Teknologiforståelse i folkeskolen: Hvad skal eleverne lære?

Teknologiforståelse får en stadig vigtigere rolle i den danske folkeskole. Eleverne skal ikke længere kun lære at bruge computere, apps og digitale værktøjer. De skal også lære at forstå, hvordan digitale teknologier fungerer, hvorfor de er designet, som de er, hvilke data de bruger, og hvordan de påvirker mennesker og samfund.

Det gør teknologiforståelse til langt mere end IT-undervisning eller programmering.

Fagligheden handler både om at undersøge teknologi, skabe med teknologi og tage kritisk stilling til teknologi.

I forbindelse med Fagfornyelsen arbejder Børne- og Undervisningsministeriet med at integrere teknologiforståelse i blandt andet dansk, matematik og natur/teknologi. Samtidig arbejdes der med teknologiforståelse som et selvstændigt toårigt praktisk/musisk valgfag i udskolingen.

Hvad er teknologiforståelse?

En enkel måde at forklare teknologiforståelse på er:

Teknologiforståelse er evnen til at forstå, undersøge, skabe, ændre og tage stilling til digitale teknologier.

Det betyder, at undervisningen ikke kun skal lære eleverne, hvordan man bruger teknologi.

Eleverne skal også kunne spørge:

Hvordan virker teknologien?
Hvilke data bruger den?
Hvilke regler eller algoritmer ligger bag?
Hvem har udviklet teknologien?
Hvilket problem forsøger den at løse?
Hvilke valg har udviklerne truffet?
Hvordan påvirker teknologien mennesker?
Hvem får fordele af teknologien?
Kan teknologien designes på en anden måde?

Et grundlæggende princip i teknologiforståelse er nemlig, at digitale teknologier ikke er neutrale.

De er udviklet af mennesker, og under udviklingen træffes der en lang række valg om blandt andet funktioner, data, brugerflader, algoritmer og mål.

At kunne bruge teknologi er ikke det samme som at forstå den

Et barn kan sagtens være meget dygtigt til at bruge YouTube, TikTok, spil eller en smartphone uden nødvendigvis at forstå de teknologiske systemer, der ligger bag.

Eleven kan måske finde en video på få sekunder, men ved ikke nødvendigvis:

hvorfor netop den video bliver anbefalet
hvilke data platformen registrerer
hvordan anbefalingssystemet sorterer indhold
hvad platformen ønsker, at brugeren skal gøre

Professor Ole Sejer Iversen har blandt andet peget på, at forestillingen om børn som automatisk "digitalt indfødte" er problematisk. At kunne navigere i intuitive brugerflader er ikke det samme som at forstå teknologien bag dem.

Du kan læse mere om denne problemstilling hos DM Digi: Alle børn skal have teknologiforståelse.

Hvorfor skal eleverne lære teknologiforståelse?

Digitale teknologier er blevet en del af næsten alle områder af vores liv.

Algoritmer sorterer information. Sociale medier bestemmer, hvilke opslag der vises. Søgemaskiner prioriterer søgeresultater. Kunstig intelligens producerer tekst, billeder, lyd og video. Digitale systemer indsamler og analyserer store mængder data.

Derfor bliver teknologiforståelse også et spørgsmål om dannelse og demokratisk deltagelse.

Videnscenter for Digital Teknologiforståelse beskriver netop ambitionen som, at børn og unge skal kunne deltage både konstruktivt og kritisk som medskabere og demokratiske borgere i et digitaliseret samfund.

Besøg Videnscenter for Digital Teknologiforståelse.

Fra digital bruger til digitalt myndig elev

En elev med teknologiforståelse skal ikke nødvendigvis kunne bygge avancerede computersystemer.

Men eleven skal gradvist kunne gennemskue, at digitale systemer bygger på menneskeskabte valg.

Et anbefalingssystem kunne for eksempel være programmeret til at vise de videoer, som:

mest ligner noget, brugeren allerede har set
har flest visninger
er nyest
skaber størst sandsynlighed for et klik
holder brugeren længst muligt på platformen

Afhængigt af hvilken regel man vælger, får brugeren forskellige anbefalinger.

Det er teknologiforståelse at opdage, at systemets resultat afhænger af de kriterier, mennesker har bygget ind i det.

De tre centrale områder i teknologiforståelse

I det aktuelle arbejde med fagplanerne beskrives teknologiforståelse gennem tre centrale indholdsområder:

Digital kreativitet og design
Programmering og modellering
Undersøgelse og stillingtagen

De tre områder hænger tæt sammen.

