Bronzen skabte handel og styrkede høvdingene, men jernet fik størst betydning, da det gjorde det muligt at lave leer og dermed slå hø. Det tog dog lang tid, før smedene lærte at bruge jernet til redskaber.
Kobber og bronze
Det først kendte metal var kobber, som blev brugt i Middelhavs-området omkring 4500 f.Kr. Kobber fik først større betydning, da man fandt på at blande tin i kobberet. Herved opstod bronze, som var stærkere og lettere at arbejde med.
Bronzens indflydelse
Bronzen blev i første omgang primært brugt til våben og smykker. Den gav magt til stærke høvdinge, som efterhånden begyndte at kalde sig konger. Med de nye våben kunne de udvide deres magt, og smykkerne blev brugt til at betale de mænd, hvis støtte de havde brug for.
Handel og udveksling
Kobber og tin fandtes kun få steder i Europa. Derfor førte bronzens indførelse til en omfattende byttehandel, hvor høvdinge og konger spillede en afgørende rolle. De havde skibene og de væbnede mænd, der skulle transportere råstoffer og varer.
Handelspladser og byer
Kongerne anlagde handelspladser og byer, hvor bronzen blev forarbejdet. Efterhånden som mængden af bronze voksede, blev metallet brugt til flere formål, f.eks. knive, økser, segl, kamme og musikinstrumenter.
Jernet kommer
Bronzen blev udbredt over hele Europa, men ikke samtidig. Mens Middelhavs-området brugte bronze omkring 3000 f.Kr., kom metallet først til Danmark omkring 1700 f.Kr.
Jernets første anvendelse
Jernmalm fandtes næsten overalt, men jernet fik først stor betydning mange hundrede år senere. I begyndelsen blev jern primært brugt til smykker og som betalingsmiddel. Grækerne betalte for eksempel med smedede jernstænger, hvor seks styk blev kaldt en drakhma, hvilket senere blev betegnelsen for græske penge.
Jernets fordele
Problemet med jern var, at smedningen krævede langt højere temperaturer end bronzesmedning. Det tog tid at udvikle teknikken, men omkring 500 f.Kr. fik jernet større betydning. Redskaber af jern var bedre og billigere end bronzeredskaber, hvilket betød, at selv fattige bønder kunne skaffe sig økser og kornsegl.
Jernets revolution
Endnu vigtigere end økser og segl var leen, som gjorde det muligt at slå hø. Dette sikrede vinterfoder til dyrene, hvilket betød, at køer og heste kunne stå på stald. Det førte til en øget gødningsproduktion, der igen forbedrede kornproduktionen.
Jern og krigsførelse
Jern fik også stor betydning for krigsførelsen. Våben af jern var stærkere og billigere at fremstille, hvilket gjorde hærene større og mere effektive. Samtidig blev rustninger og hjelme billigere og bedre.
Kykladerne
I den tidlige Bronzealder spillede to områder i den græske del af Middelhavet en vigtig rolle: Kreta og Kykladerne. Kykladerne var rige på mineraler, heriblandt pimpsten fra vulkanen på Santorini.
Vulkanudbrud på Santorini
I 1645 f.Kr. trængte havet ind i vulkanen på Santorini, hvilket fremkaldte en kolossal eksplosion. Store dele af øen forsvandt, og vulkanen spredte aske over hele verden. Asken kan stadig spores i borekerner fra den grønlandske is.
Den begravede by Akrotiri
Hovedbyen Akrotiri blev dækket af et askelag på op til 50 meter. Udgravninger begyndte i 1967 og har afsløret en by, der er endnu bedre bevaret end Pompeji og Herculaneum. Husene var i flere etager, og et underjordisk kloaksystem muliggjorde bad og toilet.
Den minoiske kultur på Kreta
Det vigtigste område var dog Kreta med byen Knossos. Her herskede en række konger med stor magt over handelen i Middelhavet. Udgravninger har afsløret fund af lapissten fra Afghanistan og elfenben fra Nordafrika.
Tyren i minoisk kultur
Et græsk sagn fortæller, at Athen hvert år skulle sende syv unge mænd og syv unge piger til kong Minos på Kreta. De blev lukket ind i labyrinten, hvor de blev dræbt af uhyret Minotauros – et væsen, der var halvt menneske og halvt tyr.
Sport og ofringer
Billeder fra Knossos viser unge mænd, der udførte akrobatik ved at springe over tyrens horn. Dette kan tyde på, at tyren spillede en stor rolle i minoisk kultur, men at sagnene om menneskeofringer muligvis er overdrevne.
Mykene og Troja
Kongerne på Kreta herskede fra ca. 1900 til ca. 1400 f.Kr. Derefter blev deres rige erobret af Mykene på Peloponnes. Mykene var rigt og magtfuldt, hvilket de store guldfund i paladserne vidner om.
Troja og Iliaden
Den græske digter Homer skrev Iliaden i årene efter 800 f.Kr., over 300 år efter Mykenes fald. Iliaden beskriver en krig mod Troja, hvor en trojansk prins bortfører dronning Helene fra Sparta.
Kampene om Sortehavet
Selvom Trojakrigen muligvis er en myte, er det sandsynligt, at græske byer kæmpede mod Troja for at få kontrol over handelsruterne til Sortehavet. Byens placering gjorde det muligt at opkræve afgifter af forbisejlende skibe, hvilket skabte konflikter.
Tidslinje
- 3000 f.Kr. – Første større udnyttelse af bronze.
- 2000 f.Kr. – Første udvinding af jern.
- 1900 f.Kr. – Første minoiske riger på Kreta.
- 1645 f.Kr. – Santorini ødelægges af et gigantisk vulkanudbrud.
- 1400 f.Kr. – Konger fra Mykene erobrer Kreta og danner et nyt stort rige.
- 1100 f.Kr. – Det mykenske rige ophører.
- 800-750 f.Kr. – Homer samler digtene om Trojas belejring i Iliaden og digtene om Odysseus i Odysseen.
