Japan – Landet der aldrig blev erobret
Japan formåede at bevare sin uafhængighed gennem hele sin historie. Selv mongolerne kunne ikke erobre de japanske øer, der blev reddet af den såkaldte “guddommelige vind”. I mange hundrede år var kejseren uden reel magt, mens shogunerne styrede landet. Men da Japan blev åbnet for omverdenen i 1800-tallet, vendte kejsermagten tilbage, og landet gennemgik en af verdens hurtigste moderniseringer.
Mongolernes mislykkede invasion
Kamikaze – “Den guddommelige vind”
Mongolernes hersker, Khubilai Khan, forsøgte både i 1274 og 1281 at erobre Japan. I 1281 satte han en hær på 140.000 soldater i land på den sydlige ø Kyushu. Men japanerne kæmpede voldsomt imod, og en orkan ødelagde mongolernes flåde, hvilket tvang dem til at overgive sig.
Den historiske betydning
Japanerne kaldte den frelsende storm for “kamikaze” – et ord, der 700 år senere blev brugt om de japanske selvmordsfly under Anden Verdenskrig.
Den kinesiske påvirkning
Kongfuzis skrifter
Selvom Japan forblev uafhængigt, var det stærkt påvirket af Kina. Allerede i 400-tallet kom Kongfuzis skrifter til øerne, og de fik stor betydning for den japanske samfundsorden.
Skriftsproget
I 500 år brugte japanerne det kinesiske skriftsprog, men i 900-tallet udviklede de en særlig japansk skrift, der var enklere end den kinesiske.
Buddhismens udbredelse
Omkring år 600 gjorde prins Shokotu buddhismen til Japans statsreligion. Den japanske version af buddhismen var dog stærkt påvirket af Kongfuzis tanker og den traditionelle japanske religion, Shintoismen.
Shintoismen – “Gudernes vej”
Shintoismen er en naturreligion, hvor alt i naturen indeholder hellige kræfter, kami. Guder, bjerge og floder er kami – og indtil 1945 blev de japanske kejsere også betragtet som guddommelige, da de blev anset for at nedstamme fra Solgudinden.
En dobbelt tro
Shintoismen er i dag den mest udbredte religion i Japan. I 1994 erklærede 94% af japanerne sig som shintoister, men samtidig identificerede 72% sig også som buddhister. Mange japanere praktiserer derfor begge religioner sideløbende.
Kejserne og shogunerne
Problemet med hovedstæder
Midt i 600-tallet opstod en stærk kejsermagt, men shintoistiske traditioner skabte praktiske problemer. Døden blev betragtet som uren, så hver kejser skulle have en ny hovedstad. Hele 17 kejsere måtte bygge nye hovedstæder, indtil man i 700-tallet fastlagde Nara som kejserby. I 794 flyttede kejseren dog til Kyoto.
Shogunernes magtovertagelse
I 1185 besejrede krigeren Minamoto Yoritomo kejser Taira Kiyomori og blev Japans reelle hersker. Han lod kejseren beholde sin titel, men den egentlige magt lå nu i shogunens hænder. Shogunerne styrede Japan i næsten 700 år.
Tokugawa-shogunatet
I 1600 flyttede shogunen Tokugawa Ieyasu hovedstaden til Edo (det senere Tokyo) og genoprettede et stærkt styre. Han tvang Japans småkonger, daimyoerne, til at anerkende ham som deres overherre.
Samuraiernes rolle
Under Tokugawa blev samuraiernes rolle formaliseret. De skulle forsvare deres herre med livet som indsats og måtte begå harakiri (rituelt selvmord), hvis de fejlede. Selvom Japan oplevede fredelige tider, bevarede samuraierne en stærk kulturel og militær betydning.
Forholdet til udlandet
Kristendommens ankomst
I 1549 ankom den jesuitiske missionær Francisco Xavier til Japan, og i løbet af 50 år var der ca. 300.000 kristne i landet.
Forfølgelsen af kristne
Fra 1620’erne blev kristne forfulgt og tvunget til at konvertere eller dø. Kristendommen blev forbudt indtil slutningen af 1800-tallet.
Japans isolation
Af frygt for udenlandsk indflydelse lukkede Japan sig fra omverdenen i 1630. Japanere måtte ikke forlade landet, og udenrigshandel blev begrænset til den sydlige by Nagasaki, hvor udlændinge kun måtte opholde sig på en kunstig ø i havnen.
Japans åbning mod verden
Russernes forsøg
I 1739 sejlede en russisk flåde langs Japans nordkyst, men trak sig hurtigt tilbage. En af flådens ledere var danskeren Morten Spangberg, der var i russisk tjeneste.
USA’s pres
I 1853 sendte USA en stor flåde til Japan med krav om at åbne landets havne for handel. Et år senere måtte Japan acceptere kravet, og det førte til shogunens fald.
Kejserens tilbagekomst
I 1867 overtog kejser Meiji magten og begyndte en omfattende modernisering af Japan. Han flyttede hovedstaden til Edo, som han omdøbte til Tokyo.
Tidslinje over Japans historie
- Ca. 500: Buddhisme kommer til Japan.
- 646: Kamatari styrker kejsermagten.
- 794: Heian (Kyoto) bliver kejserens hovedstad.
- 1185: Shogunerne overtager magten.
- 1600: Tokugawa flytter hovedstaden til Edo (Tokyo).
- 1630: Japan lukkes for omverdenen.
- 1854: Japan åbnes efter pres fra USA.
- 1867: Kejser Meiji indleder moderniseringen af Japan.