Det Osmanniske Riges Undergang

Det Tyrkiske Riges Nedgangstid

Det tyrkiske rige, også kendt som Det Osmanniske Rige, var engang en af verdens mægtigste stater, men i løbet af 1800-tallet mistede det gradvist sin styrke. Riget blev kendt som ”Europas syge mand” på grund af sin svækkede position og interne problemer. Alligevel overlevede det længere end mange forudså, fordi stormagterne frygtede kaos, hvis riget kollapsede helt.

De Første Tegn på Svækkelse

Politisk og Militær Tilbagegang

I 1500- og 1600-tallet dominerede osmannerne store dele af Østeuropa, Mellemøsten og Nordafrika. Men i 1800-tallet var riget stærkt svækket:

• Det religiøse råd, ulemaerne, modsatte sig modernisering.
• Den engang frygtede hær, janitsharkorpset, blev en ineffektiv og korrumperet styrke.
• Lokale statholdere forsøgte at gøre sig uafhængige af sultanen.

Det tyrkiske rige var dog stadig en vigtig magt, især på Balkan. Men nationalistiske bevægelser inspireret af Den Franske Revolution begyndte at kræve selvstændighed, og Rusland støttede aktivt de kristne mindretal for at svække Tyrkiet.

Grækenlands Uafhængighed

Oprøret Begynder

Den første alvorlige udfordring for Osmannerriget i 1800-tallet kom fra Grækenland. I 1820 startede et oprør, hvor græske nationalister angreb tyrkiske styrker. Sultan Mahmud 2. reagerede brutalt og lod tusinder af grækere dræbe, herunder den ortodokse patriark Gregorius, som blev hængt i Konstantinopel.

Støtte fra Europa

De europæiske stormagter var i begyndelsen tilbageholdende med at blande sig, men folkelig opbakning i England, Frankrig og Rusland førte til, at de støttede grækerne. En vigtig begivenhed var massakren på øen Chios i 1822, hvor op mod 30.000 grækere blev dræbt af tyrkerne. Denne brutalitet chokerede Europa.

Grækenland Bliver Selvstændigt

I 1827 besejrede en engelsk-fransk-russisk flåde tyrkerne ved Navarino, og to år senere blev Grækenland officielt uafhængigt. Tyrkiet beholdt dog en del af landet, og kampen for fuld græsk selvstændighed fortsatte i mange år.

Russisk Pres og Krimkrigen

Ruslands Ambitioner

Rusland havde længe ønsket at svække osmannerne og få adgang til Sortehavet og Middelhavet. De støttede oprør i Serbien, Rumænien og Montenegro. I 1853 besatte Rusland Moldavien og Valakiet, hvilket førte til krig med Osmannerriget.

Krimkrigen (1853-1856)

Rusland var stærkere end Tyrkiet, men England og Frankrig frygtede russisk ekspansion og greb ind. Det førte til den berømte Krimkrig, hvor:

• Engelsk-franske styrker belejrede Sevastopol.
• Russiske forsyningslinjer var dårlige, hvilket svækkede deres forsvar.
• I 1855 faldt Sevastopol, og Rusland måtte trække sig tilbage.

Krimkrigen var den første moderne krig med omfattende mediedækning. Aviser som The Times sendte journalister, og offentligheden kunne følge krigen i detaljer. Den mest berømte journalist var William Howard Russell, som rapporterede om den tragiske ”Charge of the Light Brigade”, hvor 700 britiske ryttere fejlagtigt blev sendt mod russiske kanoner.

Florence Nightingale og Militærmedicin

Krimkrigen førte til store forbedringer i sygepleje. Den engelske sygeplejerske Florence Nightingale blev kendt for sin indsats for at forbedre forholdene for sårede soldater i Skutari-hospitalet i Konstantinopel. Hendes arbejde reducerede dødeligheden dramatisk og lagde grunden til moderne sygepleje.

Riget Svækkes Yderligere

Frankrigs Indblanding

Osmannerriget var også i tilbagegang i Nordafrika. I 1830 erobrede Frankrig Algeriet, og i 1881 blev Tunesien et fransk protektorat. Ægypten blev mere og mere selvstændigt, og Tyrkiet havde ikke længere reel kontrol over regionen.

Opløsningen på Balkan

I 1878 blev Serbien, Rumænien og Montenegro selvstændige. Bosnien-Hercegovina kom under østrigsk kontrol, hvilket skabte spændinger, der senere bidrog til Første Verdenskrig.

Wienerkongressens Indflydelse

Efter Napoleons fald havde Europas stormagter forsøgt at skabe balance gennem Wienerkongressen i 1815. Osmannerriget var en del af denne balance, men rigets svaghed gjorde det sårbart over for nationalistiske bevægelser og rivaliserende stormagter.

Konsekvenser af Osmannerrigets Tilbagegang

• Balkan blev gradvist uafhængigt, hvilket skabte vedvarende spændinger.
• Rusland og Østrig-Ungarn konkurrerede om indflydelse i regionen.
• Frankrig og Storbritannien udnyttede Osmannerrigets svaghed i Nordafrika og Mellemøsten.
• Osmannerriget overlevede dog indtil Første Verdenskrig, hvor det blev endeligt opløst.

Tidslinje

• 1817: Serbien får selvstyre under Tyrkiet.
• 1820: Oprør i Grækenland begynder.
• 1829: Grækenland bliver selvstændigt.
• 1830: Frankrig erobrer Algeriet.
• 1853-1856: Krimkrigen ender med russisk nederlag.
• 1878: Serbien, Montenegro og Rumænien bliver selvstændige.
• 1881: Tunesien bliver et fransk protektorat.