Genetik og DNA – gener, arv, kromosomer og proteinsyntese

Genetik og DNA – sådan hænger gener, arv og livet sammen

Hvorfor har søskende ofte nogle af de samme træk, men alligevel aldrig er helt ens? Hvorfor kan en egenskab springe en generation over? Og hvordan kan noget så lille som en ændring i et enkelt område af DNA få betydning for en hel organisme?

Svarene findes i genetikken. Genetik er læren om gener, arv og biologisk variation. Det er et område af biologien, der forbinder noget af det allermindste i naturen – molekyler inde i vores celler – med nogle af de egenskaber, vi faktisk kan se hos mennesker, dyr, planter og andre organismer.

Når elever arbejder med genetik, møder de derfor både cellebiologi, evolution, proteinsyntese, arv, mutationer og samspillet mellem gener og miljø. Emnet kan virke abstrakt, fordi DNA, gener og proteiner ikke kan ses direkte med det blotte øje. Men når begreberne sættes ind i en sammenhæng, bliver genetikken langt lettere at forstå.

På SkoleABC.dk kan du hente det gratis undervisningsmateriale
Styrer generne dit liv? – undervisningsmateriale om genetik og DNA.
Materialet er udviklet til udskolingen og kombinerer faglig læsning, modeller og et praktisk forsøg, hvor eleverne kan gøre DNA fra deres egne mundhuleceller synligt.

Indhold i artiklen

• Hvad er genetik?
• Hvad er DNA?
• Hvordan er DNA bygget op?
• Hvad er gener og kromosomer?
• Fra gen til protein – proteinsyntesen
• Arv, alleler, dominante og recessive egenskaber
• Genotype, fænotype og miljø
• Hvorfor får søskende forskellige gener?
• Mutationer og genetisk variation
• Genetik og evolution
• Genetik, sygdom og sundhed
• Hvad er epigenetik?
• Genetik i praksis
• Sådan kan genetik undersøges i undervisningen

Hvad er genetik?

Genetik er den del af biologien, der undersøger gener, arv og variation. Genetikken forsøger blandt andet at forklare, hvordan biologisk information overføres fra forældre til afkom, hvordan gener fungerer inde i cellerne, og hvorfor individer inden for samme art ikke er genetisk identiske.

Ordet genetik forbindes ofte med mennesker og arvelige egenskaber, men de grundlæggende genetiske mekanismer findes i hele den levende verden. Planter, dyr, svampe og bakterier indeholder genetisk information, som er afgørende for deres opbygning og funktion.

Genetik handler derfor ikke bare om, hvorfor et barn måske har samme hårfarve som sin mor eller far. Det handler grundlæggende om, hvordan levende organismer lagrer, kopierer, anvender og videregiver biologisk information.

Genetik og genomik er ikke helt det samme

Genetik fokuserer ofte på enkelte gener eller bestemte former for nedarvning. Genomik undersøger derimod hele organismens arvemateriale – genomet – og samspillet mellem mange gener og mellem gener og miljø.

Det amerikanske National Human Genome Research Institute beskriver forskellen mellem genetik og genomik i
Genetics vs. Genomics Fact Sheet.

Hvad er DNA?

DNA er det molekyle, der bærer størstedelen af den genetiske information i mennesker og næsten alle andre organismer. Forkortelsen DNA kommer fra det engelske navn deoxyribonucleic acid.

Man kan sammenligne DNA med et enormt biologisk informationslager. Men sammenligningen med en almindelig opskriftsbog er ikke helt dækkende. DNA indeholder både områder, der bruges til at fremstille funktionelle molekyler, og områder, der blandt andet er med til at regulere, hvornår og hvor meget forskellige gener bliver aktive.

Hos mennesker findes størstedelen af DNA’et i cellekernen. Der findes desuden en mindre mængde DNA i cellernes mitokondrier. Det kaldes mitokondrielt DNA.

Det menneskelige genom indeholder omkring tre milliarder DNA-basepar. Alligevel er det ikke bare mængden af DNA, der er interessant. Det afgørende er blandt andet rækkefølgen af baserne og den måde, forskellige områder af DNA bliver reguleret og anvendt på.

Hvordan er DNA bygget op?

DNA har den berømte form som en dobbelthelix. Man kan forestille sig molekylet som en snoet stige. Siderne på stigen består blandt andet af sukker- og fosfatgrupper, mens trinnene dannes af par af såkaldte kvælstofbaser.

