Spanien mod Nederlandene – 80 års krig
Da Filip 2. af Spanien forsøgte at knuse protestantismen i Nederlandene, udløste det et langvarigt oprør. Krigen varede i 80 år og resulterede i, at de nordlige Nederlande rev sig løs og blev til Holland, mens de sydlige Nederlande – det nuværende Belgien – forblev under spansk herredømme, men mistede deres økonomiske betydning. Til sidst var krigen med til at gøre en ende på Spaniens tid som stormagt.
Baggrunden for krigen
Filip 2. overtog Nederlandene i 1556 som en del af det mægtige spanske Habsburg-rige. Han var en glødende katolik og ville ikke acceptere, at calvinismen voksede i Nederlandene. Filip beordrede derfor en hård forfølgelse af kættere, hvilket skabte uro og til sidst åbenlyst oprør.
Provinserne i det nuværende Belgien var dengang rigere og vigtigere end Holland. Byer som Antwerpen, Gent og Bryssel var centrum for handel og finans. Her var calvinismen især stærk, mens den i Holland endnu var svag. Men den brutale spanske undertrykkelse fik også de hollandske byer til at vende sig mod Spanien.
Albas rædselsregime
Filip 2. sendte i 1567 hertugen af Alba til Nederlandene med en stor hær. Alba oprettede de berygtede bloddomstole, hvor 12.000 borgere blev stillet for retten, og mere end 1.000 blev henrettet – herunder de adelige ledere Egmont og Hoorn. Albas hårde styre skabte stor modstand:
- Calvinisterne plyndrede katolske kirker og ødelagde helgenbilleder.
- Mange oprørere flygtede til havet og blev sørøvere, de såkaldte vandsnaphaner.
- Hollandske byer begyndte at gøre oprør mod spanierne.
Holland bliver oprørernes base
I 1572 blev oprørerne tvunget væk fra de engelske havne, hvor de hidtil havde søgt tilflugt. De gik i stedet i land i Holland og Zeeland, hvor de hurtigt fik støtte fra befolkningen. I spidsen for oprøret stod Vilhelm af Oranien, som blev valgt til statholder af Holland. Selvom han selv var katolik, støttede han calvinisterne og indførte trosfrihed i Holland.
Spanierne satte en stor offensiv ind og belejrede byen Leiden i 1574. Byen var tæt på at overgive sig, men Vilhelm af Oranien gav ordre til at åbne digerne, så området blev oversvømmet. En kraftig storm førte vandet ind over de spanske stillinger, og de måtte trække sig tilbage. Som belønning fik Leiden Hollands første universitet, der hurtigt blev berømt i hele Europa.
Spanien mister grebet
Den spanske hær var stærk, men Filip 2. havde svært ved at sende penge fra Spanien til soldaterne i Nederlandene. I 1576 gik de spanske tropper amok i Antwerpen og plyndrede byen i en massakre, der dræbte flere tusinde mennesker. Dette samlede både katolikker og protestanter i en fælles front mod Spanien.
For en tid så det ud til, at hele Nederlandene kunne blive selvstændige. Men i 1579 blev landet delt:
- De sydlige Nederlande (Belgien) forblev katolske og loyale mod Spanien.
- De nordlige Nederlande (Holland) erklærede sig uafhængige i 1581.
Spanien taber krigen
Spanien kæmpede videre, men måtte samtidig føre krig mod England og Frankrig. Det svækkede indsatsen i Nederlandene:
- I 1588 blev Spaniens store armada knust af England.
- I 1639 led Spanien et afgørende flådenederlag til hollænderne.
- I 1648 anerkendte Spanien endelig Hollands selvstændighed.
Den lange krig havde ødelagt Spaniens økonomi og svækket dets stilling som stormagt. Samtidig havde krigen givet Holland en enorm fremgang.
Hollands storhedstid
Efter selvstændigheden blev Holland hurtigt en af Europas rigeste og mest magtfulde nationer:
- Amsterdam blev Europas vigtigste havneby.
- Handlen med krydderier, uld og diamanter blomstrede.
- Holland overtog Portugals kolonier i Indonesien.
Hollænderne dominerede verdenshandelen i 1600-tallet, men fra 1700-tallet begyndte deres magt at svinde.
Antwerpens fald
For Antwerpen blev krigen en katastrofe. De hollandske oprørere spærrede Schelde-floden, så spanierne ikke kunne bruge havnen. Dette ødelagde Antwerpens handel:
- Byen mistede sin status som Europas største handelscentrum.
- Holland overtog rollen som Europas handelsmagt.
- Spærringen af Schelde varede indtil 1803, da Napoleon ophævede den.
Den nederlandske kunst
Under den hollandske storhedstid blomstrede malerkunsten:
- Kunstnere som Rembrandt, Frans Hals og Ruysdael skabte mesterværker.
- Hollandske malerier blev populære over hele Europa.
- Mange værksteder producerede malerier i stor stil.
Hollandsk kunst blev synonym med realisme og detaljerede skildringer af hverdagslivet. Mange berømte værker blev skabt i denne periode.
Tidslinje
- 1565: Calvinister ødelægger kirker i Nederlandene.
- 1568: Hertugen af Alba henretter Egmont og Hoorn.
- 1572: England forbyder oprørerne adgang til havne.
- 1576: Massakren i Antwerpen.
- 1581: Holland erklærer sig uafhængigt.
- 1588: Spaniens armada knuses af England.
- 1639: Hollænderne besejrer den spanske flåde.
- 1648: Spanien anerkender Hollands selvstændighed.
Krigen mellem Spanien og Nederlandene ændrede Europas magtbalance. Spanien gik fra at være en stormagt til at blive svækket, mens Holland blev en førende handelsnation. Antwerpen mistede sin betydning, mens Amsterdam blev Europas nye handelscentrum. Det 80-årige oprør var ikke blot en kamp om religion – det var en kamp om politisk og økonomisk magt.
