Ydmygelsen af Kina
Kina var langt større end Japan og havde en befolkning på over 400 millioner mennesker. Alligevel kunne landet ikke matche Japans udvikling og styrke. En svag ledelse, sociale spændinger og udenlandsk indblanding førte til en række nederlag – fra Opiumskrigen til Bokseropstanden – der ydmygede Kina og banede vejen for revolution.
Kinas svagheder
Selvom Kina aldrig blev en koloni, var landet stærkt påvirket af udenlandske magter. Flere faktorer bidrog til Kinas svækkelse:
Demografisk pres og sociale spændinger
- I 1741 havde Kina omkring 140 millioner indbyggere, men i 1850 var antallet steget til 430 millioner.
- Befolkningstilvæksten medførte fødevaremangel og voksende fattigdom.
- Over halvdelen af høsten gik til godsejere, der ejede 70 % af landets jord.
Politisk svaghed
- Kejsermagten var ineffektiv og korrupt.
- Enkekejserinden Cixi modarbejdede reformer og fokuserede på egen magt.
- Kinas militær var svagt og forældet.
Opiumskrigen (1839-1842)
En af de mest ydmygende begivenheder i Kinas historie var Opiumskrigen, hvor Storbritannien tvang Kina til at acceptere opiumhandel.
Baggrunden for krigen
- Kinas vigtigste eksportvare var te, men landet importerede få varer.
- Storbritannien begyndte at eksportere opium fra Indien til Kina for at opveje handelsunderskuddet.
- Opiumsmuglingen steg voldsomt, hvilket bekymrede den kinesiske regering.
Konflikten og nederlaget
- I 1839 beordrede den kinesiske kommissær Lin Zexu al opium destrueret.
- Storbritannien svarede igen ved at sende 20 krigsskibe og 4000 soldater.
- Kina var militært underlegen og tabte hurtigt krigen.
Konsekvenserne af nederlaget
- Den 29. august 1842 blev Kina tvunget til at underskrive Nanjing-traktaten.
- Fem kinesiske havne blev åbnet for fri handel med Vesten.
- Opiumhandelen fortsatte uhindret.
- Storbritannien fik overdraget Hongkong, der senere blev et vigtigt handelscentrum.
Taiping-oprøret (1850-1864)
Nederlaget i Opiumskrigen afslørede Kinas svagheder og udløste interne konflikter. Den mest dødelige var Taiping-oprøret, en religiøst og socialt motiveret opstand.
Baggrunden for oprøret
- Hong Xiuquan, en religiøs leder inspireret af kristendommen, samlede en stor tilhængerskare.
- Han krævede ligelig fordeling af jord og afskaffelse af flerkoneri, fodsnøring og hasardspil.
- Oprørerne indtog store områder, og fra 1853 til 1864 var Nanjing deres hovedstad.
Oprørets konsekvenser
- Kampen mellem regeringen og Taiping-bevægelsen kostede op mod 30 millioner mennesker livet.
- Frankrig og Storbritannien greb ind og besatte Beijing.
- Enkekejserinden Cixi kom til magten og slog oprøret ned med udenlandsk støtte.
De mislykkede reformer
Efter Taiping-oprøret forsøgte nogle kinesiske ledere at modernisere landet, men deres bestræbelser blev stoppet af konservative kræfter, især enkekejserinden Cixi.
Enkekejserinden Cixis politik
- Hun brugte penge, der var øremærket til militæret, på sit eget overdådige sommerpalads.
- Hæren forblev svag, hvilket førte til Kinas nederlag til Japan i 1894-1895.
Hundreddagesreformerne (1898)
- Kejser Guangxu forsøgte at modernisere Kina med 40 reformlove.
- Reformerne omfattede administration, uddannelse, militær og teknologi.
- Enkekejserinden Cixi afsatte kejseren, afskaffede reformerne og henrettede reformtilhængere.
Bokseropstanden (1900)
Bokseropstanden var en voldelig bevægelse vendt mod udenlandske påvirkninger i Kina.
Baggrunden
- Bokserne var nationalistiske kinesere, der mente, at europæere og kristne kinesere svækkede Kina.
- De mente, at de var usårlige over for sværd og kugler.
Opstandens forløb
- I 1900 angreb bokserne europæiske kvarterer i Tianjin og Beijing.
- Over 1000 europæere og 3000 kristne kinesere blev belejret i Beijing.
- Internationale styrker (Storbritannien, Tyskland, Rusland, Japan, Frankrig og USA) nedkæmpede opstanden.
Konsekvenser
- De sejrende magter krævede store krigsskadeerstatninger fra Kina.
- Hongkong blev udvidet med områder lejet af Storbritannien i 99 år.
- Kinas prestige faldt yderligere.
Revolutionen og Kinas fremtid
Efter Bokseropstanden var det klart, at Qing-dynastiet ikke kunne overleve. Trods forsøg på reformer var kejsermagten for svag til at kontrollere landet.
Den kinesiske revolution (1911-1912)
- I 1911 udbrød en revolution støttet af generaler og provinsguvernører.
- Kejserdømmet blev afskaffet den 1. januar 1912.
- Sun Yixian (Sun Yat-sen) blev Kinas første præsident.
Efterdønninger
- Kinas hærleder Yuan Shikai overtog magten.
- Fra 1927 brød borgerkrig ud mellem Guomindang (Jiang Jieshi/Chiang Kai-shek) og kommunisterne (Mao Zedong).
- Japanske invasioner svækkede Kina yderligere.
- Kommunisterne tog magten i 1949 og omformede Kina til en moderne stat.
Tidslinje
Historiske begivenheder
- 1842 – Kina taber Opiumskrigen og må åbne flere havne for udenlandsk handel.
- 1850 – Taiping-opstanden begynder.
- 1864 – Taiping-opstanden bliver knust; enkekejserinden Cixi overtager magten.
- 1898 – Hundreddagesreformerne bliver afskaffet.
- 1900 – Bokseropstanden nedkæmpes af internationale styrker.
- 1908 – Enkekejserinden Cixi dør.
- 1912 – Kina bliver en republik.
Fremtidige konsekvenser
- 1927 – Borgerkrig mellem Guomindang og kommunisterne.
- 1949 – Kommunisterne vinder borgerkrigen, og Folkerepublikken Kina oprettes.
- 2025 – Kinas historiske ydmygelser er stadig en vigtig del af landets nationale identitet.