Der findes fire forskellige baser i DNA:

• Adenin – A
• Thymin – T
• Cytosin – C
• Guanin – G

Baserne danner bestemte par. Adenin binder til thymin, mens cytosin binder til guanin. Man skriver ofte dette som A-T og C-G.

Hvis den ene DNA-streng eksempelvis indeholder rækkefølgen:

A – T – G – C – C – A

vil den modsatte streng have den komplementære rækkefølge:

T – A – C – G – G – T

Denne komplementære opbygning er afgørende, når DNA skal kopieres før en celledeling.

Læs mere om DNA hos
MedlinePlus Genetics
eller i
A Brief Guide to Genomics fra National Human Genome Research Institute.

Fra celle til kromosom, DNA og gen

Et af de steder, hvor elever let kan blive forvirrede, er forskellen mellem en celle, et kromosom, DNA og et gen. De forskellige begreber beskriver nemlig forskellige niveauer af den samme biologiske organisering.

En forenklet rækkefølge er:

Celle → cellekerne → kromosom → DNA → gen

Cellen

Celler er de grundlæggende strukturelle og funktionelle enheder i levende organismer. Et menneske består af mange forskellige celletyper, blandt andet hudceller, nerveceller og muskelceller.

Cellekernen

I de fleste menneskelige celler findes en cellekerne. Her ligger størstedelen af cellens arvemateriale.

Kromosomet

DNA-molekyler er meget lange. For at kunne organiseres inde i den mikroskopiske cellekerne pakkes DNA sammen med proteiner. Denne organiserede struktur danner kromosomer.

De fleste menneskelige kropsceller indeholder normalt 46 kromosomer fordelt på 23 par. Det ene kromosom i hvert par kommer oprindeligt fra moderen og det andet fra faderen.

Kønsceller – altså ægceller og sædceller – indeholder derimod normalt 23 kromosomer.

Genet

Et gen er et bestemt område i arvematerialet med information, der kan føre til et funktionelt produkt. Mange gener indeholder information, der via RNA bruges til at danne proteiner, mens andre gener blandt andet producerer funktionelle RNA-molekyler.

Et menneskeligt kromosom kan indeholde mange forskellige gener. Derfor er et gen ikke det samme som et kromosom. Genet er et bestemt område af DNA’et, mens kromosomet består af et langt DNA-molekyle organiseret sammen med proteiner.

Læs mere i
MedlinePlus’ forklaring af gener
og
forklaringen af kromosomer.

Fra gen til protein – proteinsyntesen

DNA’et bliver først rigtig interessant, når cellen bruger informationen. En af de vigtigste måder det sker på, er gennem genekspression: information fra et gen bruges til at danne et funktionelt produkt.

For mange gener betyder det, at informationen i DNA til sidst bruges til at danne et protein.

Proteiner udfører utrolig mange opgaver. Nogle proteiner fungerer som enzymer, andre transporterer stoffer, nogle indgår i kroppens struktur, og andre fungerer som signalstoffer, receptorer eller antistoffer.

Trin 1: Transskription

DNA bliver som udgangspunkt liggende beskyttet i cellekernen. Når cellen skal bruge information fra et bestemt gen, fremstilles en RNA-kopi af det relevante DNA-område.

Denne proces kaldes transskription. Ved protein-kodende gener dannes et messenger-RNA, forkortet mRNA.

RNA minder om DNA, men er normalt enkeltstrenget. I RNA findes basen uracil, U, i stedet for thymin, T.

Trin 2: mRNA transporteres til ribosomet

Efter bearbejdning kan mRNA bevæge sig fra cellekernen ud i cellens cytoplasma. Her kan det bindes til et ribosom.

Trin 3: Translation

Ribosomet aflæser informationen i mRNA i grupper på tre baser. En gruppe på tre baser kaldes et kodon.

Ved hjælp af blandt andet tRNA kobles bestemte aminosyrer sammen i en bestemt rækkefølge. Denne proces kaldes translation.

Aminosyrerne danner en kæde, som efterfølgende kan foldes og bearbejdes til et funktionelt protein.

Det kan meget forenklet beskrives således:

DNA → RNA → protein

Læs mere om proteiner og deres funktioner hos
MedlinePlus Genetics.

