Afrikas Ulykke
Mens Europa og Asien havde stærke centraliserede riger, var Afrika i mange områder præget af små, selvstyrende landsbysamfund. Det gjorde det lettere for europæerne at etablere kontrol over kystområderne. Senere blev 10-12 millioner afrikanere taget til fange og sendt til Amerika som slaver.
Afrikas tidlige civilisationer
Afrika syd for Sahara er menneskehedens vugge. Her opstod de første mennesketyper for millioner af år siden, og herfra spredte de sig til resten af verden. Trods Afrikas centrale rolle i menneskets udvikling kom landbrug relativt sent til kontinentet. I Mellemøsten opstod landbruget for mere end 10.000 år siden, mens det først bredte sig i Afrika for ca. 2500 år siden.
En af årsagerne til den langsomme udvikling var tsetsefluen, der gjorde det umuligt at holde kvæg i store dele af Vest- og Centralafrika. Uden kvæg var det vanskeligt at pløje jorden og etablere intensivt landbrug. Først med jernets indførelse omkring 500 f.Kr. kunne bantu-folkene dyrke jorden mere effektivt og begynde at sprede sig over kontinentet.
De store afrikanske riger
Selvom Afrika overvejende bestod af mindre samfund, opstod der enkelte store riger, der kunne måle sig med samtidens europæiske kongedømmer:
- Ghana-riget (700-1205): Riget kontrollerede guld- og salthandelen i Vestafrika, men blev ødelagt af berbere fra Nordafrika.
- Mali-riget (1200-1500): Mali-riget afløste Ghana og blev et af de rigeste riger i Afrika. Hovedstaden Timbuktu blev et lærdomscenter.
- Songhay-riget (1450-1590): En endnu større stat, der kontrollerede handelsvejene, men blev ødelagt af marokkanske tropper.
- Kanem-Bornu (1200-1800): Et stabilt rige omkring Tchad-søen, der handlede med sultanen i Istanbul.
- Zimbabwe-riget (1100-1480): Kendt for sine imponerende stenruiner, som stadig kan ses i dag.
Handel og bystater i Østafrika
Langs Østafrikas kyst voksede handelsbyer som Mombasa, Kilwa og Zanzibar. Disse byer kontrollerede handlen med guld, elfenben og eksotiske varer, der blev eksporteret til Arabien, Indien og Kina. Byerne kunne tage høje afgifter fra købmændene, hvilket gjorde dem velstående.
Portugisernes ødelæggelse af Østafrika
Da portugiserne ankom i slutningen af 1400-tallet, gik de systematisk til værks for at ødelægge Østafrikas handelsruter. Vasco da Gama og hans efterfølgere plyndrede flere af byerne, og portugiserne stoppede handelen mellem Afrika og Asien. Mange af byerne kom sig aldrig efter ødelæggelserne.
Slavehandelen i Vestafrika
Portugiserne begyndte også at tage slaver fra Vestafrika, men i starten var det i begrænset omfang. Slaveri var allerede en del af de vestafrikanske muslimske samfund, hvor slaver blev solgt til Nordafrika og Mellemøsten.
Stigende efterspørgsel på slaver
Situationen ændrede sig dramatisk i 1500-tallet, da spanierne begyndte at etablere store kolonier i Vestindien, Mexico og Sydamerika. Indianerne, der oprindeligt arbejdede i minerne, døde i stort antal på grund af europæiske sygdomme. For at skaffe arbejdskraft begyndte spanierne at importere slaver fra Afrika.
Plantager og minedrift
Efterspørgslen på afrikanske slaver voksede hurtigt, især efter at europæerne etablerede:
- Sukkerplantager i De Vestindiske Øer.
- Kaffefarme i Brasilien.
- Bomuldsplantager i Nordamerika.
- Guld- og sølvminer i Sydamerika.
Konsekvenser af slavehandelen
Man anslår, at mellem 10-12 millioner afrikanere blev fragtet over Atlanten som slaver. Endnu flere døde undervejs eller blev dræbt i de konflikter, som slavehandelen førte med sig.
Ødelæggelsen af lokale økonomier
Slavehandelen havde katastrofale konsekvenser for Afrika:
- Billige europæiske varer udkonkurrerede lokale håndværkere.
- Mange samfund blev afhængige af slavehandel i stedet for landbrug og håndværk.
- Områder som Niger-deltaet investerede i slaveskibe og oplevede økonomisk vækst – men kollapsede, da slavehandelen ophørte efter år 1800.
Timbuktu og Gaos fald
De store handelsbyer i Sahara, især Timbuktu og Gao, blev hårdt ramt. Tidligere var de blomstrende handelscentre, men da europæerne begyndte at købe guld direkte i Vestafrika, mistede de deres betydning. Omkring år 1600 blev byerne hærget af marokkanske krigere og kom sig aldrig igen.
Tidslinje for Afrikas historie
- Ca. 500 f.Kr.: Landbruget når Afrika.
- Ca. 1200: Ghana-riget ødelægges.
- Ca. 1350: Mali-rigets storhedstid.
- Ca. 1480: Zimbabwe-riget opløses.
- Ca. 1500: Portugiserne plyndrer Østafrikas byer.
- Ca. 1550: Slavehandelen tager fart.
- Ca. 1600: Songhay-riget og Timbuktu ødelægges.
Afrika havde rige og avancerede civilisationer, men europæernes ankomst destabiliserede kontinentet. Ødelæggelsen af Østafrikas byer og den massive slavehandel i Vestafrika skabte økonomisk og social uro. Mange områder gik i stå udviklingsmæssigt, mens andre oplevede en kortvarig økonomisk opblomstring baseret på slavehandelen. Disse historiske begivenheder har haft langvarige konsekvenser, som stadig kan mærkes i Afrika i dag.
