuela den spanske guvernør. To frihedskæmpere, Simón Bolívar og Francisco de Miranda, stod i spidsen for en revolution. Den 5. juli 1811 erklærede Venezuela sig uafhængigt.

Mexico og Folkets Oprør

I Mexico startede oprøret som en folkebevægelse ledet af præsterne Miguel Hidalgo og José María Morelos. De mobiliserede indianere og mestizer, men blev henrettet af de spanske myndigheder. Trods dette fortsatte kampen.

Argentina, Chile og Peru

I Argentina og Chile begyndte uafhængighedskampen i 1810 under ledelse af general José de San Martín. Hans hær befriede både Argentina, Chile og senere Peru.

Monroe-Doktrinen og USA’s Rolle

Da de europæiske stormagter truede med at genoprette Spaniens kontrol over Latinamerika, erklærede den amerikanske præsident James Monroe i 1823 den berømte Monroe-doktrin:

Europa måtte ikke genkolonisere nogen del af Amerika.
Enhver europæisk indblanding i Amerika ville blive betragtet som en trussel mod USA.
Til gengæld ville USA ikke blande sig i europæiske anliggender.

USA havde ikke militær magt til at håndhæve doktrinen, men England støttede den, da de ønskede økonomisk adgang til de nye latinamerikanske stater.

Latinamerikas Fragmentering

Bolívars Drøm om Et Forenet Sydamerika

Simón Bolívar ønskede at samle Latinamerika i én stat, Gran Colombia, som skulle bestå af Colombia, Venezuela, Ecuador og Panama. Men interne spændinger førte til dens opløsning i 1831.

Krige og Splittelser

Efter uafhængigheden blev Latinamerika præget af grænsestridigheder og interne kampe:

Paraguay-krigen (1865-1870): Paraguay kæmpede mod Argentina, Brasilien og Uruguay og mistede næsten hele sin mandlige befolkning.
Salpeterkrigen (1879-1883): Chile erobrede kystområder fra Bolivia og Peru.
Chaco-krigen (1932-1935): Bolivia mistede olierige områder til Paraguay.

Brasiliens Unikke Vej

Den Portugisiske Konges Flugt

Da Napoleon invaderede Portugal i 1807, flygtede kong Johan VI til Brasilien og regerede derfra. Efter Napoleons fald ønskede portugiserne hans tilbagevenden, men hans søn, Pedro I, blev i Brasilien og erklærede landet uafhængigt i 1822.

Slaveriet i Brasilien

Brasilien fastholdt slaveriet længere end de fleste lande:

Slavetransport blev forbudt i 1850.
Slaveriet blev først helt afskaffet i 1888.

USA’s Krig med Mexico

Texas’ Uafhængighed

Mexico havde svært ved at kontrollere de amerikanske nybyggere i Texas. I 1836 erklærede Texas sig uafhængigt, og Mexico forsøgte at generobre området.

I slaget ved Alamo blev 187 texanske soldater dræbt, men senere besejrede texanerne den mexicanske hær. I 1845 blev Texas en del af USA, hvilket førte til krig mellem USA og Mexico.

Den Mexicansk-Amerikanske Krig (1846-1848)

USA invaderede Mexico og erobrede store områder, herunder Californien, Arizona, New Mexico, Nevada og Utah. Krigen sluttede med Guadalupe Hidalgo-traktaten, hvor Mexico mistede næsten halvdelen af sit territorium.

Den Sociale Ulighed Bestod

Selvom Latinamerika blev uafhængigt, forblev de sociale strukturer næsten uændrede:

Den hvide elite beholdt magten og jorden.
Indianere og mestizer forblev fattige og uden politisk indflydelse.
Slaveriet fortsatte i Brasilien indtil 1888.

Latinamerikas uafhængighed var et stort skridt væk fra kolonistyret, men landene forblev splittede og præget af økonomiske og sociale uligheder. USA og England sikrede sig en dominerende rolle i regionens økonomi, og interne magtkampe fortsatte langt ind i det 20. århundrede.