Arv og alleler – hvorfor ligner børn deres forældre?

Vi arver genetisk materiale fra både vores mor og vores far. For mange steder i genomet har vi derfor to versioner af en bestemt DNA-sekvens – én fra hver forælder.

Forskellige versioner ved et bestemt sted i arvematerialet kaldes alleler.

Hvis en person har to ens alleler ved et bestemt sted, kaldes genotypen homozygot. Hvis personen har to forskellige alleler, kaldes den heterozygot.

Dominant og recessiv arv

I klassisk mendelsk genetik taler man ofte om dominante og recessive alleler.

Ved en simpel dominant nedarvning kan én bestemt variant være tilstrækkelig til, at en egenskab kommer til udtryk. Ved recessiv nedarvning kræves typisk to kopier af den relevante variant for, at den pågældende egenskab eller genetiske tilstand kommer til udtryk.

Et eksempel fra human genetik er cystisk fibrose, hvor sygdommen kan nedarves autosomalt recessivt. Huntingtons sygdom er et eksempel på en tilstand med autosomal dominant nedarvning.

Men det er vigtigt ikke at tro, at alle menneskelige egenskaber kan forklares med ét dominant og ét recessivt gen.

Virkelighedens genetik er ofte mere kompleks

Mange egenskaber påvirkes af mange forskellige gener på én gang. Højde er et godt eksempel. Der findes ikke ét enkelt “højdegen”, der afgør, hvor høj et menneske bliver.

Øjenfarve er ligeledes mere kompleks end den klassiske skoleforklaring, hvor brun ofte fremstilles som simpelthen dominant over blå. Flere forskellige områder af genomet bidrager til variationen i menneskers øjenfarve.

Genetikken indeholder desuden fænomener som kodominans, ufuldstændig dominans, kønsbundet nedarvning, polygen arv og varierende genekspression.

NHGRI har en omfattende
genetisk begrebsordbog,
hvor blandt andet allel, genotype, fænotype, mutation og meiose forklares.

Genotype og fænotype – er vi styret af vores gener?

Et centralt spørgsmål i genetikken er, hvor meget gener egentlig bestemmer.

Her er det nyttigt at kende forskellen mellem genotype og fænotype.

Genotypen beskriver genetisk information ved bestemte steder i genomet. Fænotypen er de egenskaber, der kommer til udtryk og kan observeres eller måles.

En plantes højde er eksempelvis en fænotype. En persons blodtype er også en fænotype.

Men fænotypen skyldes ikke nødvendigvis kun generne.

Gener og miljø arbejder sammen

Forestil dig to planter med meget lignende genetiske forudsætninger. Den ene får rigeligt lys, vand og næring. Den anden står mørkt og mangler vand.

Selv hvis deres genetiske udgangspunkt er næsten ens, kan de udvikle sig meget forskelligt.

Det samme grundprincip gælder hos mennesker. Egenskaber og biologiske processer kan påvirkes af både genetisk variation og miljømæssige forhold.

Ernæring, motion, temperatur, UV-stråling, kemiske påvirkninger, sygdom og mange andre forhold kan spille sammen med organismens genetiske egenskaber.

Derfor er spørgsmålet “Styrer generne dit liv?” interessant netop fordi svaret ikke bare er ja eller nej. Generne betyder meget – men de fungerer i et komplekst samspil med organismen og dens omgivelser.

Læs mere om
samspillet mellem gener og miljø hos National Human Genome Research Institute.

Hvorfor får søskende forskellige gener?

Hvis børn får halvdelen af deres kromosomer fra deres mor og halvdelen fra deres far, kunne man måske tro, at søskende burde blive næsten ens. Men sådan fungerer det ikke.

En vigtig del af forklaringen findes i dannelsen af kønsceller gennem meiose.

Menneskets almindelige kropsceller har normalt 46 kromosomer. Æg- og sædceller skal derimod kun have 23, så et befrugtet æg igen får 46 kromosomer, når en ægcelle og sædcelle smelter sammen.

Under meiosen fordeles kromosomerne mellem de nye kønsceller. Fordelingen skaber forskellige kombinationer af genetisk materiale.

Overkrydsning skaber yderligere variation

Under meiosen kan homologe kromosomer udveksle DNA-stykker gennem en proces, der kaldes overkrydsning eller rekombination.

