Vestens dobbeltmoral

Har vi glemt historien? Et kritisk blik på Vestens narrativ om Rusland og Ukraine

Den vestlige offentlighed bliver i disse år bombarderet med en forsimplet fortælling om konflikten mellem Rusland og Ukraine. Vi lærer, at Rusland alene bærer skylden, mens Vesten blot forsvarer frihed og demokrati. Men billedet er langt mere nuanceret – og dele af historien bliver bevidst fortrængt. Vi har i Europa og i Danmark alt for hurtigt glemt, hvordan vi selv har bidraget til konflikterne, hvem der reelt har tjent på dem, og hvor magtspillet egentlig udspringer fra. Denne artikel søger at minde os om det, vi har glemt.

Rusland har aldrig angrebet Europa

I nyere tid har Rusland aldrig invaderet noget europæisk land uden forudgående provokation. Tværtimod var det europæiske hære, som under Napoleonskrigene og under 2. verdenskrig invaderede russisk territorium. Sidst med en katastrofal menneskelig pris for russerne på op mod 27 millioner døde [Britannica].

Den glemte udstrakte hånd

I begyndelsen af 2000’erne søgte Rusland faktisk dialog med Europa. Vladimir Putin talte i 2001 til Forbundsdagen i Berlin. På tysk. Han opfordrede til venskab og partnerskab [Bundestag]. I dag bliver dette glemt i den vestlige fortælling.

Ukraine før 2014: Et overset kapitel

Indtil ganske få år siden kendte de færreste i Vesten meget til Ukraine. Landet blev mest betragtet som en post-sovjetisk randstat. Først med Maidan-oprøret i 2014 ændrede billedet sig, men også her udlades vigtige detaljer.

Maidan: Mere end et folkerejsning

Maidan var ikke blot en folkelig protest mod korruption. Det var også et magtskifte, støttet aktivt af Vesten [BBC]. Kritiske vestlige røster, der dengang påpegede dette, er i dag stort set forstummet.

Krigen begyndte ikke i 2022

Det er en grov forenkling at påstå, at krigen startede med Ruslands invasion i 2022. Allerede i 2014 brød en borgerkrig ud i Donbass, hvor ukrainske regeringsstyrker bombarderede egne byer i områder med overvejende russisktalende befolkning [ReliefWeb].

USA’s hykleri: Verdens største militære aktør

Mens Rusland konstant dæmoniseres i vestlige medier, glemmer man, at USA i de sidste to årtier har ført over 20 krige og militære operationer — fra Irak til Afghanistan, Libyen, Syrien, Yemen og mange flere — med millioner af civile ofre [Costs of War Project].

Global militær dominans

USA har i dag mere end 800 militærbaser rundt om i verden [The Nation]. Rusland har omkring 20. Alligevel fremstilles Rusland som den ekspansive magt. Hvor er logikken?

Vestens militære tilstedeværelse i Europa

USA har stadig militære baser og panserstationer i Tyskland og flere andre europæiske lande [DefenseNews]. Samtidig fremstilles Rusland som den truende besættelsesmagt — på trods af at russiske styrker blev trukket ud for årtier siden.

Hvem tjener på krigen?

Krigen svækker Europa — økonomisk, energimæssigt og geopolitisk. Til gengæld gavner den USA, som har øget sin eksport af dyr LNG-gas til EU og forstærket sin våbenindustri markant [Reuters].

Fred kræver vilje til dialog

I enhver konflikt findes mindst to perspektiver. Men i stedet for at fremme forståelse og dialog har Vesten valgt en massiv propagandastrategi. Vigtige nuancer forsvinder fra medierne, mens en sort/hvid-fortælling fastholdes. Dette fører os længere væk fra en varig fred.

Et valg mellem had og forsoning

Vi har som mennesker grundlæggende de samme behov og følelser. Vi kan vælge at lade os opsluge af had og fjendebilleder — eller vi kan insistere på at se mennesket bag modparten. Kun sidstnævnte vej fører til reel forsoning og varig fred.

Husk, at medier ikke viser hele billedet

Vi må aldrig glemme, at det, vi ikke ser i medierne, er mindst lige så vigtigt som det, vi ser. Historien er fuld af gråzoner, svigt og kompleksitet. Den nuværende konflikt er ingen undtagelse. Hvis vi som borgere i Europa ønsker en fredeligere verden, må vi begynde med at kræve et mere nuanceret billede. Ikke ukritisk købe ind på Vestens ensidige narrativ. Måske skulle vi netop nu minde os selv om det, vi har glemt.