For henved 12.000 år siden begyndte folk i Mellemøsten at dyrke hvede og at holde får og geder. Landbrugets historie er en helt ny periode i menneskets historie. Landbruget begyndte. Først havde man svedjebrug, hvor man dyrkede korn i asken. Siden fik man faste marker.
Landbruget kommer
Når man i et samfund er gået fra jagt og fiskeri til landbrug, bliver der i reglen sat en udvikling i gang, som ikke er til at standse. Korn og husdyr giver nemlig så mange fødevarer, at de kan ernære en langt større befolkning, end jagten kan. Folk bliver nok ved med at gå på jagt og at fiske, men udbyttet bliver i det nye samfund mere og mere et supplement til den daglige føde.
De sociale forandringer
Også på anden vis medfører landbruget afgørende forandringer. I et jægersamfund er alle i princippet lige – i hvert fald hvis resurserne er jævnt fordelt. Dyrene er alles ejendom, og ingen kan forhindre andre i at gå på jagt. Derfor vil lederen af et sådant samfund som regel også være den, der er dygtigst til at jage, eller som har udmærket sig frem for de andre, for eksempel i krig.
Arbejdets fordeling
I jægersamfundet har man også faste regler for, hvordan det indfangne bytte skal fordeles. Hovedreglen er, at alle skal have en andel, og man skal hjælpe dem, der har problemer på grund af sygdom eller dødsfald.
Arbejdet blev hårdere
Landbrugets historie og indførelse betød, at mændene skulle arbejde hårdere. Hvor de før havde kunnet skaffe mad til mange dage ved en enkelt vellykket jagt, måtte de nu “æde deres brød i deres ansigts sved”, som der står i Bibelens beretning om uddrivelsen af Adam og Eva fra Paradiset.
Bedre vilkår for kvinder
Kvinderne oplevede måske til gengæld en forbedring af deres vilkår. Indførelsen af landbruget betød jo, at de nu kom til at bo samme sted året rundt, og de slap dermed for de anstrengende ture mellem forskellige bopladser. De kunne også indrette haver med de urter, som de havde brug for til madlavning og til behandling af sygdomme.
De første landbrug
De vilkår, der førte til landbrugets indførelse, opstod, da isen for ca. 11.500 år siden begyndte at trække sig tilbage fra de nordlige områder. Det førte til store lokale ændringer i klimaet, og det fik betydning for dyrelivet.
Fra jægere til landmænd
Fra denne tid har man fundet de første spor af landbrug i Syrien i Mellemøsten. Man mener, at jægerne i området i en lang periode havde været begunstiget af, at de kunne jage store flokke af gazeller og andre dyr ind i lukkede folde, og at dette havde givet så meget kød, at en forholdsvis stor befolkning kunne leve af det.
Hvorfor ikke landbrug før?
I dag er landbrug en så selvfølgelig ting, at vi godt kan undre os over, at det ikke blev udviklet før. De mennesker, der lavede de pragtfulde hulemalerier for 15.000-30.000 år siden, burde vel også have kunnet finde ud af at drive landbrug.
Nødvendighedens betydning
Men den tids jægere følte måske ikke noget behov for at skifte erhverv. Jagten og fiskeriet gav jo mad nok og var samtidig spændende. Selv i vor tid, hvor kødet kan hentes på hylderne i supermarkederne, driver tusinder af mænd jagt eller fiskeri i deres fritid – og er endda villige til at betale en høj leje til dem, der har retten til jagten eller fiskeriet.
Haveagerbrug og svedjebrug
I troperne var de første landbrug formentlig haveagerbrug, hvor man nok ryddede skov, men lod mange træer stå og imellem dem dyrkede rodfrugter og plantede buske, hvorfra man kunne få frugter og andre afgrøder.
Udviklingen af kornavl
I de subtropiske områder spillede korn og andre frøafgrøder den vigtigste rolle. Først samlede man korn fra kornsorter, der voksede vildt i naturen. Siden forædlede man de vigtigste kornsorter og dyrkede dem på særlige marker.
Dyrenes betydning
I landbrugets første tid spillede udnyttelsen af husdyr formentlig en væsentlig større rolle end planteavlen. Hertil kom den traditionelle jagt, der i de fleste områder fortsatte længe endnu.
Kost og knogleanalyser
I Sverige har man undersøgt knogler fra landbrugets første tid for den stabile isotop kvælstof 15 og fundet en høj forekomst af dette stof. Det viser, at befolkningen overvejende har levet af føde fra husdyr, vildt og fisk, og at den kun i begrænset omfang har levet af korn og andre planteprodukter.
Sådan fælder man en skov!
For os forekommer det som et helt uoverkommeligt arbejde at skulle fælde et stykke skov med økser af flint. Men det er det nu ikke. Det er bevist af den danske arkæolog og landbrugsforsker Axel Steensberg.
Effektiv fældning
I 1950’erne fældede han sammen med fire af sine medarbejdere 10.000 kvadratmeter skov i Sønderjylland ved hjælp af flintøkser. Arbejdet tog fjorten dage, men Steensberg var godt klar over, at folkene i Stenalderen ville have gjort det hurtigere.
Arkæologisk tidsbestemmelse i landbrugets historie
Videnskabelige fremskridt har betydet, at der i dag opnås langt større resultater ved arkæologiske udgravninger, end der gjorde for blot 30-40 år siden.
Kulstof 14-metoden
Takket være atomforskningen fik man således i 1949 kulstof 14-metoden, som kan fastslå alderen på træ, skaller og knogler med en sikkerhed på mellem 0 og 40 år.
Dendrokronologi
Siden 1970’erne har man brugt en metode til at bestemme landbrugets historie, der er endnu mere præcis end kulstof 14-metoden. Den kaldes for dendrokronologi og kan bruges, hvis man råder over træ, hvor man kan se årringene.
Tidslinje
- Ca. 9500 f.Kr.: Første store mildning af Istiden. Begyndende kornavl og kvæghold i Mellemøsten.
- Ca. 8000 f.Kr.: Landbrug og kvægavl breder sig fra Mellemøsten til Europa og det vestlige Asien.
- Ca. 7000 f.Kr.: Landbrug opstår i Sydamerika og Nordkina og breder sig også herfra over store områder.
- Ca. 5000 f.Kr.: De første flodriger opstår i det nuværende Irak.