Resultatet er, at kromosomet, som gives videre til et barn, ikke nødvendigvis er en uændret kopi af bedstemorens eller bedstefarens kromosom. Det kan være en ny kombination.

Samtidig er det tilfældigt, hvilken sædcelle der befrugter hvilken ægcelle. Derfor opstår der enorme mængder genetisk variation.

Det er en vigtig årsag til, at to almindelige søskende kan ligne hinanden tydeligt og alligevel være genetisk forskellige.

Læs NHGRI’s forklaring af
meiose og dannelsen af kønsceller.

Mutationer – når DNA ændrer sig

En mutation er en ændring i DNA-sekvensen. I moderne genetisk formidling bruges også ofte betegnelsen genetisk variant, fordi en forskel i DNA ikke nødvendigvis er skadelig.

Mutationer kan opstå spontant, blandt andet når DNA kopieres, eller som følge af påvirkninger såsom ultraviolet stråling og visse kemiske stoffer.

Mutationer kan have forskellige konsekvenser

En mutation kan:

• ikke have nogen mærkbar betydning,
• ændre aktiviteten af et gen,
• ændre opbygningen af et protein,
• øge eller mindske risikoen for sygdom,
• i nogle sammenhænge give en biologisk fordel.

Forestil dig eksempelvis, at en enkelt base ændres i et område, der koder for et protein. Nogle ændringer medfører ingen ændring i det færdige protein. Andre kan føre til, at én aminosyre udskiftes med en anden. I nogle tilfælde kan proteinets funktion derfor ændres.

Mutation i en kropscelle eller kønscelle?

Det har også betydning, hvor mutationen opstår.

En mutation, der opstår i en hudcelle, overføres normalt ikke til personens børn. Det er en somatisk mutation.

Hvis en genetisk ændring findes i en æg- eller sædcelle og indgår i befrugtningen, kan den derimod blive en del af det nye individs arvemateriale og dermed potentielt gives videre til næste generation.

Læs mere om
genetiske varianter og mutationer hos MedlinePlus Genetics.

Mutationer, variation og evolution

Mutationer er en grundlæggende kilde til ny genetisk variation. Uden genetisk variation ville evolution gennem naturlig selektion have langt mindre materiale at arbejde med.

Hvis en genetisk variant giver et individ en fordel i et bestemt miljø, kan individet i nogle tilfælde have større sandsynlighed for at overleve og få afkom. Varianten kan derfor blive mere almindelig gennem mange generationer.

Det betyder ikke, at mutationer opstår, fordi organismen “har brug for dem”. Mutationer opstår ikke målrettet for at løse et problem. Men når genetisk variation først findes i en population, kan naturlig selektion påvirke, hvilke varianter der bliver mere eller mindre almindelige.

Et klassisk eksempel: antibiotikaresistens

I en population af bakterier kan der findes genetiske forskelle. En variant kan tilfældigvis gøre enkelte bakterier bedre i stand til at overleve et bestemt antibiotikum.

Når antibiotikummet anvendes, dør mange følsomme bakterier, mens de resistente bakterier har større mulighed for at overleve og formere sig.

Det er et tydeligt eksempel på forbindelsen mellem genetik, variation og evolution.

Genetik, sygdom og sundhed

Genetiske variationer kan spille en rolle ved mange sygdomme, men sammenhængen er meget forskellig fra sygdom til sygdom.

Nogle genetiske sygdomme kan i høj grad knyttes til varianter i et bestemt gen. Andre sygdomme er langt mere komplekse og påvirkes af variation i mange gener sammen med miljø, livsstil og tilfældige biologiske processer.

Man bør derfor være forsigtig med udsagn som “genet for diabetes”, “genet for intelligens” eller “genet for overvægt”. Sådanne formuleringer kan få komplekse biologiske sammenhænge til at lyde langt mere enkle, end de faktisk er.

Kromosomforandringer

Genetiske forskelle kan også omfatte hele kromosomer eller større kromosomområder.

Ved Downs syndrom findes der typisk en ekstra kopi af kromosom 21. Tilstanden kaldes derfor også trisomi 21.

Forandringer kan desuden bestå i, at dele af et kromosom mangler, er blevet fordoblet eller har skiftet placering.

Læs mere om kromosomer hos
National Human Genome Research Institute.

Hvad er epigenetik?

Genetik handler ikke kun om selve rækkefølgen af A, T, C og G. Celler skal også regulere, hvilke gener der bruges.

