Indførelsen af landbruget førte til en stadig større ulighed mellem dem, der havde jord, og dem, der ikke havde. De rige byggede de vældige stengrave, som vi beundrer i dag. I en periode på 500 år blev der i Danmark rejst en eller to stendysser om ugen.
Høvdinge og magt
Landbrugets første tid var nok ikke så forskellig fra den tid, hvor man udelukkende levede af jagt og fiskeri. Der var rigeligt med jord, og fisk og kød fra vildt spillede stadig en stor rolle i den daglige føde. Men efterhånden opstod der de fleste steder mangel på jord. Mange af landsbyernes beboere kunne kun komme til at dyrke et stykke jord ved at arbejde for den, der ejede jorden.
Høvdingens rolle
Den stærke mand i disse samfund var høvdingen. Han havde mere jord end de andre og bestemte i det daglige, hvad der skulle ske. Han skulle mægle, når folk kom i strid om deres jord eller deres dyr. Og han skulle varetage forholdet til de højere magter.
Religion og ofringer
Det sidste var utrolig væsentligt i et landbrugssamfund, hvor alle var afhængige af vejrguderne. Derfor skulle man stå sig godt med de guder, der rådede for frugtbarhed. Et af midlerne var at ofre mennesker. Sådanne ofringer har nok fundet sted i de fleste af fortidens landbrugssamfund – især hvor en god høst ikke var givet på forhånd.
I tusindvis af lig
Allerede fra den ældste del af Bondestenalderen – mellem 3900 og 3300 f.Kr. – har vi skeletter af mennesker, der har lidt en voldelig død og bagefter er lagt ned i moser. Det gælder blandt andet fund fra Sigersdal Mose ved Stenløse i Nordsjælland og Porsmose ved Toksværd i Sydsjælland.
Moselig og ofringer
Vi ved ganske vist ikke med sikkerhed, om de pågældende er blevet ofret til guderne, men sandsynligheden taler for det. Det samme gælder de mange hundrede lig af mennesker, der er fundet i moserne fra tiden omkring Kristi fødsel i Danmark, Nordtyskland, Holland, England og Irland.
Tollundmanden
Verdens vel nok bedst bevarede moselig er Tollundmanden, der udstilles på Silkeborg Museum. Ifølge nyere undersøgelser er han blevet hængt ca. 400 f.Kr. Men om han var et offer til guderne eller blev henrettet for en forbrydelse og dernæst lagt i mosen for at forsone guderne, lader sig ikke afgøre.
De store stengrave
Et varigt minde om Bondestenalderens høvdinge er de store dysser og jættestuer, der findes over det meste af Europa. Alene i Danmark er der bevaret over 5000 af dem, men der har oprindeligt været op til 40.000 stengrave, rejst mellem 3500 og 3000 f.Kr.
Opbygning af dysser
Vi ser dysserne som store sten, der er rejst på en lille høj. Men oprindeligt var de dækket af en langt større høj, kantet af grå randsten af granit. Dysserne var formentlig både rejst til ære for de døde og som vidnesbyrd om magten hos en høvding og hans klan.
Byggeriet af jættestuer
Jættestuerne, der blev rejst i den sidste del af dyssetiden, er endnu mere imponerende. Forsøg har vist, at det ikke var så uoverkommelig en opgave, som det kan synes. Det har taget ca. 10 mand tre-fire uger at bygge en runddysse med et enkelt kammer, mens en jættestue har taget noget længere tid.
De store samlingspladser
De mest imponerende anlæg fra denne tid var dog ikke dysser eller jættestuer, men de store befæstede samlingspladser, der blev anlagt til religiøse fester. Disse anlæg dækkede ofte et område på en halv snes hektar.
Opførelse af samlingspladser
Man skønner, at disse anlæg krævede 200 mands arbejde i tre måneder. Men kun arkæologerne kan i dag fortælle om dem, da de blev jævnet med jorden efter festernes afslutning.
Stonehenge
Den mest imponerende samlingsplads er nok Stonehenge i England. De store sten blev først rejst ca. 500 år efter, at stedet blev taget i anvendelse omkring år 3000 f.Kr. Mange af stenene blev hentet over 300 km væk i Wales.
Den nødvendige handel
Høvdingene havde en ekstra opgave ud over at tage sig af dagligdagens problemer og stå for religiøse ceremonier. De skulle også sørge for, at deres folk fik materialer til de redskaber, de havde brug for.
Flintens betydning
Flint var en afgørende ressource. I Bondestenalderen var behovet for flint så stort, at man måtte hente større flintblokke fra særlige flintminer.
Handelsruter
Sten fra danske flintminer er fundet i det sydlige Norge, mens flint fra Irland havnede i England, og flint fra Frankrig blev fundet i Holland og Belgien. Når folk i disse egne ville have flint, måtte de handle med skind eller rav.
Tidslinje
- 4000 f.Kr. – Agerbrug og kvægavl indføres i Nordeuropa og på de Britiske Øer.
- 3500 f.Kr. – Dysser, jættestuer og andre imponerende anlæg rejses over store dele af Europa.
- 3000 f.Kr. – I det sydlige England anlægges det ældste Stonehenge-anlæg.
- 2600 f.Kr. – De store pyramider rejses i Ægypten.
- 2500 f.Kr. – Den store stencirkel på Stonehenge rejses.
- 200 f.Kr.-100 e.Kr. – Store menneskeofringer i Nordeuropas moser og søer.
Stenalder, Bronzealder og Jernalder
For knap 200 år siden fik den københavnske museumsleder Christian Jürgensen Thomsen opgaven at lede den kongelige oldtidssamling i København. Han bemærkede, at de gamle oldsager fordelte sig i tre grupper: genstande af sten, af bronze og af jern.
Inddelingen af forhistorien
På denne baggrund inddelte han forhistorien i tre perioder: Stenalder, Bronzealder og Jernalder. I dag opdeles Stenalderen dog ofte i Jægerstenalderen og Bondestenalderen, da der er en afgørende forskel på et samfund, der lever af jagt, og et, der lever af landbrug.