Eleverne skal både kunne skabe teknologi, forstå nogle af de strukturer, der ligger bag teknologien, og undersøge teknologiens betydning for mennesker og samfund.

Digital kreativitet og design

Digital kreativitet og design handler om at lade eleverne skabe digitale løsninger.

Det kan eksempelvis være:

et simpelt computerspil
en interaktiv fortælling
en prototype på en app
en robot
et digitalt informationssystem
en løsning med sensorer

Det vigtigste er ikke nødvendigvis det færdige produkt.

Det centrale er den proces, eleverne arbejder sig igennem:

Problem → idé → prototype → test → ændring → ny test.

Design handler også om mennesker

Hvis eleverne eksempelvis udvikler et system, der skal vise støjniveauet i et klasselokale, opstår der hurtigt interessante spørgsmål:

Hvordan skal støjen måles?
Hvornår er der for meget støj?
Skal systemet vise grøn, gul og rød?
Hvem bestemmer grænserne?
Hvordan skal brugeren forstå signalet?

Eleverne opdager dermed, at teknologi både består af teknik og menneskelige beslutninger.

Programmering og modellering

Programmering er en vigtig del af teknologiforståelse, men teknologiforståelse er ikke det samme som programmering.

Eleverne skal gradvist blive fortrolige med begreber som:

algoritmer
input
output
data
variable
betingelser
gentagelser
modeller
programmer

Et meget enkelt digitalt system kan eksempelvis beskrives sådan:

Sensor → data → regel → handling.

En lyssensor registrerer lys.

Målingen bliver til data.

Programmet kan derefter indeholde reglen:

Hvis lysniveauet er under 50, skal lampen tænde.

Men her opstår et vigtigt teknologiforståelsesspørgsmål:

Hvorfor er grænsen netop 50?

Det er et menneske, der har valgt værdien.

Programmering behøver ikke begynde ved en computer

Mange centrale begreber i teknologiforståelse kan undervises helt analogt.

En elev kan eksempelvis være robot, mens en anden elev skal give præcise instruktioner:

Gå tre skridt frem.
Drej til højre.
Gå to skridt frem.

Hvis robotten ender det forkerte sted, skal klassen undersøge instruktionerne og finde fejlen.

Dermed arbejder eleverne allerede med algoritmer, sekvenser og debugging.

Hos SkoleABC kan du finde gratis undervisningsmaterialer, som kan kombineres med denne type praktiske og analoge aktiviteter.

Undersøgelse og stillingtagen

Det tredje område handler om at undersøge forholdet mellem mennesker og digitale teknologier.

Her skal eleverne ikke kun diskutere teknologi ud fra holdninger.

De skal lære at undersøge teknologien først og tage stilling bagefter.

I stedet for blot at spørge:

Er sociale medier gode eller dårlige?

kan eleverne eksempelvis undersøge:

Hvordan fungerer notifikationer?
Hvordan sorteres indhold?
Hvad registrerer platformen om brugeren?
Hvilke funktioner forsøger at fastholde brugerens opmærksomhed?

Derefter kan eleverne argumentere på et mere oplyst grundlag.

En vigtig didaktisk bevægelse bliver derfor:

Jeg tror → jeg undersøger → jeg opdager → jeg forklarer → jeg tager stilling.

Kunstig intelligens og teknologiforståelse

Kunstig intelligens gør behovet for teknologiforståelse endnu tydeligere.

Elever møder allerede AI-systemer, der kan generere tekst, billeder, lyd, video og programmeringskode.

Derfor er det ikke nok kun at lære eleverne at skrive gode prompts.

Eleverne bør også gradvist forstå:

at AI-systemer trænes på data
at modeller finder mønstre i data
at et AI-svar ikke nødvendigvis er sandt
at AI-systemer kan videreføre bias og skævheder
at forskellige prompts kan give forskellige resultater
at mennesket stadig skal kontrollere og vurdere resultatet

UNESCO har udviklet en international AI Competency Framework for Students, som blandt andet fokuserer på menneskecentreret AI, etik, forståelse af AI-teknikker og design af AI-systemer.

En konkret aktivitet: Ægte eller AI?

En enkel undervisningsaktivitet er at vise eleverne en blanding af almindelige fotografier og AI-genererede billeder.

Eleverne skal først vurdere:

Er billedet ægte eller AI-genereret?

Derefter skal de forklare, hvilke tegn de brugte.

Det kan være:

hænder
skygger
tekst i billedet
ansigter
baggrund
perspektiv

Det vigtigste kommer dog bagefter.

