Romantik og Nationalisme
Oplysningstiden var præget af fornuft, logik og videnskabelig tænkning, men i begyndelsen af 1800-tallet opstod en ny bevægelse: Romantikken. Denne strømning søgte at forstå følelser, mystik og det irrationelle. Samtidig voksede nationalismen, hvor folk begyndte at se sig selv som en del af særlige nationale fællesskaber.
Romantikkens Grundtanker
Romantikken afspejlede et skift i tænkning, hvor man gik væk fra oplysningstidens rationelle verdenssyn og i stedet hyldede:
- Følelser og intuition frem for fornuft.
- Naturen som et spejl for menneskets sjæl.
- Historie og fortid som inspirationskilder.
- Det folkelige – folkeeventyr, sagn og sange blev opfattet som ægte nationale udtryk.
En af de tidligste romantiske tænkere var Jean-Jacques Rousseau, der talte om “den ædle vilde” – idéen om, at mennesker var lykkeligst i deres naturlige tilstand, før civilisationen ødelagde dem.
Folkeeventyr og National Identitet
Romantikkens fascination af fortiden førte til en bølge af indsamling af folkeviser og eventyr, som man mente udtrykte et lands sande sjæl:
- Brødrene Grimm samlede tyske folkeeventyr.
- Asbjørnsen og Moe indsamlede norske eventyr.
- Svend Grundtvig stod for danske folkeeventyr.
- Elias Lönnrot skabte det finske nationalepos Kalevala.
Selvom mange af disse samlinger blev redigeret og ændret af indsamlerne, fik de stor betydning for den nationale bevidsthed i mange lande.
Romantikken i Kunst og Musik
Billedkunst
Romantikken ændrede måden, kunstnere skildrede verden på:
- Caspar David Friedrich malede mystiske landskaber, der afspejlede menneskets sjæl.
- Malere skildrede ofte ruiner og mystiske naturscener for at fremkalde følelser af længsel og storhed.
Musik
Musikken blev mere følelsesladet og friere i sin struktur:
- Beethoven og Schubert eksperimenterede med harmonier og stærke følelser.
- Wagner skabte store nationale operaer, f.eks. Nibelungens Ring.
Musikken blev brugt til at vække nationale følelser og styrke bevidstheden om en fælles kulturarv.
Nationalismens Fremvækst
Romantikken og nationalismen var tæt forbundet. Mange folk begyndte at se deres kultur, historie og sprog som unikke og værd at kæmpe for. Napoleonskrigene (1803-1815) havde skabt en følelse af national identitet, da mange europæere enten kæmpede mod eller for Napoleon.
Revolutionerne i 1830 og 1848
De nationale bevægelser blev stærkere med de europæiske revolutioner:
- I Frankrig førte revolutionerne til oprettelsen af en ny republik.
- I Tyskland og Italien opstod bevægelser for national samling.
- I Polen kæmpede nationalister mod russisk undertrykkelse.
Nationalismen skabte også større social sammenhængskraft, da den forbandt mennesker på tværs af samfundslag.
Nationalismens Bagside
Mens nationalismen samlede folk, skabte den også splid. Mange riger bestod af flere forskellige folkeslag, hvilket førte til konflikter:
- I Østrig-Ungarn boede tyskere, ungarere, tjekker, slovakker, polakker, serbere og mange andre – hvilket skabte spændinger.
- I Det Osmanniske Rige krævede grækere, serbere og bulgarere selvstændighed.
- Den Danske Helstat omfattede både dansk-, tysk- og frisisk-talende befolkninger, hvilket førte til Treårskrigen (1848-1851) og senere krigen i 1864 mod Preussen.
Nationalismen gjorde det svært for multinationale stater at forblive stabile. Mange nationale mindretal følte sig undertrykte og krævede selvstyre eller uafhængighed.
Sprog og Religion i Nationalismen
National identitet blev ofte knyttet til sprog og religion. F.eks.:
- Serbere og kroater taler samme sprog, men tilhører forskellige kristne trosretninger (ortodokse og katolske).
- Belgien blev delt mellem fransktalende vallonere og nederlandsk-talende flamlændere.
- Irland oplevede spændinger mellem katolikker og protestanter.
Disse forskelle førte til etniske konflikter, som fortsatte langt ind i det 20. og 21. århundrede.
Løsninger på Nationale Konflikter
I nogle lande lykkedes det at finde løsninger, der gav mindretal en vis grad af selvstyre:
- Schweiz skabte et føderalt system, hvor både tysk-, fransk- og italiensktalende havde rettigheder.
- Spanien gav i 1979 Catalonien, Galicien og Baskerlandet autonomi.
- Storbritannien gav i 1999 Skotland og Wales egne parlamenter.
Men i andre områder førte nationale konflikter til krige og vold, som i Jugoslavien i 1990’erne.
Tidslinje
- 1805-1808: Brødrene Grimm samler tyske folkeeventyr.
- 1815: Napoleonskrigene slutter, og nationalismen begynder at vokse.
- 1830: Revolutioner i Frankrig og Belgien.
- 1848: Revolutioner i hele Europa, især i Tyskland, Frankrig og Italien.
- 1871: Tyskland bliver samlet af Otto von Bismarck.
Romantikken og nationalismen ændrede Europas politiske og kulturelle landskab. Romantikken genopdagede folkeeventyr og traditioner, mens nationalismen samlede og splittede befolkninger. I dag ser vi stadig konsekvenserne af denne periode i form af nationale identiteter og konflikter om mindretals rettigheder.
