Oplysningstiden

Oplysningstiden

Oplysningstiden

Oplysningstiden strakte sig fra omkring 1690 til slutningen af 1700-tallet og markerede et opgør med traditionelle forestillinger om samfund, religion og videnskab. Filosoffer og videnskabsfolk satte spørgsmålstegn ved autoriteternes ufejlbarlighed og betonede fornuft, frihed og oplysning.

England som centrum for de første oplysningsidéer

Oplysningstidens første tanker blev udviklet i England, hvor kongens magt var begrænset af parlamentet. Dette skabte et mere frit debatmiljø, hvor filosoffer kunne udforske nye idéer om samfund og styreformer.

Thomas Hobbes og idéen om en stærk hersker

Den engelske filosof Thomas Hobbes mente, at et samfund uden en stærk hersker ville ende i kaos. I sin bog Leviathan (1651) argumenterede han for, at borgerne skulle underkaste sig en suveræn hersker for at opretholde fred og orden.

John Locke og den individuelle frihed

I modsætning til Hobbes udviklede John Locke en mere frihedsorienteret samfundsmodel. I Two Treatises of Government (1690) argumenterede han for, at regeringen kun havde legitimitet, hvis den beskyttede borgernes rettigheder til liv, frihed og ejendom. Hvis en hersker brød denne aftale, havde folket ret til at gøre oprør.

Frankrig – Oplysningens centrum

Selvom Frankrig var præget af enevælde og censur, blev landet et centrum for oplysningstidens idéer. Trods fængslinger og forbud arbejdede franske filosoffer ihærdigt for at sprede deres tanker.

Montesquieu og magtens tredeling

Den franske filosof Montesquieu besøgte England og blev fascineret af landets politiske system. I Om lovenes ånd (1748) fremsatte han idéen om magtens tredeling:

  • Den lovgivende magt (parlamentet) vedtager love.
  • Den udøvende magt (kongen eller regeringen) håndhæver lovene.
  • Den dømmende magt (domstolene) tolker lovene.

Montesquieus tanker blev en grundsten i moderne demokratier, herunder USA’s forfatning fra 1787.

Encyklopædien – viden til folket

Et af de vigtigste værker i oplysningstiden var Den Store Franske Encyklopædi, redigeret af Denis Diderot (1751-1772). Encyklopædien samlede viden om videnskab, teknologi og filosofi og udfordrede religiøs overtro. Kirken forsøgte at forbyde værket, men det blev alligevel en bestseller.

Rousseau og idéen om folkets suverænitet

Jean-Jacques Rousseau var en af de mest læste filosoffer i oplysningstiden. I Samfundspagten (1762) argumenterede han for, at magten i et samfund skulle ligge hos folket og ikke hos en konge. Hans idéer inspirerede Den Franske Revolution i 1789.

Salonerne – fri debat i en censureret tid

Et særligt fænomen i oplysningstidens Frankrig var salonerne, hvor intellektuelle samledes for at diskutere politik, filosofi og kunst. Kvinder spillede en central rolle som værter for salonerne, og her kunne tidens store tænkere tale frit uden censur.

Det nye syn på religion

Oplysningstiden satte spørgsmålstegn ved kirkens magt og religiøse dogmer. Filosoffer som Voltaire argumenterede for religionsfrihed og mente, at tro burde være en privat sag. Dette førte til en svækkelse af kirkens autoritet, og heksebrændinger ophørte i Europa.

Forbrydelser og straffe

Oplysningstiden bragte også nye idéer om retfærdighed. Den italienske filosof Cesare Beccaria skrev i Om forbrydelse og straf (1764), at dødsstraf burde afskaffes og erstattes med fængselsstraf. Hans tanker bidrog til mere humane straffesystemer i Europa.

Modstanden mod slaveri

Inspireret af Rousseaus idéer om menneskelig lighed begyndte flere at argumentere mod slavehandlen. I slutningen af 1700-tallet blev der grundlagt kolonier for frigivne slaver i Afrika, såsom Sierra Leone (1780’erne) og Liberia (1822).

Den oplyste enevælde

Flere europæiske konger begyndte at omfavne oplysningstidens idéer uden at opgive deres enevældige magt. Dette blev kendt som Den oplyste enevælde. Herskere som Frederik den Store af Preussen og Maria Theresia af Østrig gennemførte reformer inspireret af oplysningens tanker.

Tidslinje

  • 1651: Thomas Hobbes skriver Leviathan.
  • 1690: John Locke udgiver Two Treatises of Government.
  • 1748: Montesquieu publicerer Om lovenes ånd.
  • 1751: Den Store Franske Encyklopædi påbegyndes.
  • 1762: Rousseau udgiver Samfundspagten og Emile.
  • 1772: Encyklopædien afsluttes.

Oplysningstiden revolutionerede måden, mennesker tænkte om samfund, religion og videnskab. Idéerne om frihed, lighed og folkelig deltagelse i styret dannede grundlag for moderne demokratier og inspirerede både Den Amerikanske og Den Franske Revolution.

Hvad synes du?