En nervecelle og en muskelcelle indeholder i store træk det samme genom, men de ser meget forskellige ud og udfører forskellige funktioner. Det skyldes blandt andet, at forskellige grupper af gener er aktive i de forskellige celletyper.

Epigenetik handler om ændringer i reguleringen af gener, som ikke kræver, at selve DNA-sekvensen ændres.

Kemiske markeringer på DNA eller de proteiner, som DNA er organiseret omkring, kan blandt andet påvirke, hvor tilgængeligt et bestemt DNA-område er for cellens molekylære maskineri.

Epigenetik er derfor endnu et eksempel på, hvorfor forholdet mellem DNA og organismens egenskaber ikke kan beskrives som en simpel én-til-én-opskrift.

Hvor bruger vi genetik i virkeligheden?

Genetisk viden anvendes i dag inden for en lang række områder.

Medicin

Genetiske undersøgelser kan i nogle tilfælde hjælpe læger med at diagnosticere arvelige sygdomme eller vurdere genetiske risikofaktorer.

Inden for farmakogenomik undersøger forskere blandt andet, hvordan genetiske forskelle kan påvirke menneskers reaktion på lægemidler.

Kriminalteknik

DNA-profiler kan bruges til at sammenligne biologiske spor. Det betyder dog ikke, at kriminalteknikere normalt aflæser hele et menneskes genom. I stedet undersøges bestemte genetiske markører, hvor mennesker ofte varierer.

Slægtskab

DNA kan bruges til at undersøge biologiske slægtskaber, fordi børn arver genetisk materiale fra deres forældre.

Landbrug og planteavl

Genetik bruges til at forstå og udvælge egenskaber hos afgrøder og husdyr. Mennesker har faktisk påvirket genetikken hos dyr og planter gennem selektiv avl i tusindvis af år – længe før vi vidste, hvad DNA var.

Naturbeskyttelse

Forskere kan undersøge genetisk variation i truede populationer. Hvis en population bliver meget lille, kan tab af genetisk variation blandt andet få betydning for artens muligheder for at tilpasse sig ændrede forhold.

Bioteknologi

Moderne bioteknologi gør det muligt at analysere, kopiere og i visse tilfælde målrettet ændre genetisk materiale. Genteknologier som CRISPR har gjort det muligt at ændre bestemte DNA-sekvenser langt mere præcist end tidligere metoder.

Det åbner både store videnskabelige muligheder og vigtige etiske spørgsmål, som gør genetik velegnet til tværfaglige diskussioner mellem biologi, samfundsfag og etik.

Gør det usynlige synligt – genetik som praktisk undervisning

En af udfordringerne ved at undervise i molekylærbiologi er, at eleverne ikke kan se gener eller DNA direkte på samme måde, som de kan observere en plante, et skelet eller et dyr.

Derfor giver det god mening at kombinere tekster med modeller, praktiske forsøg og elevforklaringer.

Forsøg: Se dit eget DNA

I SkoleABC.dk’s gratis undervisningsmateriale arbejder eleverne med et forsøg, hvor de indsamler celler fra deres egen mundhule og forsøger at gøre DNA’et synligt.

Forsøget kobler flere biologiske begreber sammen:

• Celler indeholder arvemateriale.
• Cellemembraner skal nedbrydes, før indholdet kan frigives.
• Opvaskemiddel kan hjælpe med at opløse cellemembranens lipider.
• Salt hjælper blandt andet i processen med at samle DNA-molekylerne.
• DNA er dårligt opløseligt i kold alkohol og kan derfor udfældes.
• Det udfældede DNA kan ses som hvidlige eller slimede tråde og klumper.

Forsøget er værdifuldt, fordi eleverne oplever, at DNA ikke blot er en illustration i en biologibog. Det er et fysisk molekyle, der faktisk befinder sig i deres egne celler.

Til naturfaglige undersøgelser kan eksempelvis
engangspipetter
være praktiske til kontrolleret overførsel af mindre mængder væske.

Ved arbejde med større væskemængder og måling af volumen kan et
målecylinder-sæt fra 10 til 1.000 ml
anvendes til forskellige typer naturfaglige eksperimenter.

Se også SkoleABC.dk’s samlede udvalg af
materialer til biologiundervisning,
naturvidenskabelige læremidler
og
udstyr til forsøg og eksperimenter.