Eleverne opdager hurtigt, at man ikke altid kan afgøre et billedes oprindelse ved blot at kigge på det.

Fra AI-detektiv til kildekritik

Derfor bør aktiviteten udvikle sig fra:

"Kan jeg se, om billedet er lavet af AI?"

til:

"Hvordan kan jeg undersøge, hvor billedet kommer fra?"

Eleverne kan eksempelvis undersøge:

Hvem har delt billedet?
Hvor blev det først offentliggjort?
Findes billedet andre steder?
Hvilken sammenhæng bruges billedet i?
Er der en troværdig originalkilde?

Dermed bliver arbejdet med AI også undervisning i digital kildekritik.

Bias – når data indeholder skævheder

Et centralt begreb i teknologiforståelse er bias.

En enkel klasseaktivitet kan begynde helt uden teknologi.

Bed eleverne tegne en:

direktør
forsker
sygeplejerske
programmør

Derefter undersøger klassen tegningerne:

Hvilke køn tegnede vi?
Hvor gamle er personerne?
Hvordan ser de ud?
Hvilket tøj har de på?

Dernæst kan eleverne få et generativt AI-system til at skabe billeder ud fra de samme ord og sammenligne resultaterne.

Spørgsmålet bliver:

Hvor kommer vores forestillinger fra – og hvor kommer maskinens fra?

På den måde bliver et komplekst emne som datasæt, repræsentation og bias konkret og tilgængeligt.

Teknologiforståelse i dansk

Teknologiforståelse passer naturligt sammen med danskfaget.

Digitale teknologier påvirker nemlig både:

de tekster, vi møder
hvordan tekster bliver produceret
hvordan tekster bliver distribueret
hvordan vi kommunikerer
hvilken information vi får vist

I andet udkast til de kommende fagplaner indgår teknologiforståelse direkte i danskfagligheden, blandt andet i forhold til digitale teknologier, information, misinformation og kunstigt genererede tekster.

Du kan se de aktuelle udkast på Undervisningsministeriets side om de nye fagplaner.

Når AI tager talemåder bogstaveligt

Et eksempel på mødet mellem dansk og teknologiforståelse kan være arbejdet med talemåder.

Tag eksempelvis udtrykket:

At feje noget ind under gulvtæppet.

Eleverne undersøger først den billedlige betydning.

Derefter kan en billedgenerator blive bedt om at fremstille talemåden helt bogstaveligt.

Det giver mulighed for at arbejde med:

bogstavelig og billedlig betydning
metaforer
prompts
AI-fortolkning
visuel fremstilling

På den måde bliver teknologien ikke blot et ekstra værktøj i danskundervisningen. Den bliver en måde at undersøge selve sproget på.

Se også undervisningsmaterialer til dansk på SkoleABC.

Teknologiforståelse i matematik

Matematik spiller en vigtig rolle i teknologiforståelse, fordi digitale systemer blandt andet bygger på data, modeller, regler og algoritmer.

Eleverne kan eksempelvis arbejde med en meget simpel anbefalingsalgoritme.

Fire videoer får point efter følgende regler:

+3 point hvis emnet minder om noget, brugeren tidligere har set
+2 point hvis videoen er populær
+1 point hvis videoen er ny

Eleverne beregner scoren og placerer videoerne i rækkefølge.

Derefter ændres reglerne.

Hvad sker der eksempelvis, hvis populære videoer pludselig får +10 point?

Anbefalingerne ændrer sig.

Dermed bliver det tydeligt, at algoritmen ikke blot "finder" de bedste videoer.

Algoritmen sorterer ud fra de kriterier, nogen har valgt.

Teknologiforståelse i natur/teknologi

I natur/teknologi kan eleverne arbejde med forbindelsen mellem den fysiske og digitale verden.

Det kan blandt andet være:

sensorer
målinger
robotter
programmering
input og output
data

En temperatursensor kan eksempelvis måle temperaturen i et lokale.

Et program kan indeholde reglen:

Hvis temperaturen er højere end 25 grader, skal ventilatoren tænde.

Men eleverne kan derefter undersøge:

Hvor præcis er sensoren?
Hvor skal sensoren placeres?
Hvorfor blev 25 grader valgt?
Hvad sker der ved 24,9 grader?
Hvem har bestemt reglen?

Det er her teknologiforståelsen opstår.

Teknologiforståelse kræver ikke mere skærmtid

Teknologiforståelse behøver ikke betyde, at eleverne skal sidde længere tid foran en computer.

