Pilgrimme og Korstog – Kampen om Det Hellige Land
Pilgrimsrejser var en vigtig del af det kristne liv i Middelalderen, hvor troende rejste til hellige steder for at opnå syndsforladelse og styrke deres åndelige forbindelse til Gud. Det vigtigste mål var Jerusalem, men efter tyrkernes erobring af byen blev kristne pilgrimme mødt med forhindringer. Dette blev påskuddet til korstogene – en række militære ekspeditioner, der havde til formål at generobre Jerusalem. Det første korstog lykkedes i 1099, men byen blev senere tabt igen.
Pilgrimsrejser i Middelalderen
De vigtigste pilgrimsmål
At drage på pilgrimsrejse var en udbredt praksis i Middelalderen og blev set som en måde at opnå renselse og syndsforladelse. De fire vigtigste destinationer var:
- Santiago de Compostela (Spanien): Apostlen Jakobs grav.
- Gargano-bjerget (Italien): Sankt Mikaels kirke.
- Rom (Italien): Peterskirken og andre vigtige kirker.
- Jerusalem (Palæstina): Gravkirken og andre kristne helligdomme.
Fra 1170 blev også domkirken i Canterbury et populært mål, efter ærkebiskop Thomas Becket blev myrdet foran alteret under en konflikt med den engelske konge.
Pilgrimmenes rejse
At foretage en pilgrimsrejse var farligt og kunne tage måneder eller endda år. Pilgrimme fik ofte udstedt et valfartsbrev af deres lokale biskop, hvilket fungerede som et slags rejsepas, der gav dem ret til mad og husly ved kirker og klostre langs vejen. Disse klostre lå ofte med ca. 30 kilometers afstand – svarende til en dagsrejse til fods.
Jerusalem og arabernes overtagelse
Fra 600-tallet kom Jerusalem under muslimsk kontrol, da araberne erobrede byen i 638 under kalif Omar. Kristne pilgrimme kunne dog stadig besøge byen, og Karl den Store fik endda tilladelse til at oprette herberger for pilgrimme.
Men i slutningen af 1000-tallet blev rejsen til Jerusalem vanskeligere. Det arabiske rige var i opløsning, og tyrkiske nomadestammer begyndte at overtage magten. I 1071 led det østromerske rige (Byzans) et tilintetgørende nederlag til tyrkerne i slaget ved Manzikert, og meget af Lilleasien gik tabt. Dette gjorde det endnu sværere for kristne pilgrimme at rejse til Det Hellige Land.
Korstogene begynder
Pave Urban 2.’s opfordring
For at sikre kristendommens adgang til Jerusalem og støtte Byzans mod tyrkerne opfordrede Pave Urban 2. i 1095 til et korstog ved kirkemødet i Clermont. Han lovede syndsforladelse til alle, der deltog i kampen mod de vantro.
Budskabet blev modtaget med stor entusiasme, og i 1096 drog tusindvis af riddere, bønder og præster af sted mod Jerusalem.
Det første korstog (1096-1099)
Det første organiserede korstog blev ledet af adelsmænd som Godefroy af Bouillon. Efter flere sejre i Lilleasien og Syrien nåede korsfarerne Jerusalem i juni 1099. Efter kun en uges belejring stormede de byen og massakrerede næsten alle muslimer og jøder – en voldsom kontrast til kalif Omars humane behandling af de kristne i 638.
Efter sejren blev Jerusalem gjort til et kristent kongerige, og korsfarerne byggede stærke borge for at beskytte deres territorium.
Jerusalem tabes igen
Det kristne kongerige i Jerusalem holdt i mindre end 100 år. I 1187 besejrede den muslimske hærfører Saladin korsfarerne i slaget ved Hattin og erobrede Jerusalem. Saladin tilbød byens kristne fri passage ud af byen – i skarp kontrast til korsfarernes massakre i 1099.
Senere korstog
- Det tredje korstog (1189-1192): Ledet af Richard Løvehjerte, men mislykkedes i at generobre Jerusalem.
- Det fjerde korstog (1202-1204): Vendte sig mod Konstantinopel i stedet for Jerusalem – en af de største skandaler i kristendommens historie.
- Det sjette korstog (1228-1229): Den tyske kejser Frederik 2. fik Jerusalem tilbage gennem forhandlinger, men byen gik tabt igen i 1244.
Korstogene i Nord- og Østeuropa
Mens de fleste tænker på korstogene som en kamp mod muslimer i Det Hellige Land, fandt lignende ekspeditioner sted i Nord- og Østeuropa.
- Spanien: Kristne konger kæmpede mod de muslimske maurere i den såkaldte Reconquista.
- Østersø-området: Danskere, svenskere og tyskere førte korstog mod hedenske baltere, finner og slaver. Dette førte bl.a. til oprettelsen af den Tyske Orden, som grundlagde byer som Lübeck, Danzig og Königsberg.
- Frankrig: Korstog mod katharerne, en kristen kætterbevægelse i Sydfrankrig.
Børnekorstoget og Konstantinopels fald
Børnekorstoget (1212)
I 1212 blev et korstog organiseret af børn og unge, der mente, at Gud ville hjælpe dem med at genvinde Jerusalem. Mange af børnene nåede aldrig frem – nogle blev solgt som slaver i Nordafrika.
Konstantinopels fald (1453)
Det sidste store tab for de kristne kom i 1453, da tyrkerne under sultan Mehmet 2. erobrede Konstantinopel. Byen, som engang var kristenhedens største centrum, blev nu hovedstad i det osmanniske rige.
Tidslinje for korstogene
- 638: Kalif Omar erobrer Jerusalem.
- 717: Arabernes belejring af Konstantinopel mislykkes.
- 1071: Tyrkerne besejrer Byzans i slaget ved Manzikert.
- 1095: Pave Urban 2. opfordrer til det første korstog.
- 1099: Jerusalem erobres af korsfarerne.
- 1187: Saladin tilbageerobrer Jerusalem.
- 1204: Korsfarerne plyndrer Konstantinopel.
- 1212: Børnekorstoget finder sted.
- 1453: Tyrkerne erobrer Konstantinopel.
Korstogene ændrede Europas historie dramatisk. De skabte både religiøs fanatisme og kulturel udveksling mellem øst og vest. Selvom de aldrig genvandt Jerusalem permanent, havde de en dybtgående effekt på Europas udvikling.