Fra begreb til biologisk sammenhæng

Når elever lærer genetik, er det ikke nok blot at kunne huske definitionerne på DNA, gen og kromosom. Det vigtigste er at forstå forbindelserne mellem begreberne.

En mulig huskekæde er:

Celle → cellekerne → kromosom → DNA → gen → RNA → protein → egenskab eller biologisk funktion

Men kæden skal forstås som en model og ikke som en fuldstændig beskrivelse af virkeligheden. Mange gener koder ikke direkte for proteiner, geners aktivitet bliver reguleret, og egenskaber kan påvirkes af mange gener og miljøfaktorer samtidig.

Det er netop denne kompleksitet, der gør genetik så spændende: få grundlæggende molekylære principper kan være med til at forklare en enorm biologisk variation.

Vigtige genetiske begreber

DNA

Det molekyle, der bærer størstedelen af organismens genetiske information.

Gen

Et område af DNA med information til et funktionelt produkt, eksempelvis et RNA-molekyle eller indirekte et protein.

Kromosom

En organiseret struktur af DNA og proteiner. Menneskets almindelige kropsceller indeholder normalt 46 kromosomer.

Allel

En variant af en DNA-sekvens ved et bestemt sted i genomet.

Genotype

Den genetiske sammensætning ved et eller flere bestemte steder i genomet.

Fænotype

En observerbar eller målbar egenskab, som kan være påvirket af både genetik og miljø.

Mutation

En ændring i DNA-sekvensen. Mutationer kan være neutrale, skadelige eller i bestemte miljøer fordelagtige.

mRNA

Messenger-RNA kan transportere information fra et protein-kodende gen til ribosomet.

Ribosom

Cellens molekylære maskineri, der aflæser mRNA og medvirker til at danne en kæde af aminosyrer.

Protein

Et molekyle opbygget af aminosyrer. Proteiner kan blandt andet fungere som enzymer, transportmolekyler og strukturelle komponenter.

Transskription

Processen, hvor information fra DNA bruges til at fremstille RNA.

Translation

Processen, hvor ribosomet bruger information i mRNA til at danne en kæde af aminosyrer.

Meiose

Den særlige celledeling, der danner kønsceller med halvt kromosomtal.

Gratis undervisningsmateriale om genetik og DNA

Vil du arbejde videre med emnet i undervisningen, kan du hente SkoleABC.dk’s gratis materiale
Styrer generne dit liv?.

Materialet er målrettet elever i udskolingen og kan bruges til at arbejde med centrale biologiske begreber som DNA, gener, kromosomer, mutationer og proteinsyntese.

Det kombinerer faglig læsning med visuelle modeller og praktisk undersøgelse og kan derfor bruges som udgangspunkt for både fælles undervisning, gruppearbejde, naturfaglige undersøgelser og elevproduktioner.

Arbejdet kan med fordel fortsættes med spørgsmål som:

• Hvor meget af vores udvikling bestemmes af generne?
• Hvorfor er søskende genetisk forskellige?
• Hvordan opstår nye genetiske varianter?
• Hvordan kan mutationer både være neutrale, skadelige og fordelagtige?
• Hvordan påvirker miljøet vores fænotype?
• Hvordan hænger genetik sammen med evolution?
• Hvordan bør mennesker bruge moderne genteknologi?

På den måde bliver genetik ikke kun et spørgsmål om at lære nye fagord. Det bliver en nøgle til at forstå, hvordan levende organismer fungerer, udvikler sig, varierer og videregiver biologisk information fra generation til generation.

Faglige kilder og videre læsning

Vil du eller eleverne arbejde videre med genetik, findes der gode kvalitetssikrede ressourcer hos blandt andre National Institutes of Health og U.S. National Library of Medicine.

• 
  MedlinePlus Genetics – What is DNA?
  
• 
  MedlinePlus Genetics – What is a gene?
  
• 
  MedlinePlus Genetics – What is a chromosome?
  
• 
  MedlinePlus Genetics – Gene variants and mutations
  
• 
  National Human Genome Research Institute – Talking Glossary of Genetic Terms
  
• 
  National Human Genome Research Institute – Chromosomes Fact Sheet
  
• 
  National Human Genome Research Institute – Meiosis
  
• 
  National Human Genome Research Institute – Gene-Environment Interaction