Tværtimod kan mange centrale emner undersøges gennem:

kort
tegninger
rollespil
sorteringsøvelser
fysiske modeller
prototyper
samtaler
eksperimenter

En klasse kan eksempelvis simulere et socialt medies algoritme ved hjælp af kort.

Nogle elever kan være "brugere", mens andre elever repræsenterer algoritmen og bestemmer, hvilke opslag brugeren får vist ud fra bestemte regler.

Det giver mulighed for at gøre et ellers usynligt digitalt system fysisk og forståeligt.

Unplugged teknologiforståelse

Denne type aktiviteter kaldes ofte unplugged aktiviteter.

De er særligt velegnede til at forklare abstrakte begreber som algoritmer og data, fordi eleverne først kan opleve princippet fysisk.

Først bagefter kobles aktiviteten eventuelt til en computer.

Hos SkoleABC findes en voksende samling af gratis undervisningsmaterialer til skole og undervisning.

Hvad skal eleverne lære i indskolingen?

Teknologiforståelse i 1.-3. klasse

I indskolingen bør teknologiforståelse begynde konkret.

Eleverne kan blandt andet opdage:

at teknologi er skabt af mennesker
at instruktioner skal være præcise
at rækkefølgen af instruktioner betyder noget
at digitale systemer kan få noget ind og give noget ud
at teknologier kan være designet forskelligt

Aktivitet: Robotlæreren

En elev spiller robot.

En anden elev skal få robotten gennem klasselokalet ved kun at bruge præcise kommandoer.

Eksempel:

Gå to skridt frem.
Drej til venstre.
Gå ét skridt frem.

Når robotten går forkert, skal eleverne finde fejlen.

Allerede her arbejder eleverne med grundprincipper fra programmering.

Teknologiforståelse på mellemtrinnet

Teknologiforståelse i 4.-6. klasse

På mellemtrinnet kan eleverne begynde at åbne de digitale systemer mere.

De kan eksempelvis arbejde med:

simple algoritmer
blokprogrammering
data
sensorer
digitale modeller
informationssøgning
misinformation
design af digitale løsninger

Her kan eleverne begynde at forklare teknologiske sammenhænge:

Sensoren registrerer noget i omgivelserne. Målingen bliver til data. Programmet behandler dataene efter nogle regler, og systemet udfører derefter en handling.

Kildekritik bliver digital kildekritik

Eleverne skal stadig spørge:

Hvem har skrevet teksten?

Men de skal også kunne spørge:

Hvordan fandt jeg teksten?
Hvorfor blev netop dette søgeresultat vist?
Kan teksten være genereret af AI?
Hvilke andre kilder kan bekræfte oplysningerne?

Teknologiforståelse i udskolingen

Teknologiforståelse i 7.-9. klasse

I udskolingen kan eleverne arbejde betydeligt dybere med teknologier og deres konsekvenser.

Relevante emner kan blandt andet være:

kunstig intelligens
algoritmer
programmering
data
bias
anbefalingssystemer
digitale platforme
privatliv
misinformation
digitale forretningsmodeller

Her bliver det også vigtigt at lære eleverne, at en digital model af verden ikke er det samme som virkeligheden.

Hvad betyder "relevant"?

Forestil dig et digitalt system, som skal vælge relevante nyheder til en bruger.

Men hvad betyder relevant?

Det nyeste?
Det mest læste?
Det brugeren sandsynligvis klikker på?
Det brugeren allerede er enig i?
Det som holder brugeren længst på platformen?

Før et system kan sortere information, skal nogen definere, hvad systemet skal optimere efter.

Det er netop sådanne usynlige designvalg, teknologiforståelse forsøger at gøre synlige.

Åbn den sorte boks

Digitale systemer kan nemt virke magiske.

Man skriver en tekst, og en chatbot svarer.

Man tager et billede, og telefonen genkender et ansigt.

Man åbner en app, og den ved tilsyneladende allerede, hvad man ønsker at se.

En vigtig opgave i undervisningen er derfor at åbne den sorte boks.

En enkel forklaringsmodel kan være:

INPUT → DATA → MODEL/REGLER → PROGRAM/ALGORITME → OUTPUT

Derefter kan klassen stille spørgsmålet:

Hvem har truffet valgene undervejs?

Eleverne behøver ikke forstå alle de matematiske detaljer bag et moderne AI-system.

Men de bør kunne forstå de grundlæggende principper.

Læreren behøver ikke være programmør

Teknologiforståelse er en relativt ny faglighed, og mange lærere har ikke mødt den på deres læreruddannelse.

