USA River Sig Løs
Den amerikanske uafhængighedskrig (1775-1783) var et afgørende øjeblik i verdenshistorien. Krigen opstod som følge af voksende utilfredshed blandt de amerikanske kolonister over britisk styre, skatter og manglende politisk repræsentation. Den førte til USA’s selvstændighed og dannelsen af en ny nation baseret på frihed og demokrati.
Baggrunden for Konflikten
Engelske Kolonier i Amerika
De engelske kolonier i Nordamerika var anderledes end de britiske kolonier i andre dele af verden. Mange af de tidlige bosættere var religiøse flygtninge, som søgte frihed fra forfølgelse i England. Dette skabte et samfund med stærk lokal selvstændighed og en voksende identitet uafhængig af moderlandet.
Økonomiske Udfordringer
Efter Den Franske og Indianske Krig (1754-1763) stod England tilbage med en enorm gæld. For at finansiere denne gæld pålagde den britiske regering nye skatter på de amerikanske kolonister, herunder:
- Stempelloven (1765) – skat på trykte materialer.
- Townshend-lovene (1767) – afgifter på glas, papir og te.
- Te-loven (1773) – gav det britiske Ostindiske Kompagni monopol på salg af te.
“No Taxation Without Representation”
Kolonisterne protesterede mod de nye skatter, da de ikke havde nogen repræsentation i det britiske parlament. Deres motto blev “No taxation without representation” (Ingen beskatning uden repræsentation).
Vejen til Revolution
Boston-massakren (1770)
Den 5. marts 1770 opstod der sammenstød mellem britiske soldater og en gruppe kolonister i Boston. Soldaterne skød mod mængden og dræbte fem personer. Begivenheden, kendt som Boston-massakren, øgede hadet til britiske myndigheder.
Boston Tea Party (1773)
For at protestere mod Te-loven smed en gruppe kolonister, forklædt som indianere, tonsvis af britisk te i Bostons havn. Denne hændelse, kendt som Boston Tea Party, fik den britiske regering til at straffe Massachusetts med hårde love.
De Intolerable Love (1774)
Som gengældelse for Boston Tea Party lukkede briterne Bostons havn og indførte love, der begrænsede koloniernes selvstyre. Disse love blev kendt som De Intolerable Love og styrkede modstanden mod britisk styre.
Den Amerikanske Revolution
Den Første Kontinentale Kongres (1774)
I september 1774 mødtes repræsentanter fra 12 af de 13 kolonier i Philadelphia for at drøfte situationen. De vedtog en boykot af britiske varer og begyndte at organisere en milits.
Slagene ved Lexington og Concord (1775)
Den 19. april 1775 forsøgte britiske tropper at beslaglægge kolonisternes våbenlagre i Massachusetts. Kolonisterne gjorde modstand, og de første skud i uafhængighedskrigen blev affyret ved Lexington og Concord.
Den Anden Kontinentale Kongres (1775)
Efter kampene ved Lexington og Concord samledes Den Anden Kontinentale Kongres. De udpegede George Washington som øverstkommanderende for koloniernes hær.
Uafhængighedserklæringen (1776)
Den 4. juli 1776 vedtog kongressen Den Amerikanske Uafhængighedserklæring, forfattet af Thomas Jefferson. Dokumentet erklærede kolonierne for uafhængige fra Storbritannien.
Krigens Gang
Washingtons Strategi
George Washingtons hær led i begyndelsen flere nederlag, men han brugte guerillataktikker og undgik store, afgørende slag, hvor briterne kunne udnytte deres overlegne styrker.
Slaget ved Saratoga (1777)
En af krigens vendepunkter var Slaget ved Saratoga, hvor de amerikanske tropper besejrede en stor britisk styrke. Denne sejr overbeviste Frankrig om at støtte USA med tropper, våben og økonomisk bistand.
Fransk Støtte og Slutningen på Krigen
Med fransk hjælp kunne amerikanerne presse briterne. I Slaget ved Yorktown i 1781 blev den britiske general Cornwallis tvunget til overgivelse, hvilket i praksis afsluttede krigen.
Pariserfreden (1783)
Ved Pariserfreden i 1783 anerkendte Storbritannien USA’s uafhængighed og afstod territorium øst for Mississippi-floden.
Den Amerikanske Grundlov
Forfatningskonventet (1787)
Efter uafhængigheden var de 13 tidligere kolonier forenet under en løs konføderation. I 1787 samledes Forfatningskonventet i Philadelphia for at udarbejde en ny grundlov.
Montesquieus Indflydelse
Den amerikanske grundlov byggede på Montesquieus princip om magtens tredeling:
- Den lovgivende magt: Kongressen (Senatet og Repræsentanternes Hus).
- Den udøvende magt: Præsidenten.
- Den dømmende magt: Højesteret.
Rettigheder og Borgerindflydelse
Forfatningen sikrede borgerrettigheder og demokrati, men stemmeretten var i begyndelsen begrænset til hvide, jordejende mænd. Senere blev flere grupper inkluderet gennem ændringer i grundloven.
Den Amerikanske Revolution førte til dannelsen af en ny nation baseret på demokratiske principper og individuelle frihedsrettigheder. USA’s uafhængighed inspirerede senere revolutioner i Europa og Latinamerika.
Tidslinje
- 1607: Jamestown, den første engelske koloni, grundlægges.
- 1620: “Mayflower” ankommer til Massachusetts.
- 1763: England vinder Canada fra Frankrig.
- 1773: Boston Tea Party.
- 1775: Slagene ved Lexington og Concord – krigen begynder.
- 1776: Uafhængighedserklæringen vedtages.
- 1781: Briternes nederlag ved Yorktown.
- 1783: England anerkender USA’s uafhængighed.
- 1787: Den Amerikanske Grundlov vedtages.
