De gamle indere havde bedre forstand på byer og byplanlægning end ægypterne og mesopotamierne. Men deres indus kultur forsvandt af uopklarede grunde, og det er endnu ikke lykkedes at tyde sproget på deres indskrifter.
En tredje stor oldtidskultur
Langs Indus-floden i det nuværende Pakistan opstod en af oldtidens store kulturer. Indus-kulturen var dog langt mere kortvarig end rigerne i Ægypten og Mesopotamien og eksisterede kun fra ca. 3000 f.Kr. til 1800 f.Kr.
Jernbanebyggeri ødelagde spor
Indus kultur var næsten ukendt i lang tid. Da englænderne i midten af 1800-tallet anlagde en jernbane i området, stødte de på ruinerne af en by. Men i stedet for at undersøge fundet brugte de stenene til jernbanefyld.
Harappa og Mohenjo-daro
Trods jernbanearbejdernes skader blev Harappa i 1921 genstand for egentlige udgravninger. Man fandt, at byen havde rummet 30.000-40.000 mennesker. Året efter begyndte udgravninger i en anden oldtidsby, Mohenjo-daro.
En glemt indisk fortid
Udgravningerne i Harappa og Mohenjo-daro viste, at Indien havde en langt ældre og mere udviklet kultur end hidtil antaget. Indtil da troede man, at indoeuropæerne havde skabt den nordindiske kultur, men fundene afslørede en højtudviklet civilisation længe før indoeuropæernes ankomst.
Omhyggelig byplanlægning
Udgravningerne afslørede, at byerne i Indus-kulturen var langt bedre planlagt end byerne i Ægypten og Mesopotamien. De havde brede gader anlagt i nord-sydlig eller øst-vestlig retning og bygninger af brændte mursten.
Standardiserede byggematerialer
Husene i Indus-kulturen var lavet af brændte sten med præcise mål: 7 x 14 x 28 cm. Det viser en høj grad af standardisering og avanceret byggeteknik.
Avanceret infrastruktur
Byerne havde et effektivt kloaksystem, der fungerede i både rige og fattige kvarterer. Der var også rigeligt med badehuse – en funktion, man senere genfinder i Rom.
Gav os bomuld og høns
Indus-floden udspringer i Himalaya-bjergene og skifter ofte løb, men dens oversvømmelser kom på et tidspunkt, der passede godt til landbruget. Bønderne dyrkede hvede, byg, bælgfrugter og sesam.
Bomuldens oprindelse
Bomuld blev for første gang dyrket i Indus-kulturen. Frøene blev sået, når oversvømmelserne begyndte, og planten blev høstet, når vandet trak sig tilbage.
Første hønsehold
Indus-kulturen var også det første samfund, hvor hønsehold blev almindeligt – noget, der hverken fandtes i Mesopotamien eller Ægypten.
Handel og bronze
Den rigelige fødevareforsyning muliggjorde handel med nabolandene, hvorfra man importerede guld, sølv og kobber. Indiske bronzesmede udviklede en særlig hård bronze, næsten lige så stærk som stål.
Bronze i landbruget
Bronze var så almindeligt i Indus kultur, at det blev brugt til redskaber som plove – en luksus, der ikke fandtes i andre kulturer på samme tid.
Hvorfor forsvandt de?
Indus-kulturen forsvandt pludseligt omkring 1800 f.Kr., men årsagen er stadig ukendt. Nogle teorier nævner naturkatastrofer, mens andre peger på, at jorden blev for salt til dyrkning.
En utydet skrift
Indus-folket brugte en billedskrift med ca. 400 tegn, men den er endnu ikke tydet. Mange forskere mener, at den kan være beslægtet med de dravidiske sprog i Sydindien.
Begrænsede udgravninger
Desværre har udgravningerne af Indus-byerne været af lav kvalitet, og forskerne har kun i begrænset omfang interesseret sig for, hvorfor kulturen forsvandt.
Tidslinje
- Ca. 3000 f.Kr. – Indus kultur opstår.
- Ca. 1800 f.Kr. – Indus kultur forsvinder.