Evalueringen af det tidligere nationale forsøg med teknologiforståelse viser også, at udvikling af lærerkompetencer er en væsentlig del af arbejdet med fagligheden.

Du kan læse om forsøget og evalueringerne på EMU’s side om forundersøgelse og evaluering af teknologiforståelse.

Det betyder også, at gode undervisningsmaterialer til teknologiforståelse bør kunne bruges af lærere, som ikke selv er teknologieksperter.

Materialet bør hjælpe læreren med:

at forstå begrebet
at forklare det enkelt
at gennemføre aktiviteten
at stille gode spørgsmål
at identificere tegn på elevernes læring

På SkoleABC arbejder vi med samme princip i udviklingen af vores undervisningsmaterialer: Materialet skal have et tydeligt fagligt formål og samtidig kunne fungere i en virkelig undervisningssituation.

Læs hvordan SkoleABC udvikler gratis undervisningsmaterialer.

Teknologiforståelse og demokratisk dannelse

Teknologiforståelse handler ikke kun om teknik.

Når algoritmer sorterer nyheder, når sociale medier påvirker vores informationsstrømme, og når generativ AI kan skabe overbevisende falske billeder, bliver teknologiforståelse også en del af den demokratiske dannelse.

Målet bør ikke være, at eleverne automatisk skal være imod teknologi.

Målet er, at eleverne får nok viden til at kunne forholde sig kvalificeret til den.

De skal kunne undersøge:

hvordan teknologien fungerer
hvem der står bag
hvilke interesser der kan være involveret
hvilke konsekvenser teknologien kan have
om teknologien kunne fungere anderledes

På den måde bliver eleverne ikke kun forbrugere af digitale tjenester.

De bliver bedre rustet til at deltage som borgere i et digitalt samfund.

Hvad kommer der til at ske med teknologiforståelse i folkeskolen?

Teknologiforståelse er en del af den igangværende fagfornyelse i folkeskolen.

I juni 2026 blev andet udkast til de nye fagplaner offentliggjort.

Her indgår teknologiforståelse blandt andet i:

dansk
matematik
natur/teknologi

Derudover findes et særskilt udkast til teknologiforståelse som praktisk/musisk valgfag.

Fagplanerne er fortsat under udvikling frem mod den planlagte ikrafttrædelse.

Du kan altid finde de nyeste officielle udkast hos Børne- og Undervisningsministeriet.

Teknologiforståelse bør ikke bygges op omkring bestemte apps

De digitale værktøjer udvikler sig hurtigt.

En AI-tjeneste eller app, som er meget populær i dag, kan være forsvundet eller ændret markant om få år.

Derfor giver det mening at bygge undervisningen op omkring mere grundlæggende begreber:

data
algoritmer
input og output
modeller
programmer
sensorer
design
brugere
intention
bias
konsekvenser

Disse begreber kan bruges til at forstå mange forskellige teknologier.

Fra bruger til medskaber

Man kan beskrive progressionen i teknologiforståelse gennem skoleforløbet meget enkelt.

Indskolingen

Teknologi gør noget, fordi mennesker har bestemt, hvordan den skal fungere.

Mellemtrinnet

Jeg kan undersøge nogle af reglerne og selv bygge simple teknologiske løsninger.

Udskolingen

Jeg kan undersøge data, algoritmer, modeller og designvalg og tage stilling til konsekvenserne.

Valgfaget teknologiforståelse

Jeg kan skabe, programmere, undersøge, ændre og forestille mig alternative digitale teknologier.

Det overordnede mål er derfor langt mere ambitiøst end at gøre eleverne gode til at bruge computere.

Det handler om at gøre dem til nysgerrige, kritiske og skabende deltagere i et teknologisk samfund.

Teknologiforståelse er ikke bare endnu et IT-fag

Den vigtigste pointe er måske denne:

Teknologiforståelse handler ikke primært om at få mere teknologi ind i klasseværelset.

Det handler om at gøre teknologien forståelig.

Eleverne skal gradvist kunne møde et digitalt system og spørge:

Hvordan virker det?
Hvorfor virker det sådan?
Hvem har bestemt det?
Hvilke data bruger det?
Hvilke konsekvenser har det?
Kunne det fungere anderledes?
Kan vi selv skabe et alternativ?

Når eleverne begynder at stille den slags spørgsmål, er de ikke længere kun brugere af teknologi.

De er begyndt at forstå den.

Teknologiforståelse i folkeskolen – hvad er det, og hvad skal eleverne